|

DA POSTEN SKIFTEDE UNIFORM

Det er blevet den 19. december, og i dag høres der kamptummel i Ågade, men bare rolig:
Julefreden sænkede sig over Hadsten – og Fætter Villy måtte til samtale på kontoret…

Dagens forligsmand: Kurt Villy Svendsen

19. DECEMBER

JULESKÆRMYDSLER

 

Har I nogensinde været til juletræ på Hadsten Kro med julegløgg og klejner og Thors julebryg til at skylle det hele ned med?

Det var min Fætter Villy hvert år, og ved et arrangement af den slags kom der liv i den kølige decembernat tæt ved Lilleåens bred, fortalte fætter engang.
Det er mange år siden, sagde Fætter Villy og tilføjede, at det faktisk var dengang, det altid var snevejr om vinteren, og hvor postbudene frøs bravt, når de delte breve ud fra kernelædertasken på Hadstens bakkedrag.

Da fik borgerne i midtbyen sig en oplevelse, som mange stadig husker så lysende som en kerte fra ASP-Holmblad.

Hårdt fysisk arbejde i frostvejr kræver indre varme, hvorfor to af byens store, stærke postbude en aften – efter veludført gerning ved kroens juletræ – tog plads ved et bord i ”Rød Stue” for at nyde julens opkvikkende produkter. Og så passede stuens farve jo så godt til deres flotte uniformer, for den gang var en postmand ordentligt og propert påklædt.

Efter nogle timer drak de ud og forlod kroen, men midt på Søndergade kom de op at skændes om en af postkontorets yndige assistenter, og kort efter markerede en række afsindige råb og skrig, at de var kommet i håndgemæng i Ågade.

Begge d´herrers hjerter slog for samme ungmø, og selv om de inderst inde vidste, at hun ikke ville vide af nogen af dem, gik de under indflydelse af alkoholen fra sans og samling, hvorefter slaget bølgede frem og tilbage for til sidst at finde sin afslutning ud for den gamle kjolefabriks bygning.

Den ene fik tildelt en blodig næse og et flækket øjenbryn; den anden to blå øjne og et hul i tindingen. Derefter fik den anden fire tænder slået ud, men nikkede i det samme sin kollega en skalle, hvilket kostede et knækket kindben.

Den første rev derefter højre øre af den anden, men han kvitterede med et spark i skridtet, hvilket i øvrigt kostede ham selv en forstuvet fod.

Det gjorde modparten hidsig, og han tildelte den haltende et spark i bagdelen, som sendte ham flyvende hen ad gruset, hvorfra han alligevel sprang op og kvitterede med at kaste en kampesten i ansigtet på modstanderen, som derved brækkede næsen, der smukt tog plads ud for venstre øre.

Det kunne være endt grueligt galt, men da dukkede pludselig en patruljevogn fra Randers op på skuepladsen, og ud sprang to betjente.

Da forenede de to slagsbrødre imidlertid kræfterne og tildelte hver politimand en springskalle med tilhørende sæbeøje, hvorpå de gennembankede begge ordenshåndhævere med deres egne stave og undløb i den nærliggende park ved Lilleåen og fortsatte op i Sølund-skoven, hvor de gemte sig inde i førerhuset på en gammel Ferguson.

-Men bare rolig, snøvlede politiassistent Fladmast, da han aflagde rapport: -Vi har en anelse om, hvem de er og er i besiddelse af det afrevne øre…

Den slags gik naturligvis ikke upåagtet hen, så politimesteren fra Randers mødte personligt op hos Hadstens postmester, som inviterede på cigar, Grand Marnier, konfekt og klejner i privaten ovenpå posthuset.

-Ved De hvad postmester, sagde politimesteren og hævede glasset, medens han blæste en tung, blågrå røgsky ud i rummet:

-Jeg har haft selveste Rigspolitimesteren fra København i telefonen. Vi betragter episoden som et udslag af kådhed, og Rigspolitimesteren vil gerne slå en streg over bataljen, men tror De, vi kan få de to herrer til at aflægge den røde uniform og trække i vores i stedet for? Det er sgu´ da den slags mænd, politistyrken har brug for, så tag dem lige ind til en samtale…

Ja – næsten alt kan man snakke sig til rette om over en bajer, som Billy Alexis sagde. Men også kun næsten.

-Go´daw post, og glædelig jul. Vil du med ind og nyde en kop te..?

-Nej tak, Fru Nielsen – der er ingen grund til at ødelægge en god arbejdsdag fra starten…

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Natteravnene
22. jan. 2022

Natteravnene

Viva Las Vegas
25. jan. 2022

Viva Las Vegas

Loading...

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Min tilværelse som badevægt er faktisk ved at blive lettere… ... læs mere
Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

I bedste sendetid lørdag aften tegnede den tyske TV-kanal NDR et fuldbyrdet glansbillede af kongeriget Danmark ... læs mere
Fortsætter PingvinNyt?

Fortsætter PingvinNyt?

Lars Toft Hansens bortgang efterlader sitet i et stort tomrum ... læs mere
Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 - 2022):

Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 – 2022):

PingvinNyts utrættelige og initiativrige ejer og redaktør, Lars Toft Hansen, er gået bort ... læs mere
”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

Randers Teater slap med skrækken og kan den 25. januar afvikle den planlagte premiere på den årlige musikalske vinterforestilling ”Viva Las Vegas” i Sløjfen i Hadsten ... læs mere
UD I NATUREN (57)

UD I NATUREN (57)

Kom med til Frijsenborg, Pøt Mølle og Lilleåen i Laurbjerg på en januardag, hvor de grå skyer endelig lettede. 😊 ... læs mere
Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Vi badevægte bliver motioneret flittigt i denne tid… ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Nostalgi og boghandlerromantik ... læs mere
Mundsvejr og bragesnak!

Mundsvejr og bragesnak!

Vi har hørt det utallige gange: Mindre bureaukrati, mere velfærd for pengene… ... læs mere
Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Banedanmark arbejder fortsat på brobyggeriet i Lerbjerg i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen og lukning af jernbaneoverskæringen. Ved at nedlægge overkørslen kan passagertogets tilladte hastighed på strækningen øges til mere end 140 km/t, og rejsetiden kan forkortes ... læs mere
Ærgrer mig lidt

Ærgrer mig lidt

Bus `hjerterte banker for foreningslivet ... læs mere
Følg med i badevægtens dagbog

Følg med i badevægtens dagbog

Nytårsfortsætterne går ofte ud over badevægten i badeværelset ... læs mere
Loading...