|

Der er brug for ”Oasen”

Af Morten Bang, Medlem af byrådet for Venstre

Morten Bang, Venstre

 

Et spændende år i byrådet nærmer sig sin afslutning. Der har været mange spændende og udfordrende sager igennem året.

 

  • Der er brugt meget energi på den nye ungdomsklub i Hadsten, og hvor den skal placeres i midtbyen.
  • Vi har truffet beslutninger om udvikling på både vuggestuepladser og plejeboliger.
  • Der blev udmøntet meget store forbedringsprojekter til energioptimering, så de frivillige foreninger kan spare mange penge på  driften.
  • Vi har fået en ny børne- og ungepolitik, som rigtig mange er kommet med gode input til. Vi har fået indført en ”whisteblower-ordning”, der understøtter åbenhed i kommunen.
  • Vi har set på mange planer gennem året, midtbyplaner, helhedsplaner, lokalplaner. Rigtig mange spændende projekter rundt omkring i hele kommunen.

 

Vi har også afsluttet budgettet for 2020. Et budget, hvor vi tilførte en del penge til handicap- og psykiatriområdet på baggrund af det budgetpres, der har været i 2019. En nødvendighed, da vi ellers skulle udmønte store besparelser, som ville ramme rigtig mange af vores borgere.

Der er også tilført penge til børne- og skoleområdet, og vi håber fortsat på, at den nye regering sender flere penge den vej!

Det var også et budget med mange store og flotte anlægsprojekter.

Der er afsat penge til en shunt på Århusvej ved Søften til glæde for både private og erhvervsdrivende.

Vi har også besluttet at udmønte helhedsplanen for opgraderingen af Tungelundskolen, og vi sætter i gang med projekt ”Nyt idrætsanlæg i Søften”. Begge projekter er store anlæg, og det bliver spændende at følge i de kommende år.

Jeg glæder mig over, at der igen i år blev afsat penge til nye MTB-spor. Det er ”ude-liv”, når det er bedst, og rigtig mange af Favrskovs borgere benytter sporene, som er fordelt rundt omkring i kommunen.

Et budget der er økonomisk ansvarligt, og som vi politikere kan stå inde for.

Der er dog et par ting, som ikke kom med i budget 2020, som jeg gerne havde set. Desværre var der ikke opbakning til forslaget om at tage hånd om den ulighed, der er skabt for en specifik gruppe af drenge, så alle kan få muligheden for en HPV-vaccine. Vi fik dog skrevet ind i budgettet, at Favrskov kommune tager kontakt til ministeren med håbet om, at han vil ændre loven, så ingen skal lades i stikken. Jeg håber, at ”Christiansborg” vågner op og lukker det hul, som de selv har vedtaget.

Desværre blev der heller ikke afsat penge til projekt ”Oasen” på området ved HH-skolen. Et stort og visionært projekt, der tilgodeser mange interessenter. Der er allerede flere byggegrunde på vej i den ende af Hinnerup. Med de planer, der ligger, så er det et område, der kommer til at være i vækst de næste mange år. Derfor mener jeg, at der skal laves en udviklingsplan for området ved skolen, hallen og fodboldbanerne. Der er så mange muligheder og synergier i området, at der skal lægges en plan.

Projektet i dette års budget viste meget præcist, at der er mulighed for at skabe et aktivitetshus, som kernen i området, der kan bruges dagligt af babyer, børn, skoleelever, ældre, fodboldspillere, cykelklubben, og alle der ”bare kommer” forbi.

Jeg håber, at der i 2020 kan findes politisk opbakning til at vi udvikler hele området. Vi er i fuld gang med byggegrundene, men skal det blive ved med at være attraktivt at flytte til den del af Hinnerup, så skal vi sørge for, at faciliteterne og rammerne er tidssvarende til livet omkring skolen, hallen og fodboldbanerne.

Der er fortsat masser potentiale i vores kommune på rigtig mange områder. Vi har i 2019 sat skibe i søen, der skal sejle videre i årene, der kommer. Og så skal vi igen i 2020 sætte nye skibe i søen, til glæde og gavn for vores borgere i hele kommunen.

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Litterær lørdagsquiz
29. feb. 2020

Litterær lørdagsquiz

Brugermøde
1. mar. 2020

Brugermøde

HØJSKOLETIME
5. mar. 2020

HØJSKOLETIME

Loading...

Levende lørdag med bogtips og vandregruppe

Levende lørdag med bogtips og vandregruppe

Mangler du boginspiration eller drømmer du om at vandre? Så kig forbi Hadsten Bibliotek d. 7. marts ... læs mere
Ekstraordinært år i SPAREKASSEN KRONJYLLAND

Ekstraordinært år i SPAREKASSEN KRONJYLLAND

Direktør Klaus Skjødt udtaler ... læs mere
AFLYSNING :Pilotprojektet  i SundhedsHuset 2020 i Hadsten er aflyst

AFLYSNING :Pilotprojektet i SundhedsHuset 2020 i Hadsten er aflyst

Forventes at blive i oktober måned sammen med et andet arrangement ... læs mere
Bunddrama i vente i vestjyskBANK Arena    

Bunddrama i vente i vestjyskBANK Arena    

Du skal til håndbold i VestjyskBANK Arena i Hadsten ... læs mere
NYT fra VELAS

NYT fra VELAS

Tjek dine omkostninger til mineraler ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 456.

Ugens naturbilleder nr. 456.

Det VANDvittige vejr, får “Ugens naturbilleder” til at varsle strejke grundet de meget dårlige arbejdsforhold “derude”. De vandvittige arbejdsforhold har nu stået på i ikke mindre end 5 måneder. Forhandlingerne med vejret over lang tid, er gået helt i opløsning ... læs mere
PAS PÅ

PAS PÅ

Masser af vand på Svejstrupvej i Hadsten ... læs mere
Mere synlige Verdensmål i Favrskov.

Mere synlige Verdensmål i Favrskov.

Af Charlotte Green, Byrådsmedlem for det konservative Folkeparti ... læs mere
3 indbrud i Favrskov

3 indbrud i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...