|

Det skulle være en ganske almindelig model!

Om Lars Hvidtved, Hadbjerg s `Ford V8 fra 1946

Den amerikanske bilproduktion til civilt brug blev nærmest sat i stå efter 1942. Produktionslinjen blev fremover hovedsageligt forbeholdt militær produktion, og der blev kun produceret et mindre antal personbiler som stabsvogne med mere til militæret hos blandt andet Ford. Da Ford tog produktionen af den populære V8 op efter krigen i 1946, var det stort set en uændret udgave af modellen, der blev fremstillet frem til 1942, dog fik den lige et facelift, så blandt andet den tidligere nærmest lodrette kølergrill nu blev vandret.

 

Jørgen Kjær

 

Når Lars Hvitved fra Hadbjerg mellem Aarhus og Randers sad og surfede på internettet for måske at finde sin kommende klassiker, var det oftest Ebay, der trak, og det var de amerikanske annoncører, der hyppigst blev studeret nærmere. Der var man amerikanerbiler til salg, men Lars Hvidtved havde tidligt besluttet, at det skulle være en bil fra tiden lige efter anden verdenskrig, og det skulle være en ganske almindeligmodel, der var let at skaffe reservedele og holde kørende.

Fords V8 model fra 1946 fortsatte uændret frem til 1948. I 1949 kommer den nye model. Det var i øvrigt karakteristisk for de fleste amerikanske bilproducenter, at de første modeller efter krigen var overgemte modeller, der måske lige fik et facelift.

-For min kommende bil skulle kunne bruges og ikke være en eller

anden specialmodel, der bare ville holde stille i garagen, fordi jeg ikke kunne skaffe reservedele, understreger Lars Hvitved, der hurtigt fik interesse for Ford V8, der jo allerede det første år efter krigen blev fremstillet i større antal. Der var ikke solgt så mange af disse årgange i Danmark, så han vidste godt det var særlig ikke realistisk at satse på en bil, der havde været dansk fra ny.

Lars Hvitved holder selv sin Ford V8 vedlige og kørende.

 

Der var flere Ford V8 fra 1946 annonceret til salg på Ebay, og Lars Hvitved var da også kommet langt i forhandlingerne om en tidligere rustvogn, men da han udbad sig flere billeder af blandt andet bunden for at se, hvordan den havde det med rust, stoppede svarene lige pludselig fra sælgeren. Det var åbenbart en rustvogn i mere end en forstand.

-Ret hurtigt fandt jeg så i 2017 min nuværende bil hos ejeren i Missouri. Vi fik handlet ud fra en række billeder og en video, hvor han startede bilen op og kørte i den. Den så tilforladelig ud, og motoren var åbenbart helt i orden, fortæller Lars Hvitved, der havde ladet sig fortælle, at det ellers kunne blive dyrt at renovere sådan en motor.

-Jeg tænkte den var rigtig spændende, men måske alligevel lidt af et impulskøb. Nogle chancer må man jo tage her i livet, og man kan jo være heldig!

Lars Hvitved var noget spændt på at hente sin nye bil på havnen i Aarhus. Han havde taget chancen og købt den ud fra fremsendte fotos og en video. Han blev ikke specielt skuffet.

 

Kun småting for at få den synet

Lars Hvitved allierede sig med en dansk importør, der var vant til at importere biler fra USA, og efter et stykke tid – alt for længe syntes Lars Hvidtved – kunne han hente den på havnen i Aarhus.

-Der skulle kun laves småting på bilen, der faktisk står helt originalt, inden den kunne synes, forklarer Lars Hvitved, der blot måtte lave nyt bremsesystem og skifte styrekugler inden den blev synet.

-Det er som jeg forventede ganske let at skaffe reservedele til modellen. Det er blot nogle klik på nettet, og så står delene i min indkørsel i løbet af 2-3 uger.

Mange synes umiddelbart ved første øjekast at Lars Hvitveds Ford V8 fra 1946 ligner en ældre Volvo.

 

Ford var hurtig til at omstille krigsproduktionen til civil produktion, da krigen sluttede i 1945. De sidste biler til civilt brug var blevet produceret i 1942, hvor der blev stillet om til produktion af militært isenkram, herunder den populære jeep, der blev fremstillet af både Willys og Ford. Serienumrene for Ford V8 viser en produktion på mere end 750.000 biler af model 1946. I denne serie indgår også Mercury ligeledes med samme 100 HK V8 motor.

Sjældenhed på danske veje i 1946

Her i 75-året for Danmarks befrielse kan det jo være interessant at se lidt ind i en tid, hvor en Ford V8 fra 1946 trods høje produktionstal ville være noget af en eftertragtet sjældenhed på de danske landeveje. En bil som mange sikkert drømte om, men som det kun var de få forundt at få lov at eje.

Da fredsbudskabet lød og kapitulationen trådte i kraft efter 5. maj 1945 var forventningerne store – mange drømte om benzin og biler. Man havde lidt afsavn i mere end 5 år, de fleste biler var klodset op, og den smule brændstof, der kom til landet var øremærket til helt speciel og ofte livsvigtig brug.

