|

DER ER INGEN TID AT SPILDE

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat, Flemming Nørgaard, politisk ordfører, og Thomas Storm, gruppeformand, medlemmer af Favrskov Byråd for Venstre

Birgit Liin

 

Trinbræt i Laurbjerg:

DER ER INGEN TID AT SPILDE

 

Venstre ønsker at investere i vækst og udvikling over alt i Favrskov Kommune. Derfor var både Venstre og det øvrige byråd fulde af begejstring, da en forligskreds på Christiansborg ville finansiere etablering af et trinbræt i Laurbjerg. Fra forskningen ved vi, at et sådant initiativ er den væsentligste vækstgenerator for en by som Laurbjerg. Byrådet bevilligede i den sammenhæng uden tøven 5,5 mio. kroner til en parkeringsplads ved stationen.

Beslutningen fra Christiansborg faldt helt i tråd med det, som vi tværpolitisk har kæmpet for. Området har i høj grad behov for nye børnefamilier, hvis den nybyggede børnehave og SFO og den renoverede skole skal overleve. På ti år har vi nemlig set en halvering af elevtallet på skolen.

Skuffelsen var derfor tilsvarende stor, da beslutningen fra Christiansborg blev annulleret af regeringen og dens røde støttepartier. Ganske mange familier har i det seneste år netop bosat sig i Laurbjerg og omegn på grund af udsigten til at kunne transportere sig med tog til arbejde.  Både politisk og administrativt er der brugt store ressourcer på denne sag, og Venstre er ikke parate til at lade et lokalsamfund lukke og slukke på grund af en forkert beslutning på Christiansborg.

Staten burde betale et sådant anlæg, men det scenarie er tydeligvis udelukket, og den eneste mulighed for etablering af trinbrættet er en kommunal finansiering. Vi foreslår derfor et billigere projekt i Laurbjerg, hvor den kommunale ekstrabevilling ikke forventes at overstige 10 mio. kroner.

Et enigt byråd har tidligere på året bakket op om et andet infrastrukturprojekt, der også burde være finansieret af staten, nemlig en rampe til E45, og det har heldigvis ikke givet anledning til debat. I Venstre mener vi ikke, at der er grundlæggende forskel på en rampe til E45 og et trinbræt, idet begge investeringer forventes at give et fornuftigt afkast til kommunen.

Borgmesteren vil nu indkalde gruppeformændene i byrådet til møde om, hvordan vi kommer videre med trinbrættet. Vi vil i Venstre gøre vores til, at det fortsatte samarbejde om at få etableret trinbrættet bliver konstruktivt og handlingsorienteret. Der er ingen tid at spilde.

Birgit Liin
Hvidtjørnevej 3, Laurbjerg
8870 Langå

Flemming Nørgaard
Hagenstrupvej 9
8860 Ulstrup

Thomas Storm
Ravskærvej 65, Søften
8382 Hinnerup

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



NYT STORT SKOLEPROJEKT SER DAGENS LYS

NYT STORT SKOLEPROJEKT SER DAGENS LYS

Imorgen starter vi et nyt stort klub-skoleprojekt op for skolerne i Hadsten og omegn, i samarbejde med DGI - med to helt lokale virksomheder med som sponsorer og samarbejdspartnere herpå Aktiv Hvidevareservice v. Martin Simonsen og KE El-installation A/S v ... læs mere
Kære Revygæster

Kære Revygæster

Vi har modtaget følgende fra Revyens administrator Jens-Ole Hesel ... læs mere
Rotter - En forespørgsel til Favrskov kommune.

Rotter – En forespørgsel til Favrskov kommune.

Af Mercedes Czank,, Formand Dansk Folkeparti, Favrskov ... læs mere
Ændret udbudsmateriale for storparcel i Hammel

Ændret udbudsmateriale for storparcel i Hammel

Udbudsmaterialet for en storparcel på Hvedebakken i Hammel, der er i udbud netop nu, er netop blevet justeret ... læs mere
Gæring i remoulade

Gæring i remoulade

K-Salat tilbagekalder et parti K-Salat Diner Remoulade på grund af risiko for gæring i produktet ... læs mere
Ny opgave på Elbæktoften: Vi pakker mundbind

Ny opgave på Elbæktoften: Vi pakker mundbind

Lone Marie og Maybritt pakker mundbind i Montagegruppen på Aktivitetscenter Elbæktoften i Hadsten ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Narkobilist snuppet

Narkobilist snuppet

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
SOLO UHELD

SOLO UHELD

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
STÆRKT BEKYMRENDE!

STÆRKT BEKYMRENDE!

Fra fredag d. 18. til lørdag d. 19. september blev 589 registreret smittet med Covid-19 ... læs mere
Loading...