|

Favrskov indgår aftale med VisitAarhus

Fra årsskiftet indgår Favrskov Kommune i turismesamarbejdet VisitAarhus. Det har byrådet i Favrskov netop besluttet. Dermed skal VisitAarhus fremadrettet stå for arbejdet med at gøre turister fra både ind- og udland opmærksom på oplevelsesmulighederne i Favrskov. VisitAarhus arbejder for at styrke turismen i de østjyske medlemskommuner, der foruden Favrskov også tæller Aarhus, Randers, Silkeborg, Skanderborg, […]

Fra årsskiftet indgår Favrskov Kommune i turismesamarbejdet VisitAarhus. Det har byrådet i Favrskov netop besluttet.

Dermed skal VisitAarhus fremadrettet stå for arbejdet med at gøre turister fra både ind- og udland opmærksom på oplevelsesmulighederne i Favrskov.

VisitAarhus arbejder for at styrke turismen i de østjyske medlemskommuner, der foruden Favrskov også tæller Aarhus, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Viborg, Syddjurs og Norddjurs. Aftalen med VisitAarhus har som mål at fremme vækst, omsætning og beskæftigelse i turismeerhvervet i Favrskov.

 Nils Borring

Turismeaktiviteterne i Favrskov vil fremover få plads på VisitAarhus’ digitale platforme, og både synligheden og muligheden for at markedsføre Østjylland som et stort, sammenhængende destinationsfællesskab er noget, som borgmester Nils Borring glæder sig til.

– Vi styrker markedsføringen af Favrskov ved at blive en del af VisitAarhus, som nu skal hjælpe os med at tænke vores tilbud ind i en større sammenhæng. På den måde får turister bedre mulighed for at opdage alle de ting, som vi kan tilbyde dem her i Favrskov. Vi har nogle enestående naturtilbud, der går fint i spænd med de øvrige kommuner i samarbejdet. Jo flere turister, vi kan trække til området, jo bedre er det for os alle, og jeg er glad for, at vi nu har indgået en aftale med VisitAarhus, siger Nils Borring.

Det fremgår af aftalen, at turismepotentialet i Favrskov blandt andet udgøres af de mange aktiviteter, der knytter sig til naturen og Gudenåen, herunder fiskeri, sejlads, vandring, camping og cykling på mountainbike. Derudover har Favrskov også sheltere i flere landsbyer og en række herregårde, restauranter og kroer, som tilbyder bespisning og overnatning. Endelig er tilbagevendende begivenheder i form af markeder, cykelløb og friluftsspil også med til at sætte Favrskov på turisme-landkortet.

VisitAarhus vil som en del af den nye aftale indbyde turismeaktørerne i Favrskov til samarbejde om blandt andet markedsføring og produktudvikling, og direktør Pia Lange Christensen glæder sig til at få endnu en kommune med i samarbejdet.

– Vi ser frem til at byde Favrskov Kommunes turismeaktører velkommen i destinationsfællesskabet, og vi glæder os til samarbejdet fra årsskiftet. Turisterne er ligeglade med kommunegrænser. De vil have kvalitet og sammenhæng i tilbuddene, og langt de fleste af landets kommuner er lige nu ved at finde sammen i større fællesskaber på turismeområdet. Derfor er det naturligt, at Favrskov nu bliver en del af en sammenhængende destination med nabokommunerne, siger Pia Lange Christensen.

Aftalen med VisitAarhus gælder i tre år og kan forlænges. Favrskovs årlige betaling på 235.000 kroner vurderes at kunne finansieres inden for kommunens nuværende budget til erhverv og turisme.

Dato:

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



NYT STORT SKOLEPROJEKT SER DAGENS LYS

NYT STORT SKOLEPROJEKT SER DAGENS LYS

Imorgen starter vi et nyt stort klub-skoleprojekt op for skolerne i Hadsten og omegn, i samarbejde med DGI - med to helt lokale virksomheder med som sponsorer og samarbejdspartnere herpå Aktiv Hvidevareservice v. Martin Simonsen og KE El-installation A/S v ... læs mere
Kære Revygæster

Kære Revygæster

Vi har modtaget følgende fra Revyens administrator Jens-Ole Hesel ... læs mere
Rotter - En forespørgsel til Favrskov kommune.

Rotter – En forespørgsel til Favrskov kommune.

Af Mercedes Czank,, Formand Dansk Folkeparti, Favrskov ... læs mere
Ændret udbudsmateriale for storparcel i Hammel

Ændret udbudsmateriale for storparcel i Hammel

Udbudsmaterialet for en storparcel på Hvedebakken i Hammel, der er i udbud netop nu, er netop blevet justeret ... læs mere
Gæring i remoulade

Gæring i remoulade

K-Salat tilbagekalder et parti K-Salat Diner Remoulade på grund af risiko for gæring i produktet ... læs mere
Ny opgave på Elbæktoften: Vi pakker mundbind

Ny opgave på Elbæktoften: Vi pakker mundbind

Lone Marie og Maybritt pakker mundbind i Montagegruppen på Aktivitetscenter Elbæktoften i Hadsten ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Narkobilist snuppet

Narkobilist snuppet

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
SOLO UHELD

SOLO UHELD

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
STÆRKT BEKYMRENDE!

STÆRKT BEKYMRENDE!

Fra fredag d. 18. til lørdag d. 19. september blev 589 registreret smittet med Covid-19 ... læs mere
Loading...