|

Debatindlæg: Positive tegn i Favrskov, men potentiale for yderligere udvikling

Valget handler om lokalsamfund. Din og min hverdag. Og også om gode rammer for et aktivt fritidsliv.

 
 
 

Set fra DGI Østjyllands position så har idrætten fornuftige grundvilkår i Favrskov Kommune. Der er i en årrække investeret i idrætsfaciliteter, og selvom der hele tiden opstår nye behov, så har Favrskov grundlæggende forudsætninger for at være en af landets mest idrætsaktive kommuner. Det afspejler sig også i medlemstallene for idrætsforeningerne, hvor Favrskov samlet kommer ud lige under den nationale målsætning om, at 50 % af befolkningen skal være aktive i idrætsforeningerne. Tallene viser, at Favrskov har et fantastisk foreningsliv, hvilket bidrager til at binde lokalsamfundet sammen og understøtte det livslange aktive liv – til glæde for den enkelte og samfundet.

Der er dog stadig potentialer for yderligere udvikling af idrætslivet i Favrskov. Det kan blandt andet ses, når man sammenligner med tallene for nabokommunerne Skanderborg og Silkeborg. Disse potentialer samarbejder DGI og DIF om under overskriften Bevæg dig for livet, der sætter endnu højere ambitioner for udviklingen af idræts- og foreningslivet. Kommunen og idrætsorganisationer hjælper hinanden og ser fælles muligheder for at støtte de lokale foreninger, ildsjæle og andre aktører i at udbyde en række forskelligartede motionstilbud til forskellige målgrupper. Den enkelte borger skal nemlig kunne opleve værdien af at være en del af et aktivt fællesskab. Lad os se på potentialer og udfordringer fra tre vinkler:

Børn trives bedre i en idrætsforening

Vi starter med børnene. Vi ved fra flere undersøgelser, at danske børn i dag er langt mindre fysisk aktive og mange har motoriske udfordringer, når de starter i skolen.

Og i selve skolen? Her er det kun hver anden danske elev, der har en skoledag med motion og bevægelse i det omfang, som politikerne i lovgivningen er blevet enige om.

Børn lærer med hele kroppen og med motion og bevægelse – og rigtig gerne i naturen. Vi er på tværs af landet ikke lykkedes med at bringe mere praksisnær undervisning ind i skolerne. Kun én ud af tre skoler rummer motion og bevægelse som en del af den Åbne Skole. Altså den fælles ambition i Folketinget om flere læringsmiljøer i samspil med omverdenen fra teater, det lokale erhvervsliv eller foreningslivet.

Der er gode, lokale eksempler i eksempelvis Hadbjerg, Hadsten og Hammel, men vi og de lokale idrætsforeninger vil gerne i dialog med Favrskov Kommune. Også efter et valg. Fordi potentialerne er store. Og fordi vi i DGI er optaget af et stærkt samarbejde med skoler, fritidstilbud og børnehaver om endnu mere bevægelsesglæde og motion. Med den enkelte leder, lærer og pædagog som en vigtig medspiller.

Her kunne man kigge til Vesthimmerlands Kommune, hvor man på Aars Skole har en ambition om, at 90 % af børnene skal være medlem af en idrætsforening. 

Idræt er fysisk, mental og social sundhed

En hverdag i en idrætsforening skal også være et frirum sammen med vennerne.

Et stigende antal unge – især piger – mistrives, og flere oplever angst, depression og stress. Under corona-pandemien er det, ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet, den unge befolkningsgruppe, der har oplevet mest ensomhed. Det er stærkt bekymrende.

I en travl hverdag efterspørger unge et fællesskab og en pause væk fra perfekthedskulturen, men mange falder desværre fra i idrætsforeningerne. Foreningerne kan være med til at give unge meningsfulde pauser i hverdagen. Og her kan unge opleve, hvad det vil sige at være en god kammerat, give en hånd med som frivillig og dermed være en del af et større fællesskab – som også styrker den mentale sundhed.

