|

DER VAR ENGANG EN MØLLE…

Den 15. december er der post til Hadsten Mølle, og ordet “juleflue” får helt ny mening…

Post til Møllen af Kurt Villy Svendsen

15. DECEMBER

MØLLENISSER

Dagens flotte julekort med den store postmand, der trakteres af en frejdig nissepige, blev skrevet den 23. december 1912 af Martha Ravn Christensen, skomagermester Søren Lading Christensens hustru.

Som bekendt drev parret forretning i Hadsten på Søndergade 16 fra 1898, og julehilsenen gjaldt datteren, Mathea, der var tjenestepige på Østergades Afholdshotel i Randers.

-Kære Mathea
En rigtig glædelig jul ønskes dig fra os alle herhjemme. Vi har så travlt. Det er godt, fader kan hvile sig i helligdagene. Han er meget træt, men nu har jeg bagt ham en dejlig julekage.

Kærlig hilsen din moder.

Gad vide, om Fru Christensens mel var fra Hadsten Mølle?

Det var det sikkert, for det gode mel sikrer det gode julebagværk, og som min gamle ven, Niels Møller, en dag råbte, da jeg nævnte Hadsten Mølle:

-Hadsten Mølle… Ja. Jeg spillede engang i Østergade lige ud for stationen. Efter vi havde spillet ”Københavnermarch” og ”Århus Tappenstreg”, kom en tilhører fra posthuset – en flot fyr i sin røde uniform – og råbte:

-Ja, jeg kendte godt de to marcher, men hvad med at spille noget lokalt?

-Så gerne, den herre, svarede Niels, og så spillede de ”Snevalsen”.

Postbuddet var yderst tilfreds og sagde: -Det lød sgu´ godt, men hvis den var lokal, giver jeg en kasse øl. Hvad hed den?
-Hadsten Møllevals, råbte Niels Møller.

De drak Thor.

Naturligvis optræder Hadsten Mølle på utallige postkort, for som en af byens absolut ældste arbejdspladser var den med i postbesørgelsen fra stationsbyens spæde start – og tilmed før, idet jeg har breve fra møllen, afsendt i 1850erne.

Hadsten fik sit første poststempel med bynavn den 1.6.1885, og et af mine brevkort fra Hadsten Mølle er stemplet 5.6.1885; altså en meget tidlig benyttelse.

Før stemplets indførelse ved jernbanepostekspeditionen i Hadsten blev der naturligvis også sendt breve og postkort.

Disse blev ofte forsynet med et bureaustempel i det postførende tog Fredericia – Aalborg.

Midt under coronakrisen var jeg så heldig på en auktion at opdage et sådan brevkort fra Hadsten Mølle, afsendt 11. oktober 1880, så jeg lagde et bud ind og vandt kortet, som vises i dag.

Henrik Schröder i Holstebro modtog et godt tilbud fra Hadsten Mølle, som tilbød flormel, hvedemel nr. 1, rugsigtemel og grov rugmel til fordelagtige priser.

Nu mangler jeg efterhånden kun et brevkort fra Hadsten med skillingsmærke som frankering, men alt godt kommer til den, der kan vente, om end det må erkendes, at forsendelser fra Hadsten før krone/øremøntens tid er meget sjældne…

-Jamen så glædelig jul, post.

-Vil du have en lille svirper til kaffen?

-Ja tak – og så glædelig jul da Fru Nielsen. Men sig mig engang en ting – er der bagt fluer ind i den julekringle..?

-Ja, det kan godt være, post, men det meste er alligevel rosiner…

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Natteravnene
22. jan. 2022

Natteravnene

Viva Las Vegas
25. jan. 2022

Viva Las Vegas

Loading...

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Min tilværelse som badevægt er faktisk ved at blive lettere… ... læs mere
Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

I bedste sendetid lørdag aften tegnede den tyske TV-kanal NDR et fuldbyrdet glansbillede af kongeriget Danmark ... læs mere
Fortsætter PingvinNyt?

Fortsætter PingvinNyt?

Lars Toft Hansens bortgang efterlader sitet i et stort tomrum ... læs mere
Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 - 2022):

Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 – 2022):

PingvinNyts utrættelige og initiativrige ejer og redaktør, Lars Toft Hansen, er gået bort ... læs mere
”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

Randers Teater slap med skrækken og kan den 25. januar afvikle den planlagte premiere på den årlige musikalske vinterforestilling ”Viva Las Vegas” i Sløjfen i Hadsten ... læs mere
UD I NATUREN (57)

UD I NATUREN (57)

Kom med til Frijsenborg, Pøt Mølle og Lilleåen i Laurbjerg på en januardag, hvor de grå skyer endelig lettede. 😊 ... læs mere
Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Vi badevægte bliver motioneret flittigt i denne tid… ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Nostalgi og boghandlerromantik ... læs mere
Mundsvejr og bragesnak!

Mundsvejr og bragesnak!

Vi har hørt det utallige gange: Mindre bureaukrati, mere velfærd for pengene… ... læs mere
Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Banedanmark arbejder fortsat på brobyggeriet i Lerbjerg i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen og lukning af jernbaneoverskæringen. Ved at nedlægge overkørslen kan passagertogets tilladte hastighed på strækningen øges til mere end 140 km/t, og rejsetiden kan forkortes ... læs mere
Ærgrer mig lidt

Ærgrer mig lidt

Bus `hjerterte banker for foreningslivet ... læs mere
Følg med i badevægtens dagbog

Følg med i badevægtens dagbog

Nytårsfortsætterne går ofte ud over badevægten i badeværelset ... læs mere
Loading...