Af Ellen-Margrethe Jacobsen
Rapporten viser, at der er et lille fald i alkoholforbruget blandt europæiske unge, og det gælder heldigvis også de danske unge.
Alligevel har 7 ud af 10 elever i 9. klasse drukket alkohol inden for den seneste måned, altså 70%. Det er væsentligt mere end det europæiske gennemsnit. I Norge er tallet 32%, i Sverige 24% og Island 12%. De unge i Danmark starter tidligere og drikker mere end i de andre europæiske lande.
“Vi ved, at de voksnes holdninger og adfærd former de unges. Så når forældre og andre voksne involverer sig og laver aftaler med deres børn om alkohol, gør det en positiv forskel. At forældre tager større ansvar for unges alkoholvaner og bidrager til at etablere sunde fællesskaber lokalt er et helt centralt begreb, hvis vi vil forebygge unges høje forbrug af alkohol” siger Maja Bæksgaard Jørgensen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.