|

Dem de andre vil lege med!

Af Motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten

Vi er velkommen i Viborgs gader. I år var der fuldstændigt proppet i midtbyen til vores aftencruise lørdag aften. Både med biler, men også glade folk, der deltager i Viborgs byfest kaldet Snapstinget, fortæller Hanne Skaanning Bager.

 

 Jørgen Kjær

 

Alley Cats Car Club fra Viborg har et valgsprog, ”Dem de andre vil lige med”, som der blev sat fed streg under den sidste weekend i juni måned. Træffet, Cats Cruise`n Meet 2019, der løb over tre dage, levede helt op til arrangørernes og gæsternes forventning med mere end 500 biler og glade gæster i løbet af weekenden.

Træffet afholdes hvert andet år på Dyrskuepladsen i Viborg, og i år var vejrguderne for alvor med amerikanerbilfolket. Gæsterne fra ind- og udland havde slået kalechen ned på de V8-buldrende køretøjer, der i løbet af weekenden cruisede rundt på det, der allermest lignede en amerikansk campingplads fra 1960-70`erne.

I år havde vi den ære at blive spurgt om vi ville lægge telt og plads til kåring af Miss Pin-up Danmark 2019, så der var rigtig mange flotte damer, der var klædt i fine kjoler, lyder det fra Hanne Skaanning Bager.(Foto Max Jensen)

Viborg by og indfaldsvejene til byen summede af glade amerikanerbilfolk, og lørdag aften kvitteredes for byens venlige modtagelse med et helt spektakulært cruise i byens gader.

 

T 18 500 må være en lokal bil? Den ejes af Henrik Hvidt, og hans hustru Trine kan da også bekræfte at de kommer fra Viborg og er medlem af den arrangerende klub. Datteren Rosa nyder at være med på træf og storebroderen har allerede fået sin egen bil og cruiser rundt på pladsen, fortæller Trine, og tilføjer, at det naturligvis er med pedaler.

 

Vellykket træf

Hanne Skaanning Bager fra Alley Cats Car Club fortæller at træffet var yderst vellykket.

-Cats Cruise’n Meet 2019 var som tidligere år arrangeret af vores klub, der blot har cirka 100 medlemmer. Så vi hjælper hinanden, og det er nødvendigt, når man skal have det her træf op at stå.

-Vi startede allerede tirsdag eftermiddag med at stille plads op, og så går det ellers løs, og der knokles. Vi har efterhånden en god erfaring med at stable det på benene. Vi har et træfudvalg, hvor vi deler opgaverne mellem os. Der er musikansvarlig og pladsansvarlig og så videre, jeg er selv er baransvarlig, smiler Hanne Skaanning Bager.

Hanne Skaanning Bager var ovenud tilfreds med afviklingen af træffet.

 

-Vi er så glade og super tilfredse med, at der kom hele 586 biler ind på pladsen. Vi sætter i Alley Cats Car Club en ære i, at vores gæster skal hygge sig og nyde livet.

-Vi gør alt hvad vi kan for at bygge rammerne, og så skulle det hele gerne ende ud i 3 dages fest i bilernes tegn, og det er helt klart vores mål, at det er en festlig forlænget weekend i amerikanerbilernes tegn. I år var der rigtig mange amerikanerbil’s entusiaster fra Norge, vi gætter på omkring 50 biler fra det høje nord. Ellers kom vores gæster fra hele landet . Vi har også et “ekspertudvalg”, der på pladsen finder de 10 most outstanding biler på træffet, og hos os er det ikke nødvendigvis, de flotteste og blankeste biler, der vinder. Det kan ligeså godt være en bunke rust, bare det er noget skævt eller sjovere eller med en historie bag. Og så har vi selvfølgelig en people choice pokal. Musikken er også noget, der bliver lagt kræfter i, 4 bands spillede på træffet i år, slutter Hanne Skaanning Bager.

Straks ved ankomsten til festpladsen midt i Viborg kunne gæsterne føle sig velkommen i et lille amerikanerunivers, hvor Stars and Stripes var mere udbredt end Dannebrog.

 

Som vi har fortalt i en tidligere artikel i VeteranPosten skulle Miss Pin-up 2019 også findes og kåres på træffet i Viborg. Det er en konkurrence i posering, udstråling, hår, makeup og styling a la 1950`erne typisk med relation til amerikanerbiler. Den nye Miss Danmark blev 26-årige Belinda Tina Bührmann fra Høje Taastrup, der overtog titlen fra sidste års vinder Stine Ellegaard Poulsen fra Viborg.

