|

Er holdt så originalt som muligt

Af Motorredaktør Jørgen Kjær – Hadsten

Af Jørgen Kjær

 

-Japanske biler fra 70’erne er i stigende grad blevet kult i Japan, og i resten af verden stiger interessen for især de større modeller. I 70’erne og 80’erne var der en kedelig tendens til at betragte japanske produkter som lavere kvalitet end europæiske og amerikanske produkter. Det havde betydning for hvor godt man passede på produkterne og især de japanske personbiler blev oftest ikke undervognsbehandlet, og vedligeholdt tilstrækkeligt, og derfor er rigtigt mange af de fine biler endt som genbrugsjern. Det betyder, at de er sjældne i dag, og det er ikke unormalt at opleve et veteranbiltræf i Danmark med over 100 biler uden én eneste japansk model som deltager, lyder det fra Henrik Pedersen fra Arnborg ved Herning, der netop har sat en af disse i Danmark nok stadig lidt oversete biler til salg. Det drejer sig om en Toyota Crown ms55 2300 r6 super deluxe fra 1970.

Han havde en Toyota Crown af samme model, som sin første bil da han var 18 i 1984.

-Det var stadig dengang en fornem bil, selvom den var 15 år gammel. Den blev senere skiftet ud med en udtjent militær jeep, som dog måtte vige pladsen et halvt år senere, igen for en 1979 Crown MS85 da det ganske uventet blev vinter, smiler Henrik Pedersen, der aldrig glemte den første Crown, og i starten af 90’erne anskaffede han sig et renoveringsobjekt.

Bilen blev lokaliseret i nærheden af en campingplads ved Steenbjerg i Nordjylland, og fragtet hjem i garagen, sammen med en del ekstra dele.

-Den blev omhyggeligt adskilt over en længere periode, og først efter 10-15 år delvis på hylderne i garagen, og i et lejet skur, kom der igen gang i projektet. Ført blev alle delene til chassisrammen sandblæst, bøsninger og så videre blev udskiftet, og delene blev smurt op, forklarer Henrik Pedersen.

Efter en pause i projektet, hvor chassisramme på hjul og karosseri på stativ utallige gange blev trillet ud og ind af garagen til fordel for andre projekter, tog Henrik sig endelig sammen til at få det hele gjort færdigt omkring 2008 – 2010.

-Karosseriet blev gjort færdigt med ganske lidt rustarbejde hist og her. Primært i bagerste skærmkanter, og den nederste forreste del af forskærmene, og derefter sendt til maler. Bilen var oprindelig sort, men jeg vagte den blå farve, da det var den farve, min første Crown havde. Hele karosseriet er malet overalt udvendig og indvendig, og behørigt rustbeskyttet i alle hulrum og under bunden, pointerer Henrik Pedersen og forklarer, at Toyota-biler fra sidst 70’erne jo var berømte for at ruste væk, men det var ikke så slemt i starten af 70’erne og de sidste 60’er modeller.

Rustbeskyttelse fra fødslen var også med til at bevare de dyreste Toyota modeller. Crown var modsat de mindre og billigere modeller behandlet med Toyotas ”Waxoil” fra fabrikken.

Henrik købte dele hjem fra øst og vest under hele forløbet, hvor det nu var tilgængeligt. Ganske få dele var stadig tilgængelige fra den lokale Toyota forhandler, som også kunne hente flere dele hjem fra udlandet. Gummidele som bøsninger, rude og dørlister fremstilles igen i Japan, ligesom formstøbt gulvtæppe laves i Singapore.

-En ny karburator blev fragtet hjem fra Californien, da den simpelthen var billigere end et renoverings-kit, og hvem vil ikke gerne være fri for at adskille en dobbelt-portet register-karburator. Den skulle dog lige tilpasses lidt, forklarer Henrik Pedersen, der under hele forløbet har kunnet støtte sig ti et komplet sæt af de originale Toyota Workshop manualer, som indeholder alt hvad der er brug for af specifikationer, og billeddokumentation for at gennemføre projektet.

-Bilen er holdt så original som muligt hele vejen, men jeg har dog måtte tilføje et femte gear. Crown kunne fra fabrikken bestilles med elektrisk overgear, men det var mest set på automatgear versionen med ”Toyoglide”. Valget faldt på det måske lidt overdimensionerede R154 gear som bruges i Supra MA90, som har et rigtigt behageligt overgear, som meget bedre udnytter den stærke række-sekser kraftoverskud, tilføjer Henrik Pedersen.

Mange husker nok Crown som varebil i 70’erne, og mange husker ”papegøjeplade” udgaven uden sideruder ved bagsæderne og med den store elektriske bagrude, som kørte ned i bagklappen, før man kunne åbne den. Ofte så men den som firmabil hos bageren, slagteren, maleren, eller som servicebil for Toyotas egne værksteder. Den luksuriøse sedan sås som direktionsvogn eller hyrevogn.

Crown findes stadig i Toyotas personvogns sortiment, men kun i hjemlandet Japan. Som andre Japanske bilproducenter har Toyota i stedet valg at markedsføre de store sedan’er under navnet Lexus i resten af verden.

MS5x serien er den tredje generation af Crown, og må ses som Toyotas første forsøg på at komme ind på det amerikanske marked. Crown ligner derfor også på mange områder de tilsvarende amerikanske sedan modeller, dog med en anelse mindre dimensioner i bredde og længde. Chassisrammen på tredje generation Crown er da også nærmest identisk med flere amerikanske modeller, helt ned til de enkelte svejsninger. En sjælden version med V8 motor fandtes i anden generation Crown under modelbetegnelse, slutter Henrik Pedersen, der trods sin begejstring for bilen alligevel har valgt at sætte den til salg for 111.000 kr. Han kan træffes på tlf 2732 2288 eller mail henrikspc@hotmail.com

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

PET Petersen er kommet med dette indlæg

PET Petersen er kommet med dette indlæg

Jeg har skrevet et lille læserbrev vedr.socialdemokraternes flygtninge og indvandrere politik ... læs mere
Indbrud i Lyngå

Indbrud i Lyngå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skare Food A/S tilbagekalder to partier af kogt skiveskåret roastbeef ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ønsker en læreplads som tømrer

Ønsker en læreplads som tømrer

Dennis Engelstad vil gerne i lære, som tømrer ... læs mere
Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Skovgruppen i Børnehuset Vesterskovvej  i Hadsten kunne i dag hejse det grønne flag sammen med borgmesteren ... læs mere
Forslag fra Flemming

Forslag fra Flemming

Hvem er Flemming ??? ... læs mere
Hadsten Skakklub - afholdt generalforsamling

Hadsten Skakklub – afholdt generalforsamling

Det er under respekt af coronaen lykkedes Hadsten Skakklub at komme i gang igen ... læs mere
Nyt mødested i Thorsø -

Nyt mødested i Thorsø –

få en snak -så er du ikke alene ... læs mere
Loading...