|

Favrskov Kommune inviterer lokale landmænd til dialog om Grøn Trepart

Mere end 300 landmænd mødte i onsdags op i Hammel Idrætscenter for at høre, hvad den grønne trepartsaftale kommer til at betyde for dem, og hvilke muligheder de har for at bidrage til den grønne omstilling. I aften mandag 28. april afholder Favrskov Kommune endnu et infomøde i Sløjfen i Hadsten med næsten 250 tilmeldte

Folketinget har med den grønne trepartsaftale besluttet, at 15 % af Danmarks nuværende landbrugsareal skal omlægges til skov, vådområder og natur. Målet er at sænke udledningen af CO2 og andre klimagasser til atmosfæren samt at begrænse udledningen af kvælstof til de danske vandløb, fjorde og farvande.

Opgaven er blevet uddelegeret til 23 såkaldte Lokale Treparter, hvor lokale landbrugsforeninger, naturforeninger og byrådspolitikere sammen med Naturstyrelsen skal finde frem til, hvilke arealer der kan omlægges i de enkelte kommuner.

I Favrskov Kommune har man fra Byrådets side et stort fokus på, at opgaven skal løses gennem et stærkt samarbejde med de lokale landmænd og lodsejere. Derfor har kommunen taget initiativ til to store infomøder, hvor lodsejere kan blive klogere på, hvad den grønne trepart betyder for dem, og hvilke muligheder de har for at bidrage med deres arealer.

Lars Storgaard, der er borgmester i Favrskov Kommune, bød velkommen på det første af de to infomøder, der fandt sted onsdag 23. april i en tætpakket sportshal i Hammel Idrætscenter:

– Det er en stor og krævende opgave, som vi står over for, men jeg tror på, at vi kan lykkes med vores del her i Favrskov. Det gør jeg, fordi vi har nogle landboforeninger og nogle landmænd, der er indstillet på at samarbejde og finde løsninger. Og netop det gode samarbejde bliver altafgørende, når vi i fællesskab skal finde ud af, hvilke arealer der skal omlægges her i kommunen.

På infomødet i Hammel var der først en række forskellige indlæg om den grønne trepart, og efter indlæggene kunne de interesserede lodsejere tale med kommunens medarbejdere om, hvordan de kan bringe deres jord i spil til den kommunale omlægningsplan.

Mandag 28. april afholder Favrskov Kommune endnu et infomøde for landmænd og lodsejere. Det foregår i Kulturhus Sløjfen, og der er indtil videre næsten 250 tilmeldte.

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.

PRESSEMEDDELELSE: Borgerinddragende værk er en kæmpe succes i Favrskov

PRESSEMEDDELELSE: Borgerinddragende værk er en kæmpe succes i Favrskov

Som optakt til Favrskovs nye store kreafestival, SKAB - en craftfestival for nørd og nybegynder i uge 4 i Hammel, inviterede Biblioteker og Kulturhusene i november måned alle strikkere og hæklere i Favrskov til at bidrage til et stort fællesværk ... læs mere
Stem på din kandidat til Favrskov Spildevands bestyrelse

Stem på din kandidat til Favrskov Spildevands bestyrelse

Fra 3. til 17. december kan forbrugerne i Favrskov Spildevand igen afgive deres stemme ... læs mere
Årets ”Gazellehøst” i Favrskov: 17 virksomheder

Årets ”Gazellehøst” i Favrskov: 17 virksomheder

Dagbladet Børsen har igen i år udråbt landets Gazellevirksomheder ... læs mere
Beskyttelse af drikkevand: Favrskov Kommune ”hænger i bremsen” og er blevet anmeldt for lovbrud til Ankestyrelsen

Beskyttelse af drikkevand: Favrskov Kommune ”hænger i bremsen” og er blevet anmeldt for lovbrud til Ankestyrelsen

Miljøminister Magnus Heunicke har bedt Ankestyrelsen om at tage stilling til, om der kan rejses tilsynssag mod kommunen ... læs mere
Et godt råd i en travl december måned: Installér ”Mit digitale selvforsvar”

Et godt råd i en travl december måned: Installér ”Mit digitale selvforsvar”

Du har travlt i december, og det forsøger hackerne at udnytte ... læs mere
MEDLEMSFREMGANG I SCT. GEORGS GILDET

MEDLEMSFREMGANG I SCT. GEORGS GILDET

”Tjikkerlikker, tjikkerlikker …. ” blev udråbt med ekstra kraft, da medlemmerne af Hadsten Sct. Georgs Gilde efter mange års stagnation i medlemstilgangen på én gang fik optaget 6 nye medlemmer i gildet ... læs mere
Region Midtjylland sætter ind mod lange ventetider hos speciallæger

Region Midtjylland sætter ind mod lange ventetider hos speciallæger

Borgere med gigtsygdomme, hudsygdomme, neurologiske lidelser, hjerte-, lunge- og kredsløbssygdomme skal vente kortere tid på udredning og behandling hos privatpraktiserende speciallæger ... læs mere
Pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning:

Pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning:

Taksterne for 2026 er vedtaget ... læs mere
Vi lytter til de ældre og omdøber plejecentre til plejehjem

Vi lytter til de ældre og omdøber plejecentre til plejehjem

AF Mette Nøhr Byrådsmedlem i Favrskov, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Kørte påvirket med stjålet nummerplade og blev sigtet for en lang række forhold

Kørte påvirket med stjålet nummerplade og blev sigtet for en lang række forhold

En opmærksom borger ringede onsdag aften kl. 19.20 til politiet med et tip om, at en bilist kørte rundt i et boligkvarter i Hinnerup og udviste mistænkelig adfærd ... læs mere
Loading...