|

Digitale turboforløb i coronatiden

Med et godt it-fundament og en lynhurtig implementering har Favrskov Kommune kunnet skrue op for de digitale hjælpemidler i coronanedlukningen.

 

– Kan vi holde et byrådsmøde via Skype med omkring 30 deltagere? Og I har kun nogle få dage til at sætte det op.

Sådan omtrent lød opgaven til it-afdelingen i Favrskov Kommune, hvor Henrik Brix er chef:

– Heldigvis har vi et godt it-fundament i Favrskov, både for de enkelte institutioner, politikerne og mange medarbejdere. Vi har de rette licenser på plads, og mange har allerede hjemmeopkobling. Men spørgsmålet satte da gang i en turboimplementering af Skype for politikerne. Der var ikke tid til den store oplæring og afprøvning. Det betyder oplæring, mens man faktisk gør det, og de fik styr på de simple regler om at mute sin mikrofon og bruge chatfunktionen, hvis man ville have taletid. Vi gennemførte faktisk det første byrådsmøde uden problemer, og det var rigtig godt gået af alle deltagere.

Han kigger efter læring i den lynhurtige måde at implementere et nyt redskab på i en organisation, da han mener, at vi alle kan lære af det, vi gør lige nu.

– Selvfølgelig kan man sige, at den brændende platform gør, at vi bare bliver nødt til at handle nu og her, og så sker der noget. Men måske kan vi godt tage lidt af den brændende platform med os, så vores implementeringsfaser bliver lidt lettere. I forhold til Skypemøderne tror jeg, at mange har fået øjnene op for, at vi sagtens kan holde flere af den slags møder, så vi sparer tid og kørsel. Men selvfølgelig kan de aldrig erstatte det personlige møde, lyder det fra Henrik Brix.

I de seneste uger har hans afdeling også haft travlt med at udlevere headset til medarbejdere med hjemmearbejdsplads, så de kunne deltage i Skypemøder. De enkelte udvalgsmøder bliver også holdt via Skype.

Skolerne har i den grad også sat gang i de digitale hjælpemidler og er heldige med, at der mange steder er en eller flere computere i hjemmene. John Klesner, sekretariatskonsulent i Børn og Kultur, har været involveret i skolernes muligheder for fjernundervisning siden nedlukningen af Danmark.

– Selvfølgelig savner eleverne det fysiske samvær og muligheden for spørge ind og få feedback fra læreren i det fysiske klasselokale. Men jeg synes, at vi har konstateret, at digitaliseringen understøtter skolens virke, og det er med få undtagelser også stabilt. Der er sket meget her i coronanedlukningen. De danske forlag har tilbudt gratis adgang til deres læremidler. Eleverne har adgang til digitale biblioteker, så læselysten fortsat kan stimuleres, og nye tilbud som www.sofaskolen.dk er også dukket op. Så der er skabt nye læringsveje, samarbejdsformer, virtuelle møder og fundet på nye læremidler, og det spændende bliver at se, hvad der giver mening at fastholde, når vi er på den anden side af krisen, siger John Klesner.

Dato:06. april 2020

Senest opdateret:

06. april 2020

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Øget normering i dagtilbud – en vigtig prioritet

Øget normering i dagtilbud – en vigtig prioritet

Af Isabell Friis Madsen (A) Næstformand i Børne- og Skoleudvalget i Favrskov Kommune ... læs mere
UD I NATUREN (4)

UD I NATUREN (4)

Januarcocktail - fisk, fugle, nisseskæg, mos og grene ... læs mere
Indbrud på Østervænget

Indbrud på Østervænget

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE

PRESSEMEDDELELSE

Vestjysk Bank gennemfører fratrædelsesrunde efter fusion ... læs mere
Nyt fra Hadsten Husholdningskreds

Nyt fra Hadsten Husholdningskreds

af formand Irma Katholm ... læs mere
Gravide ladt i stikken i Region Midtjylland

Gravide ladt i stikken i Region Midtjylland

Af Anders g . Christensen, Spidskandidat for Venstre i Region Midtjylland ... læs mere
Ros til en rød borgmester (det er ikke hverdagskost)

Ros til en rød borgmester (det er ikke hverdagskost)

Jyllandsposten den 14. januar 2021:  ”Fordobling af prisen på letbane blev for meget for borgmesteren” ... læs mere
Nyt fra LECA

Nyt fra LECA

Så er vi klar med årets første nyheder ... læs mere
VITAMIN BOOST uge 4

VITAMIN BOOST uge 4

Fra Favrskov Erhvervsråd ... læs mere
Loading...