Tirsdag kl. 15.05 skete der et færdselsuheld på Ødumvej i Selling, Hadsten.
En 36-årig mandlig bilist kom kørende ad Ødumvej og drejede til venstre mod Tåstrupvej, hvor han kørte ind foran en 50-årig mandlig cyklist, der ikke kunne undgå at ramme bilen.
Den 36-årige bilist troede angiveligt, at han blot havde ramt en færdselstavle og var derfor fortsat. Han kontaktede dog selv politiet, da han kort efter igen passerede stedet og så, at der holdt en ambulance.
Den 50-årige cyklist blev kørt til skadetuen, hvor han blev behandlet for et brud på armen.
Den 36-årige bilist blev både sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt og for ikke at have opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med et færdselsuheld.