onsdag d. 27. maj 2020
|

Corona-virus: Sådan holder du din bolig ren

Du kan gøre flere konkrete ting med din rengøring, som kan mindske risikoen for corona-smitte i dit hjem. Læs her, hvad du bør gøre.

 

 
 

God hygiejne er nøglen for at holde corona-smitten ned. Det gælder også hjemme i din egen bolig, hvor du kan tilføje lidt ekstra punkter til den normale rengøringsliste, hvis du vil sikre dig og din familie bedst muligt, lyder det fra Anne Grete Rasmussen, rengøringsekspert i Videncentret Bolius.

– Mange steder er der ikke behov for ekstra rengøring på grund af corona-virussen, men der er udvalgte steder, hvor du kan gøre en ekstra indsats for at forhindre smitte, siger hun.

Virussen kan overleve på overflader som fx dørhåndtag i op til 48 timer

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Start corona-rengøringen ved hoveddøren

Anne Grete Rasmussen påpeger, at det vigtigste sted at sætte ind, er allerede når du kommer ind ad døren. Her handler det om at overholder Sundhedsstyrelsen anbefalinger og holde god håndhygiejne, hvilket øger sandsynligheden for, at du ikke tager bakterier med ind i din bolig.

– Der bliver talt meget om håndsprit, men det virker ikke, hvis du har meget beskidte hænder. Derfor er det bedste, du kan gøre at vaske dine hænder med sæbe. Vasker du dem grundigt i 15-20 sekunder, så er det nok til at desinficere, siger hun og fortsætter: 

– Derfor vil jeg opfordre til at tage en snak i familien, uden at børn eller andre bliver utrygge, om, hvordan I kan vaske hænderne grundigt, for det gør rengøringsarbejdet lettere.

Sådan vasker du dine hænder rigtigt

Når du skal vaske hænderne ordentligt, kan det tage op til 1 minut fra start til slut – inklusive tørring af hænderne.

  • Start med at åbne for vandet og gør hænderne våde først for at undgå at irritere huden med koncentreret sæbe. Hvis du er derhjemme, kan du evt. slukke for vandhanen for at spare på vandet, men når du tænder igen, risikerer du at genforurene hænderne.
  • Kom derefter sæbe på. Vask omhyggeligt dine hænder i 15 sekunder. Kom hele vejen rundt ved tommelfingrene, mellem fingrene, på håndryggen, ved fingerspidserne og omkring håndleddene.
  • Skyl hænderne og brug god tid på at tørre hænderne ordentligt. Hvis de stadig er fugtige, har mange en tendens til lige at tørre dem af i fx bukserne, og så bliver de genforurenet.
  • Sluk for vandet – brug et papirhåndklæde, hvis du er på et offentligt toilet.

Se Sundhedsstyrelsens videoguide til at vaske hænder rigtigt

Se mere add

Gør rent med vand og sæbe

For almindelige personer, der kan betegnes som sunde og raske, er der ingen grund til at tage rengøringen til det næste niveau, hvor der desinficeres eller at gå skridtet videre og sterilisere, hvor alle bakterier fjernes, forklarer Anne Grete Rasmussen.

– At gøre almindeligt rent med mikrofiberklud, vand og sæber fjerner skidt, smuds, snavs og også bakterier. Jeg mener ikke, at alle skal gå i gang med spritte sine overflader i hjemmet, forklarer hun og fortsætter:

– Men hvis du vil gøre noget ekstra, så kan du rengøre håndtag på døre, køleskab og skuffer med mikrofiberklud, vand og sæbe. Det samme med stikkontakter, afbrydere og elektronik, som du ofte har fat i som fx telefoner og tablets. Med elektronik skal du selvfølgelig sørge for, at de kun fugtes af og ikke blive decideret våde ved rengøring.

Godt tip til rengøringen

For at få skidtet væk og efterlade en ren overflade, bør du fjerne skidt og snavs med den ene side af mikrofiberkluden – og vender herefter kluden og tag en tur mere, som så fjerner det sidste. Der er ikke behov for at gnubbe i 15 sekunder. Skal du rengøre mange overflader, kan du med fordel benytte to klude til denne proces.

Selvom vi netop nu står i en meget sjælden situation, hvor vi skal gøre alt for at bremse smitten, så påpeger Anne Grete Rasmusen også, at vores immunforsvar bliver holdt oppe af, at vi hele tiden udsættes for små doser af mange forskellige bakterier.