Man havde lidt afsavn på næsten alle områder, og meget skulle nu indhentes, de besværlige tider måtte da være forbi, mente den menige dansker. Tyskernes sidste trafik gik nu kun en vej, og danskerne måtte da snart kunne komme ud at køre normalt igen, men man skulle som bekendt blive meget klogere. De gamle biler måtte pudses op og gøres køreklare igen, hvis man ville ud at køre.

Energisituationen var faktisk blevet forværret i 1945, der kom ikke kul nok til togene, som så ikke måtte køre på søn- og helligdage, hvilket tillige fik samme effekt på buskørslen – der skulle både spares brændstof og gummi. Men togtrafikken blev heldigvis forbedret, men den øvrige del af trafikken måtte stadig lide under krigstidens problemer, og benzin og kørsel blev rationeret. Det var ikke alle erhvervsgrupper, der kunne få køretilladelser og benzin. Det var kun den kørsel, der gavnede samfundet bredt, der blev givet tilladelse til. Det kunne være vognmænd og taxa samt naturligvis, læger, dyrlæger, jordemødre og lignende. Alle private måtte derimod vente lidt endnu!

Handelsrejsende måtte tage toget, og i 1946 måtte man endnu leve med at ministeriet fortsat kun gav en mindre benzintildeling til højest 3 dages arbejdskørsel samt den lille ration, som alle bilister fik tildelt til luksuskørsel. Men ikke alene brændstoffet var et problem – dæk og reservedele var også en udfordring, og mange biler måtte blive på deres opklodsning i garagen.

Ford V8 er en populær klassiker.

 

Minimal import af biler

Det var endnu værre at skaffe en ny bil eller importere en bil. Under krigen havde man jo stort set ikke kunnet skaffe sig nye biler, og mangel på de nødvendige reservedele havde gjort det svært at reparere og holde bilerne ved lige. Bilparken var altså ret så nedslidt, da fredsbudskabet lød. Det var førkrigsbiler, der trængte til udskiftning, og optimismen og forventningen var naturligvis stor. Men mange lande havde omstillet deres bilproduktion til militær produktion – også de amerikanske bilfabrikker, der fra 1943 slet ikke producerede biler til civilt brug.

De europæiske bilfabrikker var heller ikke klar til hverken at producere eller levere i større mængder i de første år efter krigsafslutningen.

De fleste Ford V8, der kører på dagens landeveje er importeret i nyere. Lars Hvitveds har tidligere kørt i Missouri USA.

 

Alligevel blev der nyindregistreret hele 1.204 personbiler i 1945 og 6.058 i 1946. For lastbiler og varevogne var tallene 405 og 7.362 i 1946. I hele perioden fra 1941 til 1944 drejede det sig ifølge Danmarks Statistik om 1.014 personbiler og 1.317 lastbiler. Da det drejer sig om nyindregistrerede biler, kan man have en formodning om, at det hovedsagelig drejer sig nyimporterede køretøjer.

Begrænsninger og indkøbstilladelser

Havde man svært ved at fordøje skuffelsen umiddelbart efter frihedsbudskabet, skulle det bare blive endnu værre på bilområdet. Regeringen mente ikke – og sikkert både nødvendigt og ganske fornuftigt – at der skulle ødsles med den kostbare udenlandske valuta til den luksus, man mente biler til almindelig personbefordring stadig var. Så man satte en effektiv stopklods i importen. Der blev indført importrestriktioner, og det blev næsten umuligt at få en indkøbstilladelse til at købe en ny bil medmindre man kunne dokumentere en nødvendig kørsel, og her var det igen læger, dyrlæger og andre med livsnødvendig kørsel, der fik tilladelserne. Det var altså næsten umuligt for den almindelige dansker at få lov at købe en ny bil selvom man måske havde pengene. Men en brugt måtte man da gerne købe, men her blev priserne jobbet op i helt urealistiske højder, så det heller ikke var en mulighed for ret mange.

Selvom Lars Hvitved regnede med han havde fået en bil med en velfungerende motor måtte han alligevel have motor og gearkasse ud sidste vinter, og det viste sig, at to tandhjul var itu, og der skulle en ny kobling til, ligesom olien nærmest løb ud ved pakningen ved krumtappen, hvis den kom over minimum!

 

Havde der været blot en lille smule optimisme at spore på bilimporten i 1945-46, blev den derfor hurtigt fejet væk. I 1947 blev der kun indregistreret 3.812 personbiler og 5.392 lastbiler. I 1948 faldt tallene til 2.122 personbiler og 4.148 lastbiler. I 1949 blev ikke meget bedre, her drejede det sig om 3.410 personbiler og 3.815 lastbiler. I 1950 og 1951 steg tallene lidt – men ikke meget, og man skal helt frem til 1952 før tallene fra 1946 bliver overgået.

