|

Etablering af borgerforslagsordning

I efteråret 2024 behandlede byrådet et forslag fra Det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarks Demokraterne og Birgit Liin om at indføre en borgerforslagsordning i Favrskov Kommune

(AI-genereret illustration)

Dengang besluttede Byrådet, at forvaltningen skulle udarbejde et forslag til retningslinjer for, hvordan ordningen kan organiseres og administreres i praksis.

Ca. 40 % af landets kommuner har oprettet borgerforslagsordninger, som består i, at borgere med bopæl i kommunen kan stille borgerforslag, som vil blive behandlet politisk, hvis de opnår støtte fra et nærmere besluttet antal borgere med bopæl i kommunen.

Borgmestersekretariatet har på baggrund af erfaringerne fra andre kommuner samt politiske input fra Økonomiudvalget udarbejdet forslag til retningslinjer for en borgerforslagsordning i Favrskov Kommune. Forslaget til retningslinjer kan downloades nederst i denne artikel.

Målgruppen – hvem kan stille og støtte et borgerforslag?

Borgerforslag kan stilles og støttes af borgere bosiddende i Favrskov Kommune. I retningslinjerne foreslås en aldersgrænse på 16 år. Fordelen ved, at unge under 18 år også kan stille og støtte forslag, er, at det kan være med til at øge den demokratiske deltagelse blandt unge, hvilket Byrådet i anden sammenhæng har udtrykt ønske om.

Krav til borgerforslagene Et borgerforslag kan handle om alle de forhold, som Byrådet har kompetence til at beslutte. Borgerforslagene skal i øvrigt opfylde nedenstående krav:

-Det skal være inden for kommunens kompetenceområde

-Det skal være lovligt

-Det skal være forståeligt

-Det skal være skrevet på dansk

-Det må ikke indeholde fortrolige eller personfølsomme oplysninger

-Det må ikke være stødende, injurierende eller chikanerende mv.

-Det må ikke indeholde reklame

-Det må ikke indeholde opfordring til at støtte bestemte organisationer mv.

-Emnet må ikke have været behandlet politisk i Favrskov Kommune de seneste fire år eller være under aktuel politisk behandling i Favrskov Kommune.

Det anbefales, at et borgerforslag i Favrskov skal have støtte fra 900 borgere. I Favrskov Kommune er der 39.291 borgere på 16 år eller derover (pr. 1. januar 2025).

Byrådets behandling af borgerforslagene

Det foreslås, at når et borgerforslag opnår støtte fra et tilstrækkeligt antal borgere forelægges det for Byrådet på førstkommende byrådsmøde (forudsat, at der er mindst 8 dage til dette byrådsmøde, ellers behandles det på det efterfølgende byrådsmøde).

Borgerforslaget forelægges Byrådet uden administrativ bearbejdning. Det foreslås endvidere, at et borgerforslag som udgangspunkt udløber tre måneder efter, det er offentliggjort på kommunens hjemmeside, hvis det ikke har opnået støtte fra et tilstrækkeligt antal borgere. Erfaringer fra andre kommuner viser, at et borgerforslag typisk opnår mest støtte kort efter offentliggørelsen, hvorefter aktiviteten falder.

Hvis Byrådet prioriterer at etablere en borgerforslagsordning foreslås det, at ordningen træder i kraft fra 1. april 2026.

Se hele notatet om etablering af borgerforslag her:

https://dagsordener.favrskov.dk/vis/pdf/bilag/8496a562-e2a0-4776-83ef-fbf7bf21e831/?redirectDirectlyToPdf=false


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



PRESSEMEDDELELSE: Borgerinddragende værk er en kæmpe succes i Favrskov

PRESSEMEDDELELSE: Borgerinddragende værk er en kæmpe succes i Favrskov

Som optakt til Favrskovs nye store kreafestival, SKAB - en craftfestival for nørd og nybegynder i uge 4 i Hammel, inviterede Biblioteker og Kulturhusene i november måned alle strikkere og hæklere i Favrskov til at bidrage til et stort fællesværk ... læs mere
Stem på din kandidat til Favrskov Spildevands bestyrelse

Stem på din kandidat til Favrskov Spildevands bestyrelse

Fra 3. til 17. december kan forbrugerne i Favrskov Spildevand igen afgive deres stemme ... læs mere
Årets ”Gazellehøst” i Favrskov: 17 virksomheder

Årets ”Gazellehøst” i Favrskov: 17 virksomheder

Dagbladet Børsen har igen i år udråbt landets Gazellevirksomheder ... læs mere
Beskyttelse af drikkevand: Favrskov Kommune ”hænger i bremsen” og er blevet anmeldt for lovbrud til Ankestyrelsen

Beskyttelse af drikkevand: Favrskov Kommune ”hænger i bremsen” og er blevet anmeldt for lovbrud til Ankestyrelsen

Miljøminister Magnus Heunicke har bedt Ankestyrelsen om at tage stilling til, om der kan rejses tilsynssag mod kommunen ... læs mere
Et godt råd i en travl december måned: Installér ”Mit digitale selvforsvar”

Et godt råd i en travl december måned: Installér ”Mit digitale selvforsvar”

Du har travlt i december, og det forsøger hackerne at udnytte ... læs mere
MEDLEMSFREMGANG I SCT. GEORGS GILDET

MEDLEMSFREMGANG I SCT. GEORGS GILDET

”Tjikkerlikker, tjikkerlikker …. ” blev udråbt med ekstra kraft, da medlemmerne af Hadsten Sct. Georgs Gilde efter mange års stagnation i medlemstilgangen på én gang fik optaget 6 nye medlemmer i gildet ... læs mere
Region Midtjylland sætter ind mod lange ventetider hos speciallæger

Region Midtjylland sætter ind mod lange ventetider hos speciallæger

Borgere med gigtsygdomme, hudsygdomme, neurologiske lidelser, hjerte-, lunge- og kredsløbssygdomme skal vente kortere tid på udredning og behandling hos privatpraktiserende speciallæger ... læs mere
Pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning:

Pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning:

Taksterne for 2026 er vedtaget ... læs mere
Vi lytter til de ældre og omdøber plejecentre til plejehjem

Vi lytter til de ældre og omdøber plejecentre til plejehjem

AF Mette Nøhr Byrådsmedlem i Favrskov, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Kørte påvirket med stjålet nummerplade og blev sigtet for en lang række forhold

Kørte påvirket med stjålet nummerplade og blev sigtet for en lang række forhold

En opmærksom borger ringede onsdag aften kl. 19.20 til politiet med et tip om, at en bilist kørte rundt i et boligkvarter i Hinnerup og udviste mistænkelig adfærd ... læs mere
Loading...