|

Et trinbræt i Laurbjerg er ikke en kommunal opgave

Af Mette Nøhr, Hammel – Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti i Favrskov,
Grønhøjvej 33, 8450 Hammel

Mette Nøhr  C

 

Togdrift er ikke en kommunal kerneopgave – det er og bliver en statslig opgave.

Derfor mener jeg, at Favrskov Byråd er på det gale spor, når man nu vælger at bruge kommunale skattekroner på at undersøge mulighederne for at bygge et trinbræt i Laurbjerg. Et stort flertal besluttede tirsdag aften at bruge 750.000 kroner på trinbrættet, som – hvis det bygges – kommer til at koste Favrskov Kommune op mod 15-20 mio. kr. Derudover kommer de cirka 500.000 kr., som det årligt kommer til at koste kommunen at drive trinbrættet. At bruge penge på at undersøge noget, som man synes er forkert, er at kaste gode penge efter dårlige.

Det er dog meget glædeligt, at Det Konservative Folkeparti og SF stemte imod at bruge pengene. Der er flere gode grunde til at sige nej.

For det første er der økonomien. Udover den store regning til Favrskovs skatteborgere er trinbrættet en dårlig investering rent samfundsøkonomisk. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har regnet ud, at projektets nettonutidsværdi er opgjort til -100 mio. kr., og her er udgifterne til selve anlægsarbejdet ikke indregnet. 

For det andet er der usikkerheden. Transportministeriet oplyser i et helt nyt brev til Favrskov Kommune, at Banedanmark slet ikke kan garantere, at trinbrættet ender med at blive indarbejdet i Banedanmarks samlede plan. Det betyder, at vi risikerer at bruge en masse skattekroner på at bygge et trinbræt, som togene bare suser forbi. Jeg synes, det er mangel på respekt for skatteborgernes penge.

For det tredje er der brugerne. DTU vurderer, at et trinbræt vil blive brugt af 262 passagerer dagligt. De 238 af passagerne kommer fra anden kollektiv trafik. Den positive nettoeffekt er altså blot 24 passagerer. Hvis man fjerner 238 passagerer fra den kollektive trafik, risikerer det at få store konsekvenser for bustrafikken i området.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



.Hvorslev – Ulstrup.

.Hvorslev – Ulstrup.

Af formand for Dansk Folkeparti Mercedes Czank ... læs mere
Indbrud på Tåsingevej

Indbrud på Tåsingevej

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Få faglig hjælp til at komme igennem allergisæsonen

Få faglig hjælp til at komme igennem allergisæsonen

Hadsten og Hinnerup Apotek via cmail2.com ... læs mere
ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

ÆLDRE SAGEN HAR KLARE ØNSKER TIL BUDGETTET I FAVRSKOV

Flere plejeboliger, hjemmepleje og årskort til kollektiv trafik er nogle af de emner, Ældre Sagen Favrskov peger på ... læs mere
Ny chef for Børn og Familie

Ny chef for Børn og Familie

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Gå til din rigtige slagter

Gå til din rigtige slagter

Knud Slagter har det store udvalg ... læs mere
Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Til 2 piger der snød med betalingen af TAXA

Turen gik fra Voldum Rudvej i Voldum til Viby ... læs mere
Loading...