Vi vil gerne hylde de store idrætspræstationer, men ikke, hvis vi skaber et alt for hårdt konkurrencemiljø i det foreningsliv, der ellers skulle være netop et frirum. Vi vil hellere hylde dem, der springer, løber eller spiller for første gang. Det er vores fokus i DGI; at få alle med og at det på samme tid skal være sjovt, fællesskabende og meningsfuldt.

Vi udvikler bedst i fællesskab

Meget lidt i denne verden står stille. Heller ikke idrætten, hvor flere og flere danskere heldigvis benytter naturen. Den natur som Favrskov er så rig på, er en – ja, naturlig – højdespringer i de nyeste undersøgelser fra Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet, som belyser danskernes motionsvaner.

Vi er optaget af endnu mere samarbejde med det lokale foreningsliv og kommunen om at bruge konkret viden til at udvikle rammerne for idræt og motion. Særligt når vi ved, at de mange voksne formentlig bliver meget idrætsaktive seniorer i de kommende år. Hvis aktiviteterne og rammerne altså er til stede.

DGI´s undersøgelser viser, at foreningerne gerne vil samarbejde med landets kommuner. Hvis rammerne er til stede, og at de får lov til at bidrage med det, som foreninger kan. Nemlig aktiviteter, frivillighed og fællesskaber.

Godt valg til alle kandidater i Favrskov Kommune. Det er fantastisk, at I påtager jer ansvaret for vores fælles fremtid. Blandt andet ved at skabe gode rammer for et aktivt fritidsliv. Vi hjælper hjertens gerne med!

Torben Märcher

Formand, DGI Østjylland

Kontakter
 

Torben Märcher
Formand, DGI Østjylland
30 20 29 58

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Natteravnene
22. jan. 2022

Natteravnene

Viva Las Vegas
25. jan. 2022

Viva Las Vegas

Loading...

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Min tilværelse som badevægt er faktisk ved at blive lettere… ... læs mere
Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

I bedste sendetid lørdag aften tegnede den tyske TV-kanal NDR et fuldbyrdet glansbillede af kongeriget Danmark ... læs mere
Fortsætter PingvinNyt?

Fortsætter PingvinNyt?

Lars Toft Hansens bortgang efterlader sitet i et stort tomrum ... læs mere
Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 - 2022):

Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 – 2022):

PingvinNyts utrættelige og initiativrige ejer og redaktør, Lars Toft Hansen, er gået bort ... læs mere
”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

Randers Teater slap med skrækken og kan den 25. januar afvikle den planlagte premiere på den årlige musikalske vinterforestilling ”Viva Las Vegas” i Sløjfen i Hadsten ... læs mere
UD I NATUREN (57)

UD I NATUREN (57)

Kom med til Frijsenborg, Pøt Mølle og Lilleåen i Laurbjerg på en januardag, hvor de grå skyer endelig lettede. 😊 ... læs mere
Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Vi badevægte bliver motioneret flittigt i denne tid… ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Nostalgi og boghandlerromantik ... læs mere
Mundsvejr og bragesnak!

Mundsvejr og bragesnak!

Vi har hørt det utallige gange: Mindre bureaukrati, mere velfærd for pengene… ... læs mere
Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Banedanmark arbejder fortsat på brobyggeriet i Lerbjerg i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen og lukning af jernbaneoverskæringen. Ved at nedlægge overkørslen kan passagertogets tilladte hastighed på strækningen øges til mere end 140 km/t, og rejsetiden kan forkortes ... læs mere
Ærgrer mig lidt

Ærgrer mig lidt

Bus `hjerterte banker for foreningslivet ... læs mere
Følg med i badevægtens dagbog

Følg med i badevægtens dagbog

Nytårsfortsætterne går ofte ud over badevægten i badeværelset ... læs mere
Loading...