|

Debatindlæg: 75 ÅR FOR BEFRIELSEN: VI SKAL SYNGE DANMARK STÆRKT OG FRIT

Af BRITT BAGER, folketingsmedlem og kulturordfører for Venstre

BRITT BAGER

 

 

Danmark skal synge i dag! Det skal vi, fordi det netop nu er 75 år siden, den ucensurerede kortbølgeradio om aftenen den 4. maj fra London kunne fortælle danskerne, at den britiske feltmarskal Montgomery endelig havde oplyst, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig.

Det er 75 år siden, ”Det blev forår og Danmark Frit”, som det hedder i sangen ”En lærke letted” – en af de mange, mange elskede sange, der blev skrevet i besættelsesårene og lige efter.

Derfor arrangerer gode mennesker alsang over hele Danmark i dag. Præcis som danskerne i de fem mørke besættelsesår kunne sætte ord på fælles følelser og fornemmelsen af fællesskab, når de mødtes til store alsang-arrangementer, så møder danskerne også på 75-årsdagen for Danmarks Befrielse hinanden til alsang.

Coronavirussen forhindrer, at fejringen i dag bliver lige så overstadig og boblende fuld af glæde som den folkefest, der udartede sig i gaderne i minutterne og dagene efter friheds-budskabet lød fra London i 1945.

Men heldigvis har vores moderne digitale udstyr og tv-stationernes alsang vist os, at vi stadig kan synge sammen og være en del af et levende fællesskab – på store fysiske afstande.

Jeg håber, at rigtig mange danskere i dag tager sig tid til at være med. For vores egen skyld, men også for de kommende generationers skyld. For historiens skyld. Og for Danmarks skyld.

Jeg tror, det er vigtigt for os alle, at vi fejrer det fællesskab, Danmark er. Og alsang virker! Det virkede i besættelsesårene, og det virker nu – 75 år efter – hvor Danmark også er lukket ned.

Sang og fællessang – og hele den fortælling om Danmark, dansk historie og danske værdier, som vi møder gennem vores sangskat – binder os sammen. Vi har brug for det. Det giver os styrke og overskud. Det giver os viden, rødder og værdier, som vi skal bruge, når vi former fremtiden for kommende generationer af danskere.

Vi skal synge om de værdier, der binder os sammen. Om friheden. De liberale frihedsrettigheder, som Danmark og de vestlige demokratier er bygget op på.

De frihedsrettigheder, som de tyske nazister tog fra os og alle andre, der blev ofre, mens den tyske krigsmaskine rullede ud over Europa under Anden Verdenskrig.

De frihedsrettigheder, som de mange modige frihedskæmpere, der var aktive under Besættelsen, satte liv og lemmer på spil for.

De frihedsrettigheder, som danske soldater med Danmarks flag på skuldrene i dag kæmper for i verdens brændpunkter, hvor andre undertrykkere hærger på samme måde som Hitler, Stalin og andre tidligere hærgede i Europa.

Vi skal synge Danmark stærkt og frit – og vi skal gøre det sammen. Lige nu. Lige præcis i dag, “Hvor det blev forår og Danmark Frit”.

Britt Bager

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



VENSTRE:  NEJ TIL FULD PRIS FOR PASNING PÅ PAUSE

VENSTRE:  NEJ TIL FULD PRIS FOR PASNING PÅ PAUSE

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Hundefoder med for højt indhold af D-vitamin

Hundefoder med for højt indhold af D-vitamin

Mars Petcare tilbagekalder et parti Pedigree produkter. Der er risiko for et for højt indhold af D-vitamin i produkterne ... læs mere
Mulighed for at blive testet 4 steder i Favrskov

Mulighed for at blive testet 4 steder i Favrskov

Teststationerne i Hammel og Hadsten 7.-12. januar var en meget stor succes. Her mødte mere end 4000 borgere op for at blive testet ... læs mere
Disse dyr er danskerne mest bange for

Disse dyr er danskerne mest bange for

Danskerne frygter mest rotter, hvepse og edderkopper, viser undersøgelse. Men også andre overraskende dyr anses som farlige. Se, hvilke dyr danskerne er mest bange for at møde i og omkring deres bolig ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 500.

Ugens naturbilleder nr. 500.

I dag skal der lyde femhundrede gange tak for du fortsat kigger med😊Du kommer med til Pøt Mølle på en kold og frostklar dag og så er der jo kommet sne🌨 ... læs mere
Årligt udbud af grunde skudt i gang

Årligt udbud af grunde skudt i gang

De næste 14 dage afholder Favrskov Kommune årligt udbud af alle kommunens byggegrunde ... læs mere
HVEM DU HANDLER MED i WINEBOUBUTIQE

HVEM DU HANDLER MED i WINEBOUBUTIQE

Branchen er til tider lidt uigennemsigtig, med alt for mange før priser og usædvanlige tilbud. Vi bestræber os dagligt på at være gode købmænd og at opsøge gode priser hos vores samarbejdspartnere ... læs mere
Loading...