– Det er også derfor, at Sundhedsstyrelsen generelt fraråder sunde og raske familier at bruge antibakterielle rengøringsmidler. Vi skal have lidt bakterier i hjemmet for at immunforsvaret holdes ved lige, siger Anne Grete Rasmussen.

Sundhedsstyrelsen: Sådan beskytter du dig selv og andre mod corona-virus

Beskyt dig selv og andre ved:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både i hjemmet og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre og kronisk syge – hold afstand og bed andre tage hensyn
  • Hvis du er rask – beskyt dig selv for at beskytte andre
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse – bliv hjemme, indtil du er rask, hold afstand til dine nærmeste, og undgå kontakt med andre uden for hjemmet.
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage – ring til lægen og mød ikke fysisk op i venteværelset, da du kan smitte andre.
Se mere add

Gode råd til almindelige, sunde og raske familier:

  • Sørg for generelt at holde rent i dit hjem i stedet for at gøre rent. I så fald er vand, en mikrofiberklud og lidt sæbe/håndopvaskemiddel en gang om ugen nok til at rengøre det meste.
  • Du kan udføre ekstra rengøring de steder, du ofte har berøring med så som: håndtag på døre, køleskab, skuffer og låger samt stikkontakter, afbrydere og jeres elektronik (fjernbetjeninger, telefoner og tablets mv.)
  • Skift de håndklæder, I bruger til at tørre hænder i, oftere end normalt.
  • Rengør gulv, overflader, borde og badeværelser som du plejer. Her er ikke behøv for ekstrarengøring

Rengøring og corona-virus, hvis du er i den udsatte gruppe

Hvis du, eller en i din husstand, hører ind under betegnelsen ’særligt udsatte’ i forhold til corona-virussen, bør du være ekstra opmærksom på Sundhedsstyrelsens råd for at ikke at bringe smitte ind i dit hjem. 

Derudover bør du følge de rengøringsråd her i artiklen, som almindelige, sunde og raske familier bør følge, og yderligere kan du:

  • Gør ekstra rent med traditionelle rengøringsmidler.
  • Har du et svækket immunforsvar, så kan det være fint at spritte af eller desinficere. Men sørg for at rengøre overfladerne først. Og koncentrér det til der, hvor du rører mest. Der er ikke grund til at spritte gulve og inventar af. 
  • Vær påpasselig med gæster – og så overvej at gøre rent og spritte fx håndtag af bagefter.

Hjem til den tredje alder

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



48 trafikanter sigtet efter Kalø-kontrol

48 trafikanter sigtet efter Kalø-kontrol

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYT fra VELAS

NYT fra VELAS

Kvægnyt skifter udseende og afsender ... læs mere
Personlige opråb hjælper andre

Personlige opråb hjælper andre

Sammenholdet i arbejdet for et liv uden kræft er stort. En del af sammenholdet er bl.a., at kræftpatienter deler deres personlige historier ... læs mere
Å vil have fast ø-læge på Anholt

Å vil have fast ø-læge på Anholt

Af Rasmus Foged, Regionsrådsmedlem for Alternativet, Region Midtjylland og Folketingskandidat for Alternativet, Storkreds Østjylland ... læs mere
Borgerservice genåbner

Borgerservice genåbner

Borgerservice genåbner fra torsdag 28. maj 2020. Der opfordres til brug af tidsbestilling her på hjemmesiden, på borger.dk eller via telefon 89 64 10 10 ... læs mere
Ny direktør på Den jydske Haandværkerskole

Ny direktør på Den jydske Haandværkerskole

Den 1. juni tiltræder Jesper Kofoed Petersen stillingen som ny direktør på Den jydske Haandværkerskole (DjH). Jesper Kofoed Petersen kommer fra en stilling som områdeleder i elafdelingen på DjH, og er derfor et velkendt ansigt på skolen ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Virksomhederne er meget tilfredse med Jobcenter Favrskovs virksomhedsservice ... læs mere
Søren Frandsen er blevet radikal.

Søren Frandsen er blevet radikal.

Socialistisk Folkepartis byrådsmedlem i Favrskov Kommune, Søren Frandsen, har inden for kort tid haft to læserbreve i medierne om trinbrættet i Laurbjerg ... læs mere
Loading...