tirsdag d. 13. april 2021
|

Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Af Journalist – Julie Trolle Boding BOLIUS

De fleste familier er sendt hjem og opholder sig i boligen næsten døgnet rundt på grund af coronavirus. Det lægger pres på indeklimaet. Læs, hvad du kan gøre.

Mere CO2, højere luftfugtighed og flere partikler. 

Der er ekstra pres på indeklimaet i boligen, efter coronavirus har lukket store dele af det danske samfund ned, således at mange familier nu opholder sig i hjemmet næsten hele døgnet rundt. 

– Balladen er, at mens vi normalt afgiver fugt og forurener luften derhjemme i løbet af 8 timers søvn og 8 timers daglige gøremål og hygge morgen og aften, det har vi pludselig 24 timer af, forklarer Tue Patursson, fagekspert i indeklima i Videncentret Bolius. 

Indeklimaet bliver presset af en lang række aktiviteter, som vi foretager os i hjemmet. Luftfugtigheden stiger blandt andet, når vi tager bad eller koger mad, ligesom vi også selv afgiver fugt til luften i boligen, når vi opholder os hjemme. Partikler kommer blandt andet fra madlavning på stegepanden eller fra elektronik, som er ekstra meget tændt til både hjemmeundervisning og hjemmearbejde. 

En familie på fire afgiver 10-12 liter vand i døgnet, og det belaster luftfugtigheden. Den relative fugtighed bør ligge på 25-65 procent – du kan måle den med et hygrometer. 

LÆS OGSÅ: Hvor høj må luftfugtigheden være indendørs?

Indeklimaet får ikke ’fred’

Når vi til hverdag forlader hjemmet, får boligen ’fred’, men det gør den ikke nu, forklarer Tue Patursson. 

–  Normalt får indeklimaet i boligen lov til at ’synke hen’ til normale forhold, når vi er på arbejde, i institution eller skole. Men nu er vi i stedet mange mennesker sammen, computere og tablets kører til arbejde og lektier, og måske varmer vi rester til frokost på komfuret, så der er konstant pres på indeklimaet, siger Tue Patursson. 

Han har tidligere foretaget målinger af CO2-niveauet om natten på sin datters værelse. Målingerne viste, at hvis der havde været meget aktivitet i hjemmet inden sengetid – også selvom det var i køkken, stue eller tilstødende værelser – så var CO2-niveauet ved starten af natten allerede over de 1.000 ppm, som Arbejdstilsynet har fastsat som grænseværdien for et sundt indeklima på arbejdspladser. 

Et højt CO2-niveau er ikke skadeligt i sig selv, men det er en indikation på, at luften bliver skiftet for lidt. 

– Målingerne viser, at hvis vi er aktive i boligen en hel dag, så vil CO2-niveauet nå et niveau, der afslører, at luften ikke bliver normaliseret eller renset i boligen, siger Tue Patursson. 

LÆS OGSÅ: Tjek dit indeklima

Luft ekstra meget ud

Løsningen er ligetil, påpeger Tue Patursson: 

– Udluftning, udluftning, udluftning. Og udluftning, udluftning, siger han og peger på, at det er en god idé at lufte ud mere end normalt. 

– Normalt vil det være nok at lufte ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange om dagen. Men gør det gerne fem gange om dagen i stedet for tre. Luft ud i løbet af dagen, når I har siddet nogle timer og dampet, og brug så lejligheden til lige at strække benene, siger han. 

Udluftning er det vigtigste værktøj til at sikre et bedre indeklima, men det er samtidig en god idé at huske emhætten under madlavning og lukke døren til badeværelset efter bad, så fugten ikke spreder sig til hele boligen, men bliver klaret af ventilation på badeværelset.  

LÆS OGSÅ: Indeklima

Husk ekstra rengøring

Udover flere partikler og højere luftfugtighed vil der formentlig også blive mere beskidt, når vi er hjemme hele tiden på grund af coronavirus. 

Og når der generelt bliver mere beskidt, vil der komme mere støv og snavs, som binder partikler, og derfor er det også en god idé at huske ekstra rengøring. 

LÆS OGSÅ: Corona-virus: Sådan holder du din bolig ren

Kilder, henvisninger og metode

Nyhed: Hold dig ajour med aktuel og relevant viden for dig og din bolig. Indholdet er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Se seneste nyheder.

Alle bidragsydere:

  • Julie Trolle Boding, journalist

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



.Hvorslev – Ulstrup.

.Hvorslev – Ulstrup.

Af formand for Dansk Folkeparti Mercedes Czank ... læs mere
Indbrud på Tåsingevej

Indbrud på Tåsingevej

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Få faglig hjælp til at komme igennem allergisæsonen

Få faglig hjælp til at komme igennem allergisæsonen

Hadsten og Hinnerup Apotek via cmail2.com ... læs mere
ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

Flere plejeboliger, hjemmepleje og årskort til kollektiv trafik er nogle af de emner, Ældre Sagen Favrskov peger på ... læs mere
Ny chef for Børn og Familie

Ny chef for Børn og Familie

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Gå til din rigtige slagter

Gå til din rigtige slagter

Knud Slagter har det store udvalg ... læs mere
Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Turen gik fra Voldum Rudvej i Voldum til Viby ... læs mere
Loading...