|

Dræberteknologi skal reducere rottebestanden i Favrskov Kommune

Favrskov Forsyning A/S har investeret i 100 intelligente rottefælder, der uden brug af gift dræber rotter med spyd gennem rygsøjlen.

 

Dræberteknologi skal reducere rottebestanden i Favrskov Kommune
 
Tiltaget sker som led i en klar, langsigtet miljøstrategi, målrettet renovering og separering af kloaknettet samt ønsket om en mere effektiv rottebekæmpelse i tråd med lovgivningen. Ulstrup er første by, der står for skud, når Favrskov Forsyning til foråret rydder hele området for rotter i forbindelse med en større renovering af kloaknettet.
 
Strategisk udryddelse af rotter
De første intelligente rottefælder er allerede installeret i kloaknettet under Ulstrup og Søften. Siden da, er over 800 rotter gået i fælden, og tallet stiger dagligt. Samtlige 100 fælder forventes installeret i løbet af januar 2013. Rottefælderne er via en strategisk bekæmpelsesplan i gang med at rydde det nedslidte kloaknet for rotter, inden entreprenører til foråret går i gang med at renovere samt separatkloakere og klimasikre kloaknettet.
– Udryddelsen af rotterne sker som led i en klar strategi om at undgå rotter på gader og stræder og i folks haver i forbindelse med renoveringen og udbygningen af kloaknettet. Efterhånden som kloaknettet ryddes for rotter, lukker vi af med fælderne strategiske steder, så rotterne ikke vender tilbage og ødelægger kloaknettet. Også i Laurbjerg, hvor der har været mange rotteanmeldelser, sættes de intelligente rottefælder ned, forklarer forsyningschef Lone Bejder fra Favrskov Forsyning.
 
Besparelser på vedligeholdelse
Den elektroniske rottefælde, WiseTrap, fungerer på den måde, at når rotternes bevægelse og kropsvarme registreres, udskydes et bundt af dræbende spyd med stor kraft og knækker rygsøjlen på rotterne. Spyddene trækkes herefter op, og den døde rotte skylles ud med kloakvandet og ender enten på renseanlægget eller nedbrydes på sin vej dertil. Fælderne giver via sms eller mail besked om bl.a. skudstatistik, batteriniveau eller hvis der ikke registreres rotter i 10 døgn. Når fælderne ikke længere registrerer rotter, kan de flyttes til andre områder med mange anmeldelser.
– Med den intelligente bekæmpelse, hvor det er planen at rydde de mest rotteplagede områder for rotter, minimerer vi omfanget af de skader, de laver på kloaknettet. Samtidig undgår vi, at rotterne ødelægger flise- og asfaltbelægninger og derved kommer op til overfladen. Ved at renovere og vedligeholde kloaknettet undgår vi endvidere, at der siver spildevand ud i grundvandet, siger Lone Bejder.
 
Miljøgevinst
Hos Favrskov Forsyning og Favrskov Kommune, der har et tæt samarbejde om rottebekæmpelsen i kommunen, ser man med den nye teknologi også muligheden for mere miljørigtige og ekstraordinære tiltag i forhold til rottebekæmpelsen. Der tages nu et vigtigt skridt mod en bæredygtig og langsigtet løsning helt uden brug af gift.
– Vi ser klare fordele i at bekæmpe rotter effektivt uden brug af gift. Det er vigtigt for os, at rottebekæmpelsen foregår så miljøvenligt og effektivt som muligt. Kun på den måde kan vi nedbringe antallet af rotteanmeldelser i kommunen. Det skal også gerne ske i samspil med borgere, boligselskaber m.fl. da deres kloaknet typisk er lige så nedslidt som det offentlige, siger Tonny Olsen, borgerchef i Favrskov Kommune.
Det er virksomheden Wisetec, der står for bekæmpelse samt servicering af de intelligente fælder.
 
Yderligere oplysninger:
Lone Bejder, forsyningschef Favrskov Forsyning 40952053

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Nielstrup Museum er på banen igen.

Nielstrup Museum er på banen igen.

Vi har åben, hver Onsdag & Søndag fra den 16-6 til 1-9- 2021 ... læs mere
2 indbrud i Favrskov

2 indbrud i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hadsten Håndbolds store årsmøde

Hadsten Håndbolds store årsmøde

Bjarne Frislev blev førstevalget til FØRSTEHOLDET ... læs mere
Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Mødet holdes enten i Hinnerup eller Hammel.   ... læs mere
Pas på i solen og støt kræftsagen

Pas på i solen og støt kræftsagen

Vidste du, at du med dit køb af solcreme kan støtte kræftsagen? ... læs mere
Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE  

PRESSEMEDDELELSE  

BYRÅDSKANDIDAT GENOPSTILLER IKKE TIL REGIONSRÅDSVALG ... læs mere
Morrismanden nåede ikke at blive færdig

Morrismanden nåede ikke at blive færdig

Af Redaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Spirituskørsel

Spirituskørsel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sådan sorterer Mette sit affald

Sådan sorterer Mette sit affald

Affaldssortering bør være lige så naturligt som at købe ind, mener Mette Sørensen, der selv sorterer sit affald grundigt ... læs mere
Alt det der gør dit hjem trygt og sikkert

Alt det der gør dit hjem trygt og sikkert

Beskyt dit hjem bedre mod indbrud ... læs mere
Loading...