|

Debatindlæg : Frivillige ildsjæle skal nu agere Corona-politi!   

Af Simon Buus Olsen, KV-Kandidat for Venstre i Favrskov, Bøgehaven 8370 Hadsten

Simon Olsen  –  Venstre

 

Der var smil og glæde d. 22/3, da et stort flertal i Folketinget landede en aftale om genåbningen af Danmark, bl.a. i forenings-Danmark, hvor indendørs idrætten for børn og unge kunne genåbne fra 21/4.
For voksne gælder det fra d. 6/5, dog mod et Coronapas.

Og netop delen om Corona-pas, er noget der for mig, skriger helt til himlen, at vi skal putte ned over foreningslivet.
Modsat restauranter, caféer, frisører, massører og lignende, så er foreningslivet båret af frivillige kræfter, frivillige ildsjæle, som glæder sig til igen at kunne gøre det de er bedst til. Nemlig at skabe nogle stærke frivillige fællesskaber, oplevelser, sammenhold, smil, glæde og følelsen af at være en del af noget større.

Men, man skal bare lige tjekke sine medlemmer, før man kan gå i gang med en træning. Vi kommer altså til at bede frivillige mennesker om at tjekke almindelige borgere, for om de nu har husket at få tjekket om de har Corona eller ej, om de nu er vaccineret eller ej.
Det synes jeg på ingen måder er holdbart.

Vi skal alle passe på, vi skal alle tage et ansvar, for at hindre en smittespredning, men at frivillige mennesker der gør en indsats for lokalsamfundet, for idrætslivet, for borgerne i landet rundt omkring, skal agere Corona-politi overfor deres medmennesker, det synes jeg rent ud sagt, er forkasteligt og minder mig desværre om samfund, vi ellers aldrig sammenligner os med.
At der så oveni, temmelig sikkert er noget ift. personfølsomme data og beskyttelsen heraf, det er også kontroversielt for mig at se.

Foreningslivet er et fristed, et frirum, hvor frihed og frivillighed er dominerende og deraf skaber nogle værdier og kultur, som danner os alle som mennesker. Foreningslivet kan noget, som hverken kommune eller stat kan, og det kan det pga. den frihed man har i foreningslivet.

Og hvor er tilliden henne til vores medmennesker?  
Vi må godt gå i solarie, og stole på at personen før os, har rengjort rummet før vi kommer; men at komme til håndboldtræning og stole på at vores holdkammerater ikke kommer hvis de har selv de mindste symptomer – det stoler vi ikke på?

Det må vi altså kunne gøre bedre – frivillige ildsjæle skal IKKE være Corona-politi for staten! 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

PET Petersen er kommet med dette indlæg

PET Petersen er kommet med dette indlæg

Jeg har skrevet et lille læserbrev vedr.socialdemokraternes flygtninge og indvandrere politik ... læs mere
Indbrud i Lyngå

Indbrud i Lyngå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skare Food A/S tilbagekalder to partier af kogt skiveskåret roastbeef ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ønsker en læreplads som tømrer

Ønsker en læreplads som tømrer

Dennis Engelstad vil gerne i lære, som tømrer ... læs mere
Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Skovgruppen i Børnehuset Vesterskovvej  i Hadsten kunne i dag hejse det grønne flag sammen med borgmesteren ... læs mere
Forslag fra Flemming

Forslag fra Flemming

Hvem er Flemming ??? ... læs mere
Hadsten Skakklub - afholdt generalforsamling

Hadsten Skakklub – afholdt generalforsamling

Det er under respekt af coronaen lykkedes Hadsten Skakklub at komme i gang igen ... læs mere
Nyt mødested i Thorsø -

Nyt mødested i Thorsø –

få en snak -så er du ikke alene ... læs mere
Loading...