RØGINDS AUTOMOBILER
Bag rattet i dag: Kurt Villy Svendsen
Som bemærket forleden dag i afsnittet om løvejagten, var Carl Røgind tidligt med, når det gjaldt om at få datidens meget omdiskuterede nyskabelse – automobilen – tegnet ind på postkort og julekort. Justitsminister Peter Adler Alberti i kanonkøretøjet er som nævnt fra 1907.
En eftertragtet serie fra Røginds hånd hedder ”Automobilen kommer”. Et postkortmotiv fra en by i Danmark er forsynet med tegnerens fortryllende figurer, hvor man ser gadens folkeliv flygte i skræk og rædsel for det osende og støjende uhyre, som i baggrunden ofte er i færd med at køre såvel mennesker som dyr over.
Disse kort er som regel tilføjet et bynavn efter beskrivelsen ”Automobilen kommer” (til tider ”Automobilet kommer”), men Carl Røgind har også udgivet flere kort, hvor bynavnet ikke er angivet. Så må kyndige hjemstavnsfolk selv finde ud af, hvor i landet man befinder sig, men det lader sig ofte gøre ud fra poststemplet. Et eksempel er dette kort, hvor automobilen har fundet vej til Rønne på Bornholm.
Automobilen kommer til Rønde. 1906.
Min gamle ven Kell Pedersen er lidt fortørnet over, at han aldrig er stødt på Røginds bil kørende i hjembyen Randers, og det samme er jeg.
Om Røgind overhovedet har tegnet sin bil i Randers og Hadsten eller for den sags skyld Simmelkær eller Herning, vides ikke i skrivende stund, men adskillige andre byer findes på postkort, og alle er de meget populære blandt samlere.
Her er et godt motiv, hvor Røgind har fået kig på vor gamle domkirkeby – Ribe – tilmed i farver.
Automobilen kommer til Viborg. 1910.
Lige siden bilens barndom måtte mennesket sande, at motorkøretøjer kan være farlige bekendtskaber. Således også Carl Røgind, som udgav flere motiver, hvor det nymodens vidunder forvolder skade, hvor det kommer frem.
På endnu et godt kort – i øvrigt mit ældste motorpostkort fra Røginds hånd – er vi i 1904, og Carl Røgind ironiserer over datidens veje, men mest over de stolte automobilføreres egenskaber udi den ædle kunst at styre uhyret.
Carl Røginds automobil på afveje 1904
Men hvad med Hadsten? Var byen ikke på motorlandkortet fra start?
Der er tidligere gisnet om, hvem der havde den første bil i Hadsten. Højskoleforstander H. C. Nielsen-Svinning havde meget tidligt et motordrevet køretøj, som blev anvendt i Hadsten, men mærkelig nok nævner han det ikke selv i sin erindringsbog ”Manden fra ploven”.
Boghandler Aastrup var også motorfører før 1. Verdenskrig. Børge Jensen fortæller om Aastrups trehjulede vogn, som ofte måtte skubbes i gang af byens ungdom. Måske kan der her være tale om samme vogn, som højskoleforstanderens? Så vidt vides var begge køretøjer trehjulede.
Ser vi derimod på det, vi forstår ved en rigtig bil – altså med fire hjul og benzindrevet – tyder noget på, at Niels Houmann med sin fine vogn af mærket ”Loreley” var den første bag et rat i stationsbyen. Allerede den 1. juni 1911 kan man læse følgende i Hadsten og Omegns Folkeblad:
Niels Houmann var en af de første motorførere i Hadsten. Her på Østergade med den flotte “Loreley” – indkøbt 1911.
”Nu har Hadsten fået sit automobil, idet fhv. gårdejer Niels Houmann, Vinterslev, som efter at have afhændet sin gård er flyttet til Hadsten, har anskaffet sig et helt nyt og smukt automobil. Houmann har gennemgået kursus og bestået prøven som automobilfører, og er altså nu så godt kendt med automobilet og så sikker i kørslen, at man trygt kan betro sig til ham.
En tur med automobil er meget behagelig. Let og hurtigt farer automobilet hen ad vejen – 1 mil i et lille kvarter – altså fra Hadsten til Randers i ca. en lille halv time. Hr. Houmann starter ikke bestemte ruter til bestemte tider, men kører til alle verdenshjørner, hvorhen publikum måtte ønske.
Først vil folk prøve en automobiltur. Siden vil man benytte sådanne, fordi det er en overordentlig hurtig og behagelig måde at blive befordret på.
Der er allerede ved at være rift om at leje det nymodens køretøj. I går og i dag har det været på så lang en tur som til Hjallerup Marked.”
Desuden har Fru Johanne Nørbæk fortalt om sin far – læge Johan Møller – der også tidligt erhvervede sig en bil til sygebesøg formodentligt omkring 1912-13.
Fru Nørbæk mente at kunne huske, den var af mærket ”Wanderer”.
