|

Det bliver stabile frihandels-Kina der vinder over tariff-Trump

Af Peder Meyhoff

Mens Trump skruer toldsatserne op og ned, kan vi her i Europa og Danmark godte os over at vi er så meget klogere end ham. For frihandel og globalisering er jo godt, ikke? Nej, ikke nødvendigvis. 

Det er klart at det Trump har gang i, er meget skadeligt, ikke mindst for amerikanerne. Told er jo dybest set blot en anden form for skat. Den kan bedst sammenlignes med moms.

Ganske vist kan told også beskytte den hjemlige produktion, men selv brugt på den måde er der tale om skat – altså om at borgerne må afgive en del af deres penge til staten. De opdager det bare ikke så nemt – ganske vist stiger priserne, men det er svært at se hvad årsagen er.

En anden og ofte bedre måde at hjælpe den indenlandske produktion, er at støtte den således som fx Biden gjorde med den såkaldte Inflation Reduction Act fra 2022. Og det var en lignende politik som gjorde Danmark til et førende vindmølleland. Det var ikke fordi regeringen lagde en ekstra told på importerede vindmøller; det var fordi den på forskellige måder støttede de danske producenter og de danske købere.

Noget andet er at et land naturligvis kan have behov for at beskytte sig mod bestemte udenlandske produkter. Det gør vi i EU, og det er det Trump kalder handelshindringer. Det kan han heller ikke lide, fordi de amerikanske firmaer ikke kan sælge de samme varer i EU som i USA. Vi stiller oftere skrappere krav. Man kan sagtens kritisere EU for at tillade alt for mange kemiske stoffer, men generelt er EU trods alt mere forsigtige end USA, og det betyder at mange virksomheder er nødt til at lave deres produkter i to udgaver, et til USA og et til Europa. Det er besværligt, så det vil Trump af med. Men her skal vi absolut ikke give køb! Det vil skade både naturen og folkesundheden.

Trump har naturligvis ret i at globaliseringen og den frie handel har gjort det svært at konkurrere med de østasiatiske lande hvor arbejdskraften er billig og miljøreglerne mere lempelige, og derfor er blandt andet mange amerikanske bilfabrikker blevet lukket. Det har især gået hårdt ud over den gamle bil-hovedstad Detroit. I Danmark har vi blandt andet set hvordan den store tekstilindustri i Vestjylland flyttede til Sydøstasien. Også de store danske skibsværfter måtte lukke fordi det er billigere at bygge skibe i Asien. Og nu kan vi se hvordan de danske slagterier har svært ved at klare sig i konkurrencen.

Den frie handel har naturligvis ført til at der er mistet mange arbejdspladser i såvel Danmark som USA. Men forskellen er at vi her i Danmark har været langt bedre at skabe nye arbejdspladser. Vi har relativt set brugt langt flere skattekroner på at skabe nye arbejdspladser og på efteruddannelse end amerikanerne Det er jo ganske symptomatisk at Trump vil bruge indtægterne fra de nye toldtariffer til at sænke skatten for den rigeste del af befolkningen. Det kommer der ikke flere industriarbejdspladser af, hverken i Detroit eller i de mange andre byer hvor arbejdsløsheden i dag er høj. Der sker ikke andre end at de fattigere bliver endnu fattigere. Og at middelklassen også mister købekraft.

Som alternativ vil jeg foreslå en intelligent told, nemlig en afgift der afhænger af den pågældende vares miljø- og klimaaftryk, altså dens udledning af CO2 og andre drivhusgasser, herunder også den udledning der kommer fra transporten – og jo mere de belaster miljøet og klimaet, des højere afgift. Det vil betyde at de klimabelastende produkter bliver sværere at sælge Til gengæld vil det både hjælpe klimaet og de danske og europæiske firmaer der arbejder målrettet på at nedbringe deres klimaaftryk. Det kan godt være at Trump vil kalde det en handelshindring, men i virkeligheden er det jo blot en måde at undgå at regningen først skal betales af vores børn eller børnebørn.

Om den igangværende toldkrig mellem specielt USA og Kina, blot dette: Kina vinder fordi de kombinerer frihandel med statslig styring og kontrol. Og selvfølgelig også fordi de følger en fast og velovervejet strategi hvor de tilbyder stabilitet (ganske vist på deres egne præmisser), mens USA under Trump er udartet til rent kaos. Det kan godt være Trump har konceptet af en plan, men den er hverken fast eller velovervejet. Og som vi har set de seneste uger, den er bestemt ikke stabil. Måske giver den Trump nogle gevinster på kort sigt, men næppe på langt sigt.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv

Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv

Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ... læs mere
Aldrig har så mange levet med eller efter kræft i Danmark

Aldrig har så mange levet med eller efter kræft i Danmark

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser at mere end 400.000 mennesker i Danmark lever med eller efter kræft ... læs mere
Er din bolig klar til sommerferie?

Er din bolig klar til sommerferie?

Når mange er afsted under sydligere himmelstrøg i sommerferien, er det desværre også højsæson for indbrudstyve. Østjyllands Politi opfordrer derfor til, at du gør en ekstra indsats for at sikre dit hus mod indbrud, hvis du skal afsted hjemmefra i ... læs mere
Unge stemmer og mange gode ideer

Unge stemmer og mange gode ideer

Af Morten Bang, byrådsmedlem (Æ) ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 131

UGENS NATURBILLEDER nr. 131

Turen i dag går ad banestien fra Granslev mod Langå, igennem Løjstrup Skov (hvor jeg bl.a. mødte en gorilla) og videre til Løjstrup Hovedgård ... læs mere
Imponerende amerikansk modeltogsanlæg

Imponerende amerikansk modeltogsanlæg

Modelbane Europa har fået doneret en samling amerikanske modeltog ... læs mere
Risikerer Favrskov Kommune med at stå med en kæmpe økonomisk ”Sorteper”?

Risikerer Favrskov Kommune med at stå med en kæmpe økonomisk ”Sorteper”?

Favrskov-politikere er gået i offensiven for at tage afstand til den undersøgelse, som Randers Kommune står bag ... læs mere
Nu udbydes den tidligere Expedit-grund i Ulstrup til opførelse af rækkehuse og etageboliger

Nu udbydes den tidligere Expedit-grund i Ulstrup til opførelse af rækkehuse og etageboliger

Den store grund midt i Ulstrup, der frem til 2021 husede virksomheden Expedit, er nu klar til at blive omdannet til et attraktivt boligområde ... læs mere
STAFET FOR LIVET – HADSTEN

STAFET FOR LIVET – HADSTEN

Hadsten Motion vil gerne stille med et hold – og har brug for DIG! ... læs mere
Anholdt på fersk gerning – sigtet for indbrud

Anholdt på fersk gerning – sigtet for indbrud

En patrulje fra Østjyllands Politi rykkede natten til mandag kl. 02.37 ud til en adresse i Hammel, da politiet modtog en anmeldelse om, at en mand var brudt ind i villa på Birkevej i byen ... læs mere
Veteranhøstdage på Holkjærgård

Veteranhøstdage på Holkjærgård

Høsten var årets højdepunkt i dansk landbrug! ... læs mere
Elbilen hitter i Favrskov: Antallet af ladebokse stiger markant

Elbilen hitter i Favrskov: Antallet af ladebokse stiger markant

Elbiler i carporten er langt fra et uvant syn i Favrskov. Kommunen ligger i top, når det gælder antallet af ladebokse hos private boligejere, og det gør det både nemmere og billigere at være ejer af en elbil ... læs mere
Loading...