|

Favrskov Kommune vil hjælpe virksomheder med grønnere løsninger

Med et EU-tilskud på 260.000 kr. vil Favrskov Kommune screene 50 virksomheder for mulige energieffektiviseringer og yde konsulenttilskud til dem, der har det største potentiale for besparelser.

 

Anders G. Christensen

 

Virksomhederne får derfor en gratis mulighed for at få vurderet, om de løbende driftsomkostninger til energi, vand, råvarer og affaldshåndtering i den daglige produktion kan reduceres.  

EU-projektet, der er et samarbejde mellem 17 midtjyske kommuner, har titlen ’Energieffektivitet og CO2-besparelse i virksomheder i Region Midtjylland’. Det skal rulles ud i 2020-21. Kommunerne Ringkøbing-Skjern, Skive og Aarhus leder EU-projektet.

Projektet indgår i Favrskov Kommunes Klimaplan 2025 og medfinansieres derfor også af kommunale klimamidler.

I projektet bliver 50 små og mellemstore virksomheder i Favrskov Kommune kontaktet for at sætte gang i en screening af, om der er oplagte CO2-besparelser eller energieffektiviseringer at hente. Virksomheder med et stort besparingspotentiale kan efterfølgende søge tilskud til at få analyseret og implementeret de grønnere løsninger i virksomheden.

Amparo Gomez Cortina, miljøingeniør i Favrskov Kommune, forklarer:

– Vi laver normale miljøtilsyn på udvalgte virksomheder, og i forbindelse med det tilsyn vil vi som en ekstra service lave screeningen på samme tid. Vores håb er, at vi som kommune kan være med til at bygge bro mellem virksomhederne og miljøet, så det bliver nemmere, men også en god forretning for virksomhederne at vælge den grønnere løsning.

Kommunens Klimaplan 2025 har blandt andet et mål om at reducere CO2-udledningen fra energiforbruget med 50 procent i 2025 i forhold til energiforbruget i 2009. Det er også et mål, at 50 procent af energien i Favrskov Kommune i 2025 stammer fra vedvarende energikilder.

Anders G. Christensen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune, glæder sig over det målrettede EU-tilskud, der kan være med til at kickstarte valget af grønnere løsninger hos virksomhederne.

– Vi vil gerne være med til at reducere miljøpåvirkningerne af frivillighedens vej. Med dette projekt kan vi styrke samarbejdet mellem virksomhederne og kommunen. Samtidig vil vi i projektet etablere et dialogforum med temaet ’Energieffektivitet og CO2-besparelse’, som vi inviterer de deltagende virksomheder til at deltage i. I det forum forventer vi at holde fyraftensmøder med oplægsholdere, der kan byde ind med relevante oplæg, og vi beslutter sammen med virksomhederne, hvad der ellers skal fokus på i deres arbejde med grønnere løsninger, forklarer Anders G. Christensen.

Yderligere information:

Anders G. Christensen, formand for Teknik- og Miljøudvalget, 20 22 98 06
Amparo Gomez Cortina, miljøingeniør, 89 64 52 41

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens naturbilleder nr. 462.

Ugens naturbilleder nr. 462.

Påsken er over os og vejret er venligt stemt. Det har vi brug for og det giver rig mulighed for at komme ud i naturen nu da alle påskearrangementer er aflyst. I dag er det 80 år siden landet blev ... læs mere
Han malede regnbuens farver

Han malede regnbuens farver

9. april 1940 skulle maleren Arild Rosenkrantz fejre sin 70 års fødselsdag, - men så kom tyskerne ... læs mere
Vil du aflyse håndværkeren grundet corona? Her er reglerne

Vil du aflyse håndværkeren grundet corona? Her er reglerne

Har du hyret en håndværker, men vil gerne annullere kontrakten på grund af corona-frygt, manglende økonomi eller noget helt tredje? Læs her, hvad dine muligheder er ... læs mere
Digitale turboforløb i coronatiden

Digitale turboforløb i coronatiden

Med et godt it-fundament og en lynhurtig implementering har Favrskov Kommune kunnet skrue op for de digitale hjælpemidler i coronanedlukningen ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Aflysning af Lilleåmarked i 2020

Aflysning af Lilleåmarked i 2020

Pressemeddelelse fra Lions Clubben i Hadsten ... læs mere
Vi ønsker alle en god påske

Vi ønsker alle en god påske

Du kan trygt handle hos os, hvor fagpersonale står klar til at hjælpe dig ... læs mere
GOD PÅSKE!

GOD PÅSKE!

"SAT PÅ SPIDSEN" holder påskeferie ... læs mere
Der er ikke gevinst hvergang

Der er ikke gevinst hvergang

Af detektorfører Herluf Nydam Jensen - Hadsten ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...