onsdag d. 21. oktober 2020
|

Det hader vi mest at lave i haven

Haven er for de fleste husejere et sted, der vækker glæde, hygge og afslapning. Men der findes visse opgaver, danskerne hader. Se top 5 her.

Sådan luger du nemmest og hurtigst ukrudt

 

 
 

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Videncentret Bolius. Der er i alt gennemført 1.008 interviews med danskere husejere i alderen 25-75 år i perioden 25.-30. april 2017.

Læs undersøgelsen her

Flotte, farverige blomster. En lille hyggelig krog, hvor morgenkaffen indtages med fuglekvidder i baggrunden. Modne jordbær og æbler i overflod.

Haven rummer mange dejlige ting og indtager derfor en særlig status hos de danske husejere. Men haven kan også skabe irritation og dårlig samvittighed, når opgaverne hober sig op. Og især nogle opgaver er bare mere trælse end andre. 

Danskerne hader at luge ukrudt

Især lugning af ukrudt er en opgave, danskerne gerne ville være foruden. I en Videncentret Bolius-undersøgelse foretaget af YouGov i april 2017 svarer 37 %, at den værste opgave i haven er at luge ukrudt.

At det netop er ukrudtslugning, der vækker den største irritation i de danske haver, overrasker ikke haveekspert Jesper Carl Corfitzen.

– Jeg kan sagtens følge den travle haveejer i tankegangen om, at lugning af ukrudt umiddelbart er en kedelig tjans. Specielt hvis man altid halter bagefter. Så er det netop, det kan blive til et stressbetonet projekt.

Top 5: Disse haveopgaver bryder danskerne sig mindst om

Udover at luge ukrudt er de mindst populære haveopgaver at klippe hæk og fjerne rødder, som henholdsvis 20 og 14 % ser som den værste tjans i haven.   

Den resterende del af top 5 over opgaver i haven, danskerne er knap så glade for, består af at bekæmpe skadedyr og slå græs.

– Vi savner den lette plug & play-have, som i store træk er vedligeholdelsesfri, så den ikke står som en stor, ildelugtende klump af dårlig samvittighed, siger Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker hos Future Navigator.

Opgaver med at vande haven, gøde græs samt beskære eller plante træer og buske bliver i undersøgelsen vurderet som de mest acceptable af de trælse opgaver. 

LÆS OGSÅ: Sådan anlægger du en nem haveSynes du også, at ukrudtslugning er en træls opgave, kan du minimere opgavens omfang. Det er en god ide at gå i gang med lugningen i det tidligere forår, hvor ukrudtet begynder at komme frem. Gå fx en aftentur i haven et par gange om ugen og nap det ukrudt, der er skudt frem.

Du kan også plante rigeligt i din have og dermed undlade store flader af græs og bar jord.

– Hvis din have er fyldt med planter, som dækker overfladen og dermed skygger for evt. frøukrudt, så bliver det aldrig så galt. Jeg luger grundlæggende kun 3 gange årligt med ugentlige havevandringer, hvor der nappes lidt her og der, siger Jesper Carl Corfitzen. 

En anden løsning er at løse opgaven i fællesskab med naboer, familie og venner. Et fænomen, der allerede er udbredt i andre europæiske lande.

– I England er der et fænomen, som vokser ret hurtigt. De, der har dårlig samvittighed over havearbejdet, inviterer haveentusiaster, der bor i lejlighed, til at komme og nyde deres have, mod til gengæld at holde den ved lige og passe den. Dér er vi ikke endnu herhjemme. Det er stadig hver mand sin have, siger Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker hos Future Navigator.

Gør haveopgaverne meditative

Lugning af ukrudt, græsslåning og andre lignende monotone opgaver behøver dog ikke nødvendigvis at være en sur pligt. Med den rette indstilling til opgaven kan de vendes til noget positivt og fredfyldt, mener haveekspert Jesper Carl Corfitzen.

– Lugning er på lige fod med andre typer monotont arbejde oplagt til at gøre nærmest meditativt. Du indgår i en symbiose med opgaven og frigiver pludselig energi til fri tankestrøm, og du glemmer alt omkring dig. Det handler om en bevidst tilgang.

I undersøgelsen svarer ca. 2/3 af haveejerne, at de i nogen, høj eller meget høj grad bruger havearbejdet som afslapning. Kun 12 % ser overhovedet ikke noget positivt i havearbejdet.

Kilder, henvisninger og metode

Nyhed: Hold dig ajour med aktuel og relevant viden for dig og din bolig. Indholdet er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Se seneste nyheder.

Alle bidragsydere:

  • Julie Trolle Boding, journalist
  • Malte Abildgaard Christensen, journalist

VIS ALLE KILDER OG HENVISNINGERadd

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Fuld butikstyv i Netto

Fuld butikstyv i Netto

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Information om coronasituationen

Information om coronasituationen

Her kan du finde information og seneste nyt om situationen i Favrskov Kommune i forbindelse med udbruddet af corona ... læs mere
Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Det samlede salg af huse, ejerlejligheder og sommerhuse gør tredje kvartal i 2020 til det bedst sælgende i 10 år. Det viser nye handelstal fra Boligsiden ... læs mere
0,5 procent-lånfløser 1 procent-lån

0,5 procent-lånfløser 1 procent-lån

Rentefald: Nu kan du få et 30-årigt lån med en rente 0,5 procent ... læs mere
Høj Stene ved Gudenåen indviet

Høj Stene ved Gudenåen indviet

Favrskov fik torsdag 8. oktober 2020 sin nyeste og ældste attraktion: Skibssætningen Høj Stene ved Gudenåen ved Vejerslev ... læs mere
Vil du vinde en Volkswagen Passat?

Vil du vinde en Volkswagen Passat?

Følg med i Knæk Cancer ... læs mere
Vind 10.000 kroner: Fortæl, hvor meget du bevæger dig

Vind 10.000 kroner: Fortæl, hvor meget du bevæger dig

Er du mest til gåture eller sofahygge? Løb eller ludo? Forskningsprojektet Danmark i Bevægelse sætter nu fokus på danskernes bevægelsesvaner ... læs mere
Bilejer overraskede tyv

Bilejer overraskede tyv

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Indbrud i Hadsten

Indbrud i Hadsten

Østjyllands politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi ... læs mere
Loading...