|

DET GIVNE…

Kurt Villy mindes en tankevækkende klumme af Ole Juul. Om at miste livet – midt i livet.
Læs Ole Juul her på PingvinNyt…

DET GIVNE

Af Ole Juul                        

Det må være en af de sidste skønne sensommerdage, det kan vel ikke blive ved. Ja, sådan har vi sagt nu i dagevis, i ugevis, og jeg mindes ikke en sensommer så skøn, en september med så megen blå himmel. Og nu skal de gamle ben løbes møre.

De første tre-fire kilometer er bestemt ikke nogen udsøgt fornøjelse, man har siddet for længe og det tager længere og længere tid at få kroppen til at makke ret. Men så endelig sker det. Rytmen indfinder sig, vejrtrækningen passer med skridtene, og nu begynder det, det hele handler om. Tankerne, der melder sig, popper op på den indre skærm og farver alt sammen blåt som himlen over en.

Jeg tænker på fødselsdagen forleden, hvor en af mine gode venner fejrede sin runde dag. Dér sad vi med fremtiden bag os, som vore voksne børn nok vil hævde. Nej, med fremtiden i rygsækken, vil vi sige, fyldt med de gode stunder, vi har delt. Skønt mange fik dybe ar i sjælen undervejs, nåede vi dog så langt, og i alt fald ved vi, at intet længere er givet som en selvfølge, men alt er givet som en gave.

Vi kan så forfærdelig let miste livet, midt i livet. Så let som ingenting kan grundlaget skride under en, så det, der før var såre sikkert, så selvfølgeligt, pludselig ikke er der mere. At miste livet handler ikke kun om dødens nærvær. Nej, det handler i lige så høj grad om forventningens og håbets fravær. At det, der før holdt os oppe og bekræftede livet, forsvandt. At kærligheden visnede. Sådan tager mange livet af hinanden, når de i kulde og tankeløshed dræber håbet og forventningen hos hinanden. Sådan tager ægtefolk dagligt livet af hinanden. Det er ikke strafbart. Der er ingen straffelov, der dømmer dig. Du får ingen klip i vielsesattesten. Men du får et klip i samvittigheden. For du ved det.

Sådan kan vi miste livet, midt i livet, og derfor sidder vi der, i flokken af gode venner, og ved, hvor dyrebart det er, at de er der omkring os, vore nære og vore kære. De var der i morges, da vi slog øjnene op til en ny dag, og de er der, når vi kommer hjem. Ja, det er da givet, siger vi. Og det er det, men ikke som en selvfølge, men netop som en gave.

Som et løbebånd glider asfalten under en, det føles rigtig godt, pulsen er som den skal være, og kilometer efter kilometer renses sindet for slagger, for dårlige tanker. Men nu begynder det så småt at værke i de gamle knæ, og heldigvis er der ikke langt igen. Efter en god time, og det var en rigtig god time, standser jeg op, trækker luft ind, og den sidste kilometer tilbagelægges i gang, mens vandet driver af en.

Så endelig er man hjemme igen, smider de slidte løbesko og det svedige tøj. Det lugter ikke for godt, nej, for der blev renset ud, både af kroppens og sjælens affaldsstoffer. Sådan er det, og skønt jeg ved, at jeg dårlig kan kravle ud af sengen i morgen tidlig, så er det det alt sammen værd.

Fra køkkenet lyder der skramlen med gryder og tallerkner. Hun er der, det er som det skal være. Endnu en dag, og i morgen er det den første dag i resten af dit liv. Man glemmer helt, hvor sårbart og skrøbeligt det alt sammen er, og glædes i stedet ved det givne.

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



2 Færdselsuheld i Favrskov

2 Færdselsuheld i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Blev sigtet efter hashfund i bilen

Blev sigtet efter hashfund i bilen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Boligsiden.dk:

Boligsiden.dk:

Salget af byggegrunde er efter 1. halvår højere end i hele 2019 ... læs mere
UD I NATUREN (31)

UD I NATUREN (31)

I dag lægger vi vejen forbi høst på Bidstrup, blomstereng ved fiskeparken, en varm dag på Rækkevej samt diverse blomster ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Fra Favrskov Affald A/S ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplysert ... læs mere
Volvo Amazon herregårdsvognen skal sælges

Volvo Amazon herregårdsvognen skal sælges

Af Motorredaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Gå ikke forbi  - kom ind og se vort interessante udvalg

Gå ikke forbi – kom ind og se vort interessante udvalg

Udtaler vinhandler Peter Aschelund fra Skjold Burne Vinhandel i Søndergade i Hadsten ... læs mere
Færdselsuheld på motorvejen ved Hadsten

Færdselsuheld på motorvejen ved Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
En diplomatisk personlighed kombineret med gennemslagskraft

En diplomatisk personlighed kombineret med gennemslagskraft

Af Motorredaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Loading...