Det er en lang proces at få et marked op at stå. Det starter allerede i september året før. Her gennemgår vi det afholdte marked, for at finde ud af, hvad vi kan gøre bedre året efter. Efter 2023 var der et udbredt ønske om, at vi skulle finde et tivoli der er mere tidssvarende et arbejde, der skulle vise sig at være sværere end som så. Der er jo ikke mange omrejsende tivolier i Danmark. Og dem der er er jo booket år efter år til de mange markeder, der findes i dk.
Så udvalget gik på jagt i Nordtyskland og Sverige, dog uden held. Men vi opgav ikke, og fandt Nordisk tivolipark, som havde en ledig dato i uge 34. så skulle beslutningen tages, tør vi flytte Lilleå Marked???
Vi vidste, at det vil skabe udfordringer, og måtte se i øjnene, at vi ikke kunne undgå, at det vil falde sammen med andre aktiviteter i området. Men et Lilleå marked uden tivoli er ikke rigtigt. Og Lions klub er afhængig af, at tivoliet har det store telt, som de kan stille op for os, hvilket også lykkedes.
Så skulle musikprogrammet sammensættes. Her er de faste kunstnere jo også booket de samme steder år efter år. Så her måtte der også findes nye løsninger. Og til vores held kunne vi få SHU-BI-DUA 2,0 et utrolig populært band, som glæder sig til at optræde i Hadsten. Efter disse vigtige ændringer begynder arbejdet for alle Lions medlemmer. Nogle skal ud at skaffe sponsorer, for det koster penge at tjene penge, og uden vores fantastiske sponsorer vil det blive svært. Her mødte vi en fantastisk opbakning, og flere har henvendt sig for at ville bidrage.
Andre gik i gang med at tjekke alt teknikken, Der skal bruget utrolig mange meter elkabler, vand, afløb lyskæder og meget mere. Alle vores skilte skal laves om så ingen er i tvivl om at LILLÅ MARKED ER I UGE 34.
En meget glædelig nyhed er, at i år kan vi melde udsolgt på kræmmerpladsen. Det viser sig, at med placeringen i uge 34 er der en weekend, hvor kræmmeren ikke er booket. Vi har været rundt og inviteret kræmmere på nogle af de store markeder, der afholdes i Jylland, og her oplever vi en utrolig positivet fra kræmmerne, som mange siger: det er et godt og hyggeligt marked
Nu er der ikke længe til at vi skal mødes i Lilleåparken til 4 fantastiske dage.
Vores PR arbejder intens for at lave PR. i år har vi fået hjælp af ONLINE SYNLIGHED .
Takket være lokale butikker og virksomheder i og omkring Hadsten, kan vi igen afholde det store Reklame banko, torsdag aften, vi kan godt afsløre at der er virkelig nogle flotte præmier.