EN GLÆDE SOM SKAL VÆRE FOR HELE FOLKET
Af Ole Juul
Der er ting, som man ikke gerne vil have ud i offentligheden. Dels for at beskytte sig selv og dels for at beskytte sin familie. Har man vundet en gigantisk milliongevinst i Lotto, så er det ikke det, man råber højst om. Nej, det bliver i familien. Eller har man tabt et tilsvarende millionbeløb på aktiehandel, så er det ikke det første man fortæller naboen. Der kan jo let blive snakket. Så det bliver i familien.
Og sådan kunne det også nemt være gået for godt et par tusinde år siden, da den unge jødiske pige, Maria, skulle føde sit barn. Ganske vist havde Gabriel forinden fortalt Maria, hvordan det hele hang sammen med hendes graviditet, men det var på alle måder en helt utrolig historie, og Maria vidste da heller ikke, hvordan hun skulle forklare det. Josef, Marias kæreste, vidste, at det i alt fald ikke var ham, der var far til det barn, Maria ventede, og Marias forældre derhjemme i Nazareth skulle heller ikke have sagt for meget. For folk snakker jo. Også dengang. Så det kunne meget vel tænkes, at de dengang havde holdt et slags familieråd og blevet enige om, at det her bliver i familien.
Og havde det ikke været for de engle, der julenat sang som ind i himlen om det barn, der var blevet født i stalden i Bethlehem og om, hvad det var for et barn, og havde det ikke været for hyrderne, der var de første, der uden for familien hørte om det og senere ikke kunne holde deres mund med det, ja, så havde vi måske aldrig hørt om det. Men nu kom det altså ud i alverden. Og der blev talt og snakket, som der jo gør. Om en stor glæde, som skulle være for hele folket.
Hvis man nu forestiller sig, at de første, der hørte om det var magthaverne, så kunne det tænkes, at de havde vurderet, at det her kommer ikke videre. Ganske vist lover den politiske magt meget, når den forud for et valg beder om magten, men når det er blevet hverdag igen, bliver det så som så med at indfri løfterne. Anderledes var det heller ikke dengang. Men nu var det gudskelov hyrderne, dem på bunden, de lavestlønnede, der først fik nyheden. De risikerede ingenting, så det slap ud. Og det var da også et helt utroligt godt budskab at få lov at give videre. En glæde for hele folket og en frelse, der gjaldt alle. Også dem selv. Det var dem på bunden af samfundet ikke vant til at høre, så der er ikke noget at sige til, at de gjorde, hvad de kunne for at sprede nyheden.
Og en skønne dag nåede den familien Danmark. Og selv om vi godt forstår at skelne mellem dem, der er udenfor og dem, der er indenfor, så kan vi heller ikke bare lade det blive i familien. For julens budskab handler om en glæde og velsignelse, som skal være for hele folket, og den skal lyses for dem, der måske ikke hører til den ”nærmeste familie”, men som er iblandt os. Til dem, der måske ikke har fortjent det, skal glæden og velsignelsen bringes. Til den fremmede i landet, som ikke kender nåden i Kristus, skal glæden og velsignelsen bringes.
For den glæde og velsignelse, der julenat blev født ind i verden, var og blev for alle. ”Glæden og velsignelsen skal lyses for dem, der måske ikke hører til den nærmeste familie, men som er iblandt os”
