|

ET SJÆLDENT GODT MØDE

Om taknemmelighed, om livslæring, om tilfredshed ved livet. Tankevækkende ord af Ole Juul – passer perfekt til tiden…

ET SJÆLDENT GODT MØDE

Af Ole Juul

             ”Det er nok, fordi jeg har mødt og oplevet så meget, at jeg har lært at sætte pris på det, andre tager som en selvfølge”. Ordene faldt som en afslutning på en lang og gribende fortælling om et virksomt og muntert liv under fremmede himmelstrøg. Han er et stykke oppe i firserne og var i grunden kun på gennemfart, da han år tilbage fik den indskydelse at ringe på i præstegården og se, om alt så ud, som det gjorde, da han for knap 70 år siden gik til præst her. Det gjorde det ikke, tiden har også sat sit præg på det sted, hvor han kom som stor dreng, men det gav så anledning til en fortælling om, hvad der siden hændte ham.

              Klummen giver ikke plads til hele denne fortælling, der var dybt fascinerende og for alvor til eftertanke for en anden, der i sin ungdom valgte en mere sikker vej. Selv forlod han Danmark i en temmelig ung alder og begav sig ud i den store, vide verden. Det blev til arbejde i USA og Canada, men det var ikke mindst fortællingerne fra de mange år i Afrika, hvor han bl.a. drev en kaffeplantage, der var inciterende.

              Her havde han oplevet, hvordan høsten kunne slå totalt fejl, hvordan græshopper i løbet af få timer kunne æde sig igennem den høst, der skulle sikre eksistensen. Han havde set sin farm brænde ned til grunden flere gange, en af gangene påsat. Han havde set venner og kolleger blive dræbt på bestialsk vis under indfødtes opstande mod det hvide mindretal. Men han havde overlevet, både fysisk og mentalt, og kunne nu som gammel se tilbage på et langt, spændende og indholdsrigt liv med taknemmelighed over så at sige ”at være sluppet igennem”.

              Naturligvis var fortællingerne spændende at lytte til, især for en, der har sit sikre udkomme og i det daglige lever i den trygge danske velfærdsstat, men det var denne dybe taknemmelighed, der for alvor gav stof til eftertanke. Den er sjælden og bestemt ikke i særlig høj kurs. Det er for det meste forurettelser, der præger den hjemlige samtale i smørhullet Danmark. Forurettelse over andres levevis, over småskavanker, som gør hverdagen besværlig, over tørvejr, der betyder en lidt ringere høst end normalen, over regnvejr, som ødelægger ferien, over stigende benzinpriser, køer på motorvejen eller hvad nu vi velfærdshjemmefødninge kan finde på at underholde hinanden med.

              Af den grund er det velgørende at møde mennesker, som nu min omtalte bekendte, der har mødt og oplevet så meget, at de værdsætter og udtrykker taknemmelighed over det, vi andre tager som en selvfølge. Og af samme grund er det værdsættelsen af dette liv om at gøre, at unge mennesker vælger et sabbatår – eller flere – hvor de møder andre kulturer og lærer andre levevis at kende. Derfor forstår jeg ikke nogle politikeres kritik af, at unge ikke øjeblikkelig vælger sig en uddannelse og går i gang med den her og nu. Der er noget, der hedder livslæring, og som er uendelig vigtig at have med sig i den mentale rygsæk.

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Derfor er dit postnummer afgørende for prisen på en indboforsikring

Derfor er dit postnummer afgørende for prisen på en indboforsikring

Bor du i en kommune med mange indbrud, kan prisen på din indboforsikring stige markant, også selvom der ikke er mange indbrud i lige netop dit område ... læs mere
Helt og aldeles grotesk!

Helt og aldeles grotesk!

EU har bremset dansk tiltag mod rygning ... læs mere
2 indbrud iFavrskov

2 indbrud iFavrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Søndagsmatiné med sang og keltisk harpe

Søndagsmatiné med sang og keltisk harpe

Stemningsfuld søndagsmusik i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 491.

Ugens naturbilleder nr. 491.

Efteråret er halvvejs og på søndag er sommertid helvejs. Om vi vil eller ej, er det den mørke tid vi går i møde. Dette giver anledning til at nyde det farverige efterårsløv, for inden længe er det væk ... læs mere
KEND NATURPERLERNE I FAVRSKOV

KEND NATURPERLERNE I FAVRSKOV

Danmarks Naturfredningsforening viser nye film om de flotteste naturperler i Favrskov ... læs mere
Fuld butikstyv i Netto

Fuld butikstyv i Netto

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Information om coronasituationen

Information om coronasituationen

Her kan du finde information og seneste nyt om situationen i Favrskov Kommune i forbindelse med udbruddet af corona ... læs mere
Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Det samlede salg af huse, ejerlejligheder og sommerhuse gør tredje kvartal i 2020 til det bedst sælgende i 10 år. Det viser nye handelstal fra Boligsiden ... læs mere
0,5 procent-lånfløser 1 procent-lån

0,5 procent-lånfløser 1 procent-lån

Rentefald: Nu kan du få et 30-årigt lån med en rente 0,5 procent ... læs mere
Høj Stene ved Gudenåen indviet

Høj Stene ved Gudenåen indviet

Favrskov fik torsdag 8. oktober 2020 sin nyeste og ældste attraktion: Skibssætningen Høj Stene ved Gudenåen ved Vejerslev ... læs mere
Loading...