Se følgende billedkavalkade :

Jan Mortensen fra Herning har ifølge hans egne oplysninger den eneste Buick Roadmaster fra 1954 i Danmark.  –Og i Sverige eksisterer der kun tre. Min bil har tidligere kørt i Viborg. Vi er med i Buick Club Danmark, der har 67 medlemmer. Den er for alle Buick modeller, og den ældste er fra 1908. Vi deltager gerne i Buick Klubbens træf. Det er jo vores Buick-familie, smiler Jan Mortensen, der er til træf i viborg sammen med sin hustru.

 

Begrebet teltvogn udlevet på en Ford pick-up.

 

Torben Svendsen fra Horsens-klubben Woodward Ave Car Club deltog i træffet i Viborg med sin sjældne Chrysler New Yorker 4 dørs hardtop fra 1960. Han har selv restaureret bilen, som han har haft i 7 år

.

Stod man lige med lidt overskud i friværdien og manglede en amerikanerbil må denne Cadillac fra 1950 være et godt bud. Den havde kun haft to ejere fra ny og havde kørt i den solbeskinnede ørkenstat Arizona. Den var tilsyneladende helt rustfri, og stod helt originalt i den lidt slidte lak, men ikke brændt ned af solen. Kromen var hel og bilen ville vække opmærksomhed i disse ”originalitetstider”. Prisen lød yderst fornuftig på 160.000 kr.

 

Cats Cruise `n Meet er ikke bare et biltræf. Det er et træf for hele familien, som man glæder sig til hver gang.

 

En Chevrolet Apache pick-up var den helt oplagte bil til en cruise i solskinnet.

 

Cats Cruise `n Meet havde også deres egen udgave af Bonny and Clyde!

 

Nicolai Sandgaard, der er formand for US Vanners Denmark, fortæller at de amerikanske vans hidtil har været lidt oversete. De var derfor en lille gruppe, der besluttede at lave en dansk klub for tre år siden. – Van-kulturen er ikke så stor i Danmark som andre lande. Den har været lidt overset i amerikanerbilkredse, I udlandet havde der i længere tid været større opmærksomhed på de amerikanske vans, og vi fik hurtigt kontakt med både norske, svenske og tyske ejere af amerikanske vans. Klubbens formål er naturligvis at vi skal mødes og hygge os sammen, men en vigtig del er også at hjælpe hinanden med reservedele og lignende. Så mangler man en del og køber den hjem, køber man altid en eller to ekstra, der kommer på hylden, så man altid kan hjælpe en kammerat, pointerer Nicolai Sandgaard.

 

Nicolai Sandgaard, der er formand for US Vanners Denmark, fortæller at de amerikanske vans hidtil har været lidt oversete. De var derfor en lille gruppe, der besluttede at lave en dansk klub for tre år siden. – Van-kulturen er ikke så stor i Danmark som andre lande. Den har været lidt overset i amerikanerbilkredse, I udlandet havde der i længere tid været større opmærksomhed på de amerikanske vans, og vi fik hurtigt kontakt med både norske, svenske og tyske ejere af amerikanske vans. Klubbens formål er naturligvis at vi skal mødes og hygge os sammen, men en vigtig del er også at hjælpe hinanden med reservedele og lignende. Så mangler man en del og køber den hjem, køber man altid en eller to ekstra, der kommer på hylden, så man altid kan hjælpe en kammerat, pointerer Nicolai Sandgaard.

 

Hele lørdagen kørte der en lind strøm af US-biler ind på den gamle dyrskueplads i Viborg.

 

Chevrolet er en populær bil blandt amerikanerbilfolket, og et lidt skrammet look gør slet ikke noget i dag.

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Indbrud i Voldum

Indbrud i Voldum

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Pakker med skinkestrimler fra COOP svulmer op

Pakker med skinkestrimler fra COOP svulmer op

Coop Danmark A/S tilbagekalder skinkestrimler på grund af opsvulmede og bulede pakker ... læs mere
Allergen (nødder) i risdessert

Allergen (nødder) i risdessert

Tilbagetrukne fødevarer ... læs mere
Narkokørsel i Hadsten

Narkokørsel i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kvinde skabte utryghed i Hinnerup

Kvinde skabte utryghed i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hinnerup Bibliotek renoveres og nyindrettes

Hinnerup Bibliotek renoveres og nyindrettes

Der bliver bedre plads til fordybelse og flere uformelle mødesteder for borgerne, når bibliotekets stueetage renoveres og nyindrettes i perioden 25. november – 20. december 2019 ... læs mere
Risiko for listeria i laks

Risiko for listeria i laks

Tilbagetrukne Fødevarer ... læs mere
Christian vil nu skilles fra sin barokengel

Christian vil nu skilles fra sin barokengel

Af motorredaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Vegansk pålæg med udeklareret soja ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Biller i kikærter ... læs mere
Sundhedsaftalen går konkret til værks

Sundhedsaftalen går konkret til værks

Sundhedsaftalen mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger er på plads for 2019-2023 ... læs mere
Loading...