|

CARL RØGINDS SUPERMÆND

Kære læser: Hvis du IKKE kan lide billeder af nøgne mænd, bør du holde dig fra dagens kalenderlåge. Det er den 14. december, og vi hilser på Røginds “Fitnisser”…

RØGINDS FITNISSER

Dagens tekst: Fitnissen fra heden

”Når man ikke er en doven krop, står man julemorgen tidligt op”. Sådan skrev Peter Faber i 1848, men i vor travle tidsalder er det nærmest blevet et mantra. Dagens arbejdere skal holde sig i gang. Ud med fede mennesker og rygere. Ind med klimaatleter og sundhedsapostle. Fra i morgen spiser vi kun tang.

Mange oparbejder en række nytårsforsætter allerede i juledagene, for nu skal der tages fat om nældens rod (den kan i øvrigt også spises.) Der ædes og drikkes alt for meget i højtiden, og det ses på sidebenene. Det er derfor, en ny type nisser myldrer frem om kort tid: Fitnisserne!

Stadig nye centre for sundhed og motion skyder op; ja selv Hadsten Posthus er omdannet til fitnesscenter, og efter jul bestormes disse huse af overvægtige mennesker, som har behov for at rykke i jernet. Jeg har en kammerat i det østjyske, som altid praler af sin fysiske overlegenhed, og derfor besluttede han at gennemføre en såkaldt ”jernmand”. Det viste sig, at fysikken kun rakte til en halv jernmand, men den gennemførte han til gengæld i fin stil på overtid. Nu er der bare det ved det, at alle i Hadsten kalder ham for ”Halvhjern´manden”.

Postbude ved Hadsten Posthus i 1910. Dengang var huset også fitnesscenter, men det var et led i det daglige arbejde…

Der er mere klasse over Gammelnissens gode ven i højlandet, Klarsynsnissen Poul, som ved det store pizzabord sidste år fortalte, at han nu var ganske godt trimmet. Fra august og til midt i december blev et krævende program udført, bestående af mountainbiketræning og vægtløftning.

-Ser du, sagde Poul, mens han drak en forsvarlig slurk af sin halvliterscola fra Harboe:

-Vi er jo på heden, så jeg begyndte med en to en halv kilos kartoffelpose i hver hånd. Så strakte jeg armene ud til siden og holdt dem der, så længe, jeg kunne. Hver uge opdagede jeg, at armene kunne blive i denne stilling i længere og længere tid. Efter tre uger gik jeg over til fem kilos poser. Efter to måneder prøvede jeg ti-kilos poser, og i sidste uge af december har jeg taget 25 kilos kartoffelsække i brug…

Jeg nikkede anerkendende til min kammerat, som afsluttede beretningen:
-Ja, Kurt Villy. Det er der, jeg er i dag – tæt på jul. Hvis jeg stadig føler mig sikker på det niveau til påske, vil jeg forsøge med at komme en kartoffel i hver sæk…

Sådan skal det gøres, men desværre pådrog Poul sig alligevel et hekseskud. Fysioterapeuten anbefalede ham en omgang i sauna. Det skulle efter sigende have en nyttig effekt på en skadet ryg, fortalte den kloge mand, som har eksamensbeviset hængende indrammet i guld på væggen ved siden af et billede af sig selv i hvid kittel og grønne træsko.

Saunaen var selvfølgelig ikke gratis, men Poul besluttede at følge rådet og begav sig ind i storbyens ”varmestue”. Det skal tilføjes, at byen på samme tid havde besøg af et amerikansk basketballhold fra en base i Tyskland, hvilket betød, at gaderne trængtes af særdeles høje mænd i en uges tid.

Da min kammerat lindede døren til saunaen, erfarede han, at der i forvejen opholdt sig en usædvanlig lille, tynd og særdeles spinkel herre samt en kæmpestor neger i rummet. De var naturligvis begge nøgne, og den sorte mand var MEGET stor!

Netop som Poul åbnede døren, rakte den sorte mand hånden frem mod den magre herre og sagde på den der imødekommende amerikanske facon, vi kender så godt fra film:
-Hey my man – Turner Brown!

Den spinkle mand faldt i samme øjeblik om på gulvet og mistede bevidstheden. Poul ringede naturligvis straks 112, og Falck var hurtigt fremme. Da falckmanden omsider fik vækket den lille mand til live igen, spurgte redderen, hvad der var foregået.
-Åh, hviskede den lille herre med næppe hørlig, skælvende stemme: -Jeg syntes, han sagde TURN AROUND! 

Det samme tænkte Carl Røgind for godt og vel 110 år siden, da den dygtige kunstner fra Randers skabte ovenfor viste prægtige julekort, hvor selveste Gammel-fitnisser demonstrerer overlegen, maskulin julemuskulatur.

Det er jo stadigvæk nisser i deres bedste alder…

 

 

Kommentarer til “CARL RØGINDS SUPERMÆND

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Indbrud på Tåsingevej

Indbrud på Tåsingevej

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Få faglig hjælp til at komme igennem allergisæsonen

Få faglig hjælp til at komme igennem allergisæsonen

Hadsten og Hinnerup Apotek via cmail2.com ... læs mere
ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

Flere plejeboliger, hjemmepleje og årskort til kollektiv trafik er nogle af de emner, Ældre Sagen Favrskov peger på ... læs mere
Ny chef for Børn og Familie

Ny chef for Børn og Familie

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Gå til din rigtige slagter

Gå til din rigtige slagter

Knud Slagter har det store udvalg ... læs mere
Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Turen gik fra Voldum Rudvej i Voldum til Viby ... læs mere
Ses vi til Landsindsamlingen

Ses vi til Landsindsamlingen

Vi glæder os til at se dig ... læs mere
Kørsel uden førerbevis

Kørsel uden førerbevis

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Dialogmøde om inkluderende fællesskaber

Dialogmøde om inkluderende fællesskaber

Møde afholdt i Inside i Hammel ... læs mere
Loading...