Skoler og kommuner skal også i det kommende skoleår have udvidede frihedsgrader. Det giver skolerne mulighed for at prioritere de indsatser, som giver fagligt og pædagogisk mening lokalt. Samtidig fjernes kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler, der er omfattet af udviklingslisten.
Det er et bredt flertal bestående af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti blevet enige om.
Forlængelsen af de udvidede frihedsgrader for det kommende skoleår giver skoler og kommuner mulighed for at afkorte skoleugen ved at konvertere hele eller dele af den understøttende undervisning til blandt andet tolærer- og tovoksenordninger. Derudover får skolerne mulighed for at fravige kravet om fuld kompetencedækning. Det giver skolerne en større grad af frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn som for eksempel ”få-lærere princippet”, så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.
Beslutningen om øgede frihedsgrader i folkeskolen blev første gang indført i juni 2021 af et bredt flertal i Folketinget og gjaldt for skoleåret 2021/22. De udvidede frihedsgrader er siden blevet forlænget og har således givet folkeskoler udvidede frihedsgrader i skoleårene 2021/22 og 2022/23.
Folkeskoleforligskredsen har desuden besluttet at fjerne kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler, der har bekymrende kvalitet
I “Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen” (oktober 2021) blev det besluttet, at folkeskoler med bekymrende kvalitet skal udtrækkes til en udviklingsliste, og at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler, som er omfattet af listen. Aftalen er udmøntet i lov, og reglerne har været gældende fra skoleåret 2022/23. Folkeskoleforligskredsen er endvidere enig om, at betegnelsen udviklingslisten fremover udgår.
”Frisættelsen af folkeskolen er en vigtig prioritet for os i regeringen. Vi tager nu første skridt og viderefører de udvidede frihedsgrader med yderligere ét skoleår, så skolerne har de samme frihedsgrader som i de foregående to skoleår. Det giver mulighed for lokalt spillerum i forhold til at prioritere de indsatser, som fagligt giver mening for eleverne. Samtidig er vi blevet enige om, at vi fjerner kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler, der har bekymrende kvalitet. Det er meget vigtigt for regeringen, at der bliver fulgt op på skoler med bekymrende kvalitet, men jeg har tillid til, at kommunerne er sit ansvar bevidst og selv sætter de nødvendige initiativer i gang. Det er derfor ikke nødvendigt med yderligere bureaukrati,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
”Med aftalen her viser vi, at vi fra Christiansborg godt kan være optaget af kvaliteten på skolerne uden at lægge nye lag af bureaukrati på lokalt. Sammen med forlængelsen af de gældende frihedsgrader er det et godt første skridt i den frisættelse af skolerne, som vi skal arbejde videre med, uden samtidig at slække på forventningen om at skolerne sikrer en god skolegang for eleverne”, siger Astrid Krag, Socialdemokratiet.
”Venstre er glad for, at der er bred enighed at give folkeskolerne mere frihed, både i regeringen og blandt folkeskoleforligskredsen. Det er skolelederne og lærerne på skolerne, som ved mest om, hvordan man indretter hverdagen bedst på deres skole, og ikke politikerne her på Christiansborg. Derfor har det været vigtigt for Venstre at sikre, at vi fortsætter arbejdet med at give øget frihed ude på folkeskolerne. Samtidig fjerner vi også bureaukrati, der har vist sig at være unødigt tungt. Denne aftale er et skridt på vejen i den rigtige retning, men vi stopper ikke her,” siger Anni Matthiesen, Venstre.
”For Moderaterne er det en mærkesag at afbureaukratisere som en del af vores frisættelsesdagsorden. Med denne aftale forlænger vi de udvidede frihedsgrader, skolerne siden 2021 har haft til at prioritere de indsatser, der giver pædagogisk og faglig mening for dem. Samtidig fjerner vi et bureaukratisk proceskrav om at udarbejde udviklingsplaner for skoler med bekymrende kvalitet for i stedet at give kommunerne øget frihed til at håndtere skolerne, som det lokalt passer dem, så længe de handler på problemerne,” siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.
”I Liberal Alliance er vi glade for en forlængelsen af de udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet. Det er et skridt i den rigtige retning. Det er vigtig, at vi har folkeskoler, der kan tilbyde noget forskelligt og som har tillid til lærerens, pædagogens og skoleleders faglighed. Vi skal væk fra ”one size fits all”-modellen. Samtidig er det vigtigt, at vi stadig har et tilsyn med de skoler med bekymrende kvalitet,” siger Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.
”I Det Konservative Folkeparti bakker vi helhjertet op om, at give friheden tilbage til skolerne og lærerne. Det har længe været en konservativ mærkesag at gøre skoledagene kortere og give skolerne bedre mulighed for at indsætte en ekstra voksen i f.eks. matematik. Vi er glade for, at det bliver en mulighed igen til næste år, hvor kravet om understøttende undervisning afskaffes. Samtidig vil vi presse på for, at kravet afskaffes permanent, så vi kan rette op på fejlene i folkeskolereformen,” siger Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.
”Jeg er godt tilfreds, at vi forlænger skolernes mulighed for at lave kortere dage. Stod det til mig, skulle vi for længst have gjort friheden permanent og – lige så vigtigt! – taget ansvar for, at sfo’er og klubber selvfølgelig skal have penge til at åbne tilsvarende tidligere. Jeg er også glad for, at vi kommer af med udviklingslisterne, selvom jeg som radikal gerne ville være gået meget længere i opgøret med styring oppefra,” siger Lotte Rod, Radikale Venstre.
Dansk Folkeparti står også bag aftalen.
