|

EUX-elever på DjH har genbrugsplads og ressourcer på skemaet

Skemaet for eux-eleverne på Den jydske Haandværkerskoles elektrikeruddannelse lød i uge 36 på Innovationscamp. I samarbejde med Favrskov Forsyning blev eleverne både udfordret og opfordret til at komme med gode ideer, prototyper og bud på økonomi i forbindelse med gentænkning af affaldssortering. Ordforrådet fik også et løft. En vigtig del af processen var at få forvandlet ’affald’ til ’ressource’, ’losseplads’ til ’genbrugsplads’ samt få ’fraktioner’ gjort til naturligt begreb i den daglig omgang med affaldssortering.

Favrskov Forsyning tydeliggjorde over for eleverne, hvor vigtig affaldssortering er, og hvor stor en besparelse, der ligger i korrekt sortering. De lagde op til en række spændende løsninger på opgaven med titlen: Nedbring den samlede mængde af fejlsorteret/fejlplaceret genbrugsmateriale på Hadsten Genbrugsplads.

Da affaldssortering starter ved brugeren, er det nærliggende at begynde med sig selv. Derfor var eleverne rundt omkring på og uden for Den jydske haandværkerskole (DjH) for at blive klogere på emnet. Affaldssortering fra skraldespanden på værelset, containerne (faktionerne) på DjH til Hadsten Genbrugsplads blev kigget grundigt efter i sømmene, da eleverne samlede inspiration til opgaveløsningen. En gruppe tænkte ud over de lokale grænser og tog et nationalt element med ind i deres opgaveløsning.

Fra skraldespanden på værelset til national app

Panelet, der ved ugens afslutning kommentere eux-elevernes opgaveløsninger, bestod af projektleder Mette Raaschou, projekt- og udviklingschef Lone Bejder og pladsmand Dennis Bach Fuursted fra Favrskov Forsyning og uddannelseschef Filip Køneke, direktør Jesper Kofoed Petersen og 24H-skolechef Simon Mikkelsen fra DjH.

”Vi står for en renovering af genbrugspladserne i Favrskov, og vi vægter service og resultater, der skaber værdi for borgerne er vægtet højt,” sagde Mette Raaschou. før ordet blev giver videre til eux-eleverne.

Et par af grupperne, der bor på DjH’s skolehjem, kom med kreative forslag til affaldssortering allerede på værelserne. To modeller af skraldespande, hvor den ene inkluderer en skohylde og fem sorteringsrør, og den anden fire rum til sortering af de mest gængse affaldstyper, blev præsenteret. Begge gruppers forslag inkluderer både de fælles piktogrammer og farvekoder udviklet af Dansk Affaldsforening, KL og Miljøstyrelsen.

Et par grupper havde kigget på drive in løsninger, hvor man ved indkørsel til genbrugspladsen via et hotlinesystem kan tale med en, der fortæller, i hvilken fraktion ressourcerne skal læsses af. Endelig blev anderlededes skiltning med billeder uden på og ikke mindst inden i de lokale containere præsenteret. Ideen gik hånd i hånd med farvekoder, der guidede danskerne fra vuggestuen og gennem livet til at vælge de rigtige skraldespande.

I et redesign af genbrugspladsen i Favrskov foreslog en gruppe, at seks fraktioner, til sortering af de mest gængse ressourcer placeres lige inden for indkørslen, så de er lette at komme til. Så kan en tur til genbrugspladsen hurtigt overstås, hvis man bare har en ’hverdagslevering’. Større leveringer som have og byggeaffald, elektronik m.m. skal leveres i en række større fraktioner placeret uden om ’de hurtige fraktioner’.

Dagens sidste præsentation gik længere ud end lokalområdet, da gruppen præsenterede en app, der indeholder alt fra et virtuelt kort over landets genbrugspladser til den lokale ’giv og tag’ fraktion. I et facebooklignende feed kan man se, om der er noget interessant at hente.

Ny form for undervisning er næring til kreativiten

I præsentationen var både prototyper fra pap til 3D-print, små kreative skuespil og personas sat i spil for at vise de gode ideer for panelet, der absolut også blev imponeret. Flere af ideerne har både Favrskov Forsyning og DjH har lyst til at gå videre med.

’’Det er nyt for os med en undervisningsuge som denne.  Og det er interessant at se, hvor langt I er nået. Det skal vi have mere af. Det er spændende med et samarbejde, hvor der indgår eksterne parter som for eksempel Favrskov Forsyning, og hvor I bliver revet ud af kontekst. Det er tydeligt, at her sker noget med kreativiteten’, sagde direktør Jesper Kofoed Petersen ved dagens afslutning.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens naturbilleder nr. 491.

Ugens naturbilleder nr. 491.

Efteråret er halvvejs og på søndag er sommertid helvejs. Om vi vil eller ej, er det den mørke tid vi går i møde. Dette giver anledning til at nyde det farverige efterårsløv, for inden længe er det væk ... læs mere
KEND NATURPERLERNE I FAVRSKOV

KEND NATURPERLERNE I FAVRSKOV

Danmarks Naturfredningsforening viser nye film om de flotteste naturperler i Favrskov ... læs mere
Fuld butikstyv i Netto

Fuld butikstyv i Netto

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Information om coronasituationen

Information om coronasituationen

Her kan du finde information og seneste nyt om situationen i Favrskov Kommune i forbindelse med udbruddet af corona ... læs mere
Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

Det samlede salg af huse, ejerlejligheder og sommerhuse gør tredje kvartal i 2020 til det bedst sælgende i 10 år. Det viser nye handelstal fra Boligsiden ... læs mere
0,5 procent-lånfløser 1 procent-lån

0,5 procent-lånfløser 1 procent-lån

Rentefald: Nu kan du få et 30-årigt lån med en rente 0,5 procent ... læs mere
Høj Stene ved Gudenåen indviet

Høj Stene ved Gudenåen indviet

Favrskov fik torsdag 8. oktober 2020 sin nyeste og ældste attraktion: Skibssætningen Høj Stene ved Gudenåen ved Vejerslev ... læs mere
Vil du vinde en Volkswagen Passat?

Vil du vinde en Volkswagen Passat?

Følg med i Knæk Cancer ... læs mere
Vind 10.000 kroner: Fortæl, hvor meget du bevæger dig

Vind 10.000 kroner: Fortæl, hvor meget du bevæger dig

Er du mest til gåture eller sofahygge? Løb eller ludo? Forskningsprojektet Danmark i Bevægelse sætter nu fokus på danskernes bevægelsesvaner ... læs mere
Bilejer overraskede tyv

Bilejer overraskede tyv

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...