|

Byg en model af en kolonihave

Ny workshop for børnefamilier hos Modelbane Europa i skolernes efterårsferie.

Sædvanen tro tilbyder Modelbane Europa i skolernes efterårsferie i uge 42 workshop for børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn. Tidligere har overskrifterne været Hus og Have og Fiskerhytte og Strand. Denne gang har man valgt titlen Kolonihaven. Modelbanens dygtige landskabsbyggere står klar til at hjælpe deltagerne i workshoppen i gang med tips og rådgivning mandag den 12., onsdag den 14. og fredag den 16. oktober fra kl. 11 til kl. 15. Alle kan være med – man kan som tidligere møde op helt uden forudsætninger. Deltagerne kan også være med i lodtrækning om et hus i byggesæt i plast.

– De fleste kender jo nok begrebet kolonihaver, fortæller Bjarne Werliin fra Modelbane Europa. Kolonihaver er jo små haver på op til 400 m2, som blev udbredt i de store byer fra slutningen af 1800-tallet. Ofte lå de lige op ad jernbanesporene.

Kolonihaverne blev etableret dels som et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte, indre bykvarterer, dels som nyttehaver, hvor der kunne dyrkes vigtige tilskud til madforsyningen, hvilket især havde betydning i krisetider som mellemkrigsårene. I dag er det mere middelklassen, der har kolonihaver. Der findes omkring 60.000 kolonihaver i landet i dag, og de danner hvert år rammerne for ægte dansk sommerhygge.

Folkene hos Modelbane Europa har forberedt to forskellige kolonihavehuse til dioramaet. De små huse i skala 1:87 er fortrykt på et stykke karton, som klippes ud og samles med lim. Det færdige hus sættes fast på en lille plade, og derefter bygges en have med flagstang, græs, hække, blomster, afgrøder, træer, buske og måske en bålplads. Lad fantasien blomstre.  Modelbane Europa stiller materialer frem, som kursisterne frit kan benytte, idet de er inkluderet i billetprisen. Man kan som tidligere møde op helt uden forudsætninger, og man kan naturligvis tage sit færdige værk med hjem.

– Alle vores gæster, store som små, er velkomne til at være med, siger Bjarne Werliin. Når entréen er betalt, koster det ikke yderligere at deltage. Vi har erfaring for, at flere generationer har det hyggeligt sammen med at bygge hvert sit landskab. Man kan sagtens nå at bygge sit diorama indenfor en time eller to, og man får selvfølgelig sit værk med hjem.

Modelbane Europa lover at indrette arbejdsområdet bedst muligt, så der – så godt, det er muligt – er taget højde for krav og anbefalinger i forhold til Covid-19.

Lodtrækningen

Når det lille diorama med kolonihaven er færdigbygget, kan man deltage i en lodtrækning om dagens præmie, som er et plastsamlesæt af et modelhus i skala 1:87. Der medfølger speciallim. Lodtrækningen finder sted hver af de 3 kursusdage kl. 15. Den heldige vinder kan frit vælge et samlesæt til en værdi af max. 100 kr. fra hylderne i vores butik. Eneste krav om deltagelse i lodtrækningen er, at man har deltaget i workshoppen.

Vinderne for hver af de 3 dage vil få direkte besked (pr. mail hvis de ikke er til stede under lodtrækningen) og vil blive offentliggjort på Modelbane Europas hjemmeside samt på Facebook. Præmierne kan enten afhentes hos Modelbane Europa eller vil blive tilsendt.

Modelbane Europa har i øvrigt åbent for almindeligt besøg alle dage i efterårsferien i tidsrummet kl. 10 – 17.

Thomas Tog og hans venner vil være på gæstevisit på det danske anlæg alle dage.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



NU ER DET JUUL IGEN...

NU ER DET JUUL IGEN…

I morgen er det den 29. november - 1. søndag i advent ... læs mere
Hyggelig lørdag formiddag i Søndergade i Hadsten

Hyggelig lørdag formiddag i Søndergade i Hadsten

Julen kommer nærmere og nærmere og det viste sig også i Hadsten ... læs mere
Borgermøde om opklassificering af veje i Hadsten

Borgermøde om opklassificering af veje i Hadsten

Favrskov Kommune inviterer til borgermøde om opklassificering af veje i Hadsten ... læs mere
15 FAMILIER FÅR JULEN I ÅR

15 FAMILIER FÅR JULEN I ÅR

I et fantastisk samarbejde med vores 3 fantastiske samarbejdspartnere EDC Huset Hadsten & Hinnerup, Wineboutique.dk og Madekspressen samt Red Barnet ... læs mere
Landmand giver bedriftens IT en overhaling: Nu undgår jeg dyre nedbrud

Landmand giver bedriftens IT en overhaling: Nu undgår jeg dyre nedbrud

"Der er ingen tvivl om, at det er langt dyrere, hvis tingene bryder sammen en enkelt gang, end det er at få skiftet computerne ud", fortæller midtjysk svineproducent ... læs mere
Julekoncert i Hadsten Bio med supersopran.  

Julekoncert i Hadsten Bio med supersopran.  

Den klassiske superstar, sopranen Katherine Jenkins står i spidsen for en enestående julekoncert fra Royal Albert Hall.   ... læs mere
INTENS OG FYLDIG

INTENS OG FYLDIG

I Skjold Burne i Søndergade i Hadsten ... læs mere
Favrskov sætter fokus på boliger med fællesskab

Favrskov sætter fokus på boliger med fællesskab

Leder du efter et sted at bo, hvor I kommer hinanden ved, hjælper hinanden i hverdagen og måske endda spiser aftensmad sammen? Så er der godt nyt til dig, hvis du bor i Favrskov Kommune ... læs mere
Hvorfor må Dannebrog ikke komme ind i varmen?

Hvorfor må Dannebrog ikke komme ind i varmen?

Af Mette Nøhr, Bestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti, Grønhøjvej 33, 8450 Hammel ... læs mere
Loading...