Natten til onsdag kl. 02.51 skete der et færdselsuheld på Gelbrovej i Thorsø.
En 27-årig kvinde kom kørende ad Gelbrovej, da hun af uvisse årsager kørte over i modsatte vognbane, hvor hun fik venstre hjulpar ud i rabatten.
Kvinden forsøgte at rette op, men bilen skred ud i grøften, hvorefter den væltede om på siden.
Der skete kun mindre materiel skade ved uheldet.