|

Debatindlæg om placering af nyt Plejecenter i Hadsten

af byrådsmedlem Rikke Randrup Skåning S medlem af Byrådet

Rikke Randrup Skåning  S

 

Hvor skal et nyt plejecenter i Hadsten lig Sge? 

I Byrådet, Planudvalget, Økonomiudvalget og i Social- og Sundhedsudvalget har vi igennem den nuværende byrådsperiode (2018 – 2021) løbende drøftet størrelse og placering af et kommende plejecenter i Hadsten. Der har hidtil været enighed om, at med en stadigt voksende gruppe af ældre, der vil få behov for plejeboliger, så skal vi i gang med et fremtidssikret byggeri af et plejecenter i Hadsten. I første omgang skal det indeholde 60 boliger med mulighed for udvidelse med yderligere et pænt antal boliger.

Et samlet byråd har i arbejdet med Planstrategi, Kommuneplan, Midtbyplan for Hadsten og plejebolighandleplan peget på en placering af et nyt plejecenter på arealet nord for Hadbjergvej som nabo til Botilbud Elbæk. Den placering sikrer det nødvendige areal, giver mulighed for udsyn fra de enkelte boliger, gode parkeringsmuligheder og indgår i et scenarie af fremtidig udviklingsmuligheder i den del af byen. Her er i forvejen flere kommunale institutioner som Sundhedscenter, Idrætscenter, skole og daginstitution. Det giver mulighed for tværgående samarbejde på tværs af generationer og mellem de kommunale tilbud.

Det kom som en stor overraskelse, at Venstre og Dansk Folkeparti her i 11. time kommer med forslag om at placere et kommende plejecenter i Lilleåparken og stemmer imod det forslag, som et enigt byråd har arbejdet frem mod gennem de sidste fire år.

I Socialdemokratiet ønsker vi også en udvikling af Lilleåparken og Hadsten bymidte. Vi ser Lilleåparken udviklet i samspil med de tiltag, der skal være med til at håndtere effekterne af klimaforandringerne. Vi ønsker en park, der indbyder til aktivitet og afslapning for børnefamilier, unge og ældre og med plads til bynære boliger i form af punkthuse ved Engvej. Boliger der kan være med til at skabe liv og give øget omsætning i byens forretninger.

Vi mener ikke, der er kommet nye argumenter for at placere et nyt plejecenter i Lilleåparken. Tværtimod har vi svært ved at se, at Lilleåparken kan rumme så stort et arealudlæg, som er nødvendigt for at placere så stor en bygning med tilhørende parkeringspladser og udearealer.

Vi står fast på placeringen ved Hadbjergvej, som et enigt byråd hidtil har stået bag. Her kan vi skabe et plejecenter med moderne og attraktive plejeboliger med udsyn til åbne vidder og med mulighed for udvikling i takt med et stigende behov for flere plejeboliger. De fysiske omgivelser skal selvfølgelig forskønnes, så området samlet set fremstår indbydende og attraktivt.

På vegne af den Socialdemokratiske byrådsgruppe, 

Rikke Randrup Skåning 

Venlig hilsen

Rikke Randrup Skåning
Byrådsmedlem (A)

Medlem af Social og Sundhed
Bestyrelsesmedlem Favrskov Forsyning

Mobil: 2384 3447

Hovednummer: 8964 1010
Postadresse: Skovvej 20, 8382 Hinnerup

www.favrskov.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



K: Tid til Tryghed i Favrskov

K: Tid til Tryghed i Favrskov

Af Lars Storgaard, 2. viceborgmester (K), Ulstrup og Niels Christian Selchau-Mark, byrådskandidat (K), Kollerupvej 2b, 8370 Hadsten ... læs mere
Indbrud i Selling

Indbrud i Selling

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

Morten Bisgaard spiller fortæller tidligere formand Gert Jensen HSK ... læs mere
17.000 satte huset til salg i 1. kvartal:

17.000 satte huset til salg i 1. kvartal:

Halvdelen blev solgt i løbet af to måneder ... læs mere
En jubi-fest med modige børn og flot udsmykning

En jubi-fest med modige børn og flot udsmykning

Høj sol over Østervangskolen - og forsinket fødselsdagsfest med mange fine indslag ... læs mere
Så syng da Thorsø......

Så syng da Thorsø……

Sommersang ved søen - så syng da Danmark lad hjertet tale…… ... læs mere
Tak skæbne!

Tak skæbne!

Det er i aften - mandag den 21. juni - at Danmarks ”skæbne” afgøres… ... læs mere
HSK `s 100 års Jubilæums reception

HSK `s 100 års Jubilæums reception

Fodbolden i Hadsten fylder 100 år ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Loading...