|

Den rå statsmagt…

I disse dage ser vi igen, hvordan en selvrådig regering forsøger at tromle sine beslutninger igennem

Lige op til Pinse sprang der en bombe nede på Langeland.
Regeringen – og dermed staten – i form af Udlændinge- og Integrationsministeriet havde ”overnight” købt en ejendom lige uden for landsbyen Bagenkop af et nordsjællandsk par. Og staten er ikke fedtet, når man sådan køber sig et domicil…
For få år siden blev ejendommen handlet til 7,5 mill. kr., men staten betalte den forlangte pris på 13,5 mill. kr.
På Langeland er det en meget høj værdistigning og helt uden sidestykke…

Men det er det mindste af det hele.
Det helt uhyrlige er, at staten havde udset sig den nye ejendomsbesiddelse til at rumme et nyt udrejsecenter for 130 udvisningdømte kriminelle på tålt ophold. Alle de udvisningsdømte har udstået straffe for grove kriminelle forhold, lige fra overfald og røverier til voldtægter og terror.
Og dem vil staten så placere på Sydlangeland, hvor de med et slag vil øge Bagenkops befolkningstal fra ca. 400 mennesker til 530. En ganske betragtelig befolkningsøgning af et lokalsamfund, som for størstedelens vedkommende består af ældre og sårbare mennesker.

Men det helt groteske er, at staten vil etablere dette udrejsecenter for udvisningsdømte UDEN på nogen måde at inddrage, endsige spørge lokalbefolkningen eller Langelands kommunalbestyrelse.
Planlovens bestemmelser om ændring af brugen for en ejendom, VVM-undersøgelser og andre lovmæssige forhindringer gælder ikke for en selvrådig og brutal statsmagt.
Staten påberåber sig ret til at gøre som staten vil og kalder det for en ”administrativ beslutning”.

Men så kommer vi til det ultragroteske i statsmagtens beslutning, nemlig at fordi de udvisningsdømte kriminelle ikke må spærres inde, da de jo har udstået deres straffe, så vil staten i al sin gavmildhed åbne op for mulighed for, at den sårbare ældre befolkning kan søge om støtte til at hegne sig selv inde bag lås, hegn og pigtrå, så de kan føle sig mere sikre…

Tænk, hvis staten havde købt en ejendom i f.eks. Lyngå til samme formål og på samme måde tromlet hen over lokalbefolkning og byråd…

Det ville klæde vores egen borgmester, Nils Borring, at tage initiativ til at Kommunernes Landsforening på det kraftigste protesterer over statens brutale fremfærd, hvor man tilsidesætter enhver form for lokaldemokrati. Bare fordi man kan…

Vi er alle langelændere!

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og som oftest både respektløst og unuanceret sætter fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget.
Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



K: Tid til Tryghed i Favrskov

K: Tid til Tryghed i Favrskov

Af Lars Storgaard, 2. viceborgmester (K), Ulstrup og Niels Christian Selchau-Mark, byrådskandidat (K), Kollerupvej 2b, 8370 Hadsten ... læs mere
Indbrud i Selling

Indbrud i Selling

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

Morten Bisgaard spiller fortæller tidligere formand Gert Jensen HSK ... læs mere
17.000 satte huset til salg i 1. kvartal:

17.000 satte huset til salg i 1. kvartal:

Halvdelen blev solgt i løbet af to måneder ... læs mere
En jubi-fest med modige børn og flot udsmykning

En jubi-fest med modige børn og flot udsmykning

Høj sol over Østervangskolen - og forsinket fødselsdagsfest med mange fine indslag ... læs mere
Så syng da Thorsø......

Så syng da Thorsø……

Sommersang ved søen - så syng da Danmark lad hjertet tale…… ... læs mere
Tak skæbne!

Tak skæbne!

Det er i aften - mandag den 21. juni - at Danmarks ”skæbne” afgøres… ... læs mere
HSK `s 100 års Jubilæums reception

HSK `s 100 års Jubilæums reception

Fodbolden i Hadsten fylder 100 år ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Loading...