De mindre biler fyldte mest i importstatistikken, så der har sikkert ikke været importeret det store antal store amerikanske luksusbiler som for eksempel en Ford V8 fra 1946, der er omtalt her i artiklen. Men der kan udmærket have været en eller flere af disse modeller blandt de 1.374 biler der fra USA/Canada blev eksporteret til Danmark i 1946. I 1947 kom der 2.565 fra disse lande, men det tal faldt til 426 i 1948.

Disse tal skal ses i forhold til, at der kun var omkring 100.000 personbiler i Danmark lige efter krigen. 

Ford V8 fra 1946 blev født ind i en tid med benzinrationering i Danmark.

 

Benzinrationering og zonekørsel

I 1946 bliver det igen frit at køre bil i Danmark, hvis man da kunne få noget af den sparsomme benzin, for benzinrationeringen fortsatte. Og det kan bemærkes, at den benzin, der kunne fremskaffes i 1946, havde et oktantal på 72-74!

Men man ville fra Regeringens side alligevel gerne begrænse og reducere kørslen, og det gjorde man ved at indføre begrænsninger for hvor man måtte køre. Man måtte køre i sin egen zone medmindre man kunne dokumentere, at man tidligere havde haft nødvendig kørsel uden for ”hjemmezonen”. Havde man en god grund til dette, kunne der gives tilladelse. Den form for begrænsning gav store udfordringer for specielt vognmændene, der kunne have store problemer med at få en økonomisk kørsel strikket sammen. De fik derfor forskellige dispensationer.

Administrationen af zonekørslen var rimelig nem, her havde man jo bilernes registreringsnumre, hvor hvert amt havde sit eget bogstav.

Zoneloven viste sig at være en effektiv metode til at reducere kørslen, men hvor var den upopulær! Og i 1948 blev der lempet, da der var begyndt at komme lidt mere benzin til landet – og politiet kunne for eksempel dispensere, hvis det drejede sig om kørsel med udenlandske turister, hvis de da ikke kunne komme rundt på anden måde! Men almindelige udflugtsture kunne der dog ikke blive tale om endnu. I 1949 fik danskerne dog lov til at køre over hele landet i 3 uger om året. Resten af året var bilen til lokal brug.

De sidste kørselsrestriktioner sluttede med zonebegrænsningsordningens ophævelse i 1950.

Indkøbstilladelse og dollarpræmiering

Trafikken nærmede sig omkring 1950 langsomt det normale, I 1952 blev handelen med motorkøretøjer fri, selvom det stadig kunne være svært at købe en ny bil. Man måtte stadig gøre sig fortjent til en indkøbstilladelse på baggrund af et dokumenteret behov. At købe en ny bil krævede, at man ansøgte Direktoratet for Vareforsyning. Her sad en streng jury og besluttede, hvem der havde de største behov, og hvem der måtte vente. I 1950 fik således kun hver 10. ansøger sit ønske opfyldt. Jordemødre, læger eller handelsrejsende kom forrest i køen, fordi deres transportbehov blev anset for at være særlig stort. Man kunne dog godt købe bil uden, men det blev den dyrere af, da man skulle betale en højere afgift, en såkaldt dollarpræmiering.

Først i 1957 blev det helt frit at købe en bil – hvis den da var europæisk!  

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Kære Revygæster

Kære Revygæster

Vi har modtaget følgende fra Revyens administrator Jens-Ole Hesel ... læs mere
STÆRKT BEKYMRENDE!

STÆRKT BEKYMRENDE!

Fra fredag d. 18. til lørdag d. 19. september blev 589 registreret smittet med Covid-19 ... læs mere
EFTERLYSNING 

EFTERLYSNING 

Hadsten Håndboldklub efterlyser DIG ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Byrådet i Favrskov er nået til enighed ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
112-appen lukker og slukker

112-appen lukker og slukker

Rigspolitiet oplyser ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 487.

Ugens naturbilleder nr. 487.

Tiden går og inden længe må vi sige farvel til skønne september. Dagen er aftaget med godt 5 1/2 time og solen er nu på himlen fra ca. 7 morgen til 7 aften ... læs mere
Regionsbudget i den rigtige retning

Regionsbudget i den rigtige retning

Region Midtjyllands budget for 2021 er nu på plads, og der indgår mange af Alternativets mærkesager i budgettet ... læs mere
Bogsalg på Favrskov Bibliotekerne

Bogsalg på Favrskov Bibliotekerne

Gør et kup, når bibliotekerne sælger bøger, blade og cd’er til faldende priser ... læs mere
Favrskov Affald nedjusterer forventningerne til 2020

Favrskov Affald nedjusterer forventningerne til 2020

Sara Funch, direktør i Favrskov Forsyning ... læs mere
Over 800 sigtet for brug af håndholdt mobil under kørsel

Over 800 sigtet for brug af håndholdt mobil under kørsel

Politiet havde i uge 38 fokus på uopmærksomhed i trafikken herunder håndholdt brug af mobiltelefon ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...