Det frivillige foreningsliv bløder!

I dag er foreningerne og mange frivillige mennesker under et stort pres, pga de meget store regninger foreningerne modtager på energi. Ja, mange er sågar i risiko for at lukke ned eller gå konkurs, hvilket vil forvandle mange landsbyer til spøgelsesbyer med i tomme huse stedet for idrætshaller fyldt med liv og latter.
Foreningslivet og de mange 1.000 frivillige ildsjæle, der hver uge møder op og samler børn, familier og ældre er en uundværlig del af vores samfund.
Jeg er ugentlig i kontakt med vores lokale foreninger og min familie har hele mit liv været involveret i det frivillige foreningsliv. Foreningerne har været og er et samlingspunkt for mange mennesker på tværs af politiske holdninger, religion og erhverv. De frivillige foreninger er en vigtig brik i vores samfund, fordi vi får et udsyn og sociale netværk, som gør vi bedre forstår og har empati for hinanden. Det er nemt at lave skyttegravskrig og misforstå hinanden, når man har forskellige værdier, men når man fx i den lokale idrætsforening møder forskellige mennesker, så opstår der en forståelse og en lyst til at være der for hinanden, grine sammen og hjælpe hinanden.
Det er et vigtigt formål, som giver mening og glæde ind i lokalsamfundet, uanset om man bor i en større by eller et lille lokalsamfund. Vores foreninger, vores forsamlingshuse og de haller de drives som selvejende institutioner er pressede. Rigtigt pressede.
Formændene har ekstra bekymrede øjne, og medlemmerne spekulerer på, hvor deres børn skal gå til gymnastik eller fodbold næste år. Eller hvor de sociale arrangementer skal afholdes, det der holder sammen på lokalsamfundet. Mange foreninger er i stor risiko for at lukke.
Alt sammen pga energi krisen, og regeringens naivitet i forhold til Rusland, og den afhængighed der er skabt til russisk gas. Vi skal hurtigst muligt have løst den problemstilling ved at blive mere og mere selvforsynende. Regeringen har været alt for fokuseret på at være gode venner med Merkel, og nikke hver gang der blev trykket hånd med Putin og lavet nye aftaler om gasledninger fra Rusland til Europa. Tiden er nu til at gøre noget andet.
Vi skal skifte kurs. Vi står på en brændende platform, hvor det ikke længere er nok “kun” at tænke langsigtet, men hvor vi hurtigst muligt skal have både langsigtede løsninger og kortsigtede løsninger. Og ikke kun afgiftsænkning og tilskud til varmeregningen.