|

Favrskov sætter fokus på lungesundhed

To ud af tre danskere overser symptomer på lungesygdom


To ud af tre danskere overser symptomer på lungesygdom. Det er der mulighed for at gøre noget ved 16. november 2022, hvor der er national lungedag, og Favrskov Kommune byder indenfor til et gratis arrangement, hvor alle kan blive klogere på deres egen lungesundhed.

Omkring 700.000 danskere lever med en lungesygdom, men alt for mange ved det ikke. De to hyppigste lungesygdomme i Danmark er astma og KOL. Lige nu er Lungeforeningen aktive på sociale medier med kampagnen ’Hiv, Host, Hvæs’, der opfordrer folk til at få et tjek hos lægen, hvis de over længere tid hoster eller hiver efter vejret.

Onsdag 16. november 2022 får alle chancen for at følge op på det budskab og kigge forbi Favrskov Sundhedscenter, Hovvej 76 i Hadsten, hvor der fra kl. 14.30-16.30 er gang i forskellige inspirationsstande for at markere den nationale lungedag.

Det er eksempelvis muligt at få målt lungefunktionen (en test, der på ti minutter viser, om din lungefunktion er normal eller nedsat), få en kuliltemåling (kulilte opstår ved forbrænding af cigaretter, så hjerne, hjerte, lunger og muskler har mindre ilt til rådighed)
og info om gratis rygestoptilbud, blive klogere på lungesygdommen KOL og hente inspiration til lungetræning. Favrskov Lungekor dukker også op, og alle må gerne synge med.

Rikke Randrup Skåning, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Favrskov Kommune, glæder sig over tilbuddet med lungedagen i Favrskov Kommune.

– Det er rigtig godt, at vi bakker op om sådan en national lungedag, da det er en god anledning til at sætte fokus på både lungesundhed og lungesygdomme. Jeg håber, at rigtig mange borgere kigger forbi, da de kan være med til at gøre noget godt for deres egen sundhed, siger Rikke Randrup Skåning.

Christina Rubæk Amstrup, leder af Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse, understreger, at lungedagen også kan være med til at sprede budskabet om forebyggelse:
– Det handler netop også meget om forebyggelse, da mange lungesygdomme kan behandles. Medicin og en ændret livsstil kan hjælpe borgeren til at få det meget bedre og bremse sygdommen. Den viden er vigtig at komme ud med, så man ikke bare finder sig i tingenes tilstand og tilskriver den besværede vejrtrækning dårlig form eller alderen.

Program for lungedagen i Favrskov Sundhedscenter, Hadsten:
Kl. 14.30: Lungedagen og inspirationsstandene åbner
Kl. 15-15.15: Favrskov lungekor synger
Kl. 15.15-16: Fortsat aktivitet i inspirationsstandene
Kl. 16-16.15: Favrskov Lungekor synger
Kl. 16.30: Tak for i dag

Under hele arrangementet er der mulighed for at få en kop kaffe, the, vand og et stykke lungekage. Det er gratis at deltage, og det kræver ingen tilmelding.

Yderligere information:
Rikke Randrup Skåning, formand for Social- og Sundhedsudvalget, 23 84 34 47
Christina Rubæk Amstrup, leder af Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse,
51 53 67 71

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

2 indbrud i samme sognehus

2 indbrud i samme sognehus

Sognehuset i Ulstrup har haft ubudne gæster hele to gange i samme uge ... læs mere
UD I NATUREN (99)

UD I NATUREN (99)

Så blev det torsdag endnu engang og endda den første i årets sidste efterårsmåned. Dagene er blevet kortere, bladene har ændret farve og nu varsler de vinterens komme ved at falde til jorden ... læs mere
BREAKING!

BREAKING!

Ingen af de opstillede kandidater i Favrskovkredsen blev valgt ... læs mere
Sådan endte valget i Favrskov

Sådan endte valget i Favrskov

Højere stemmeprocent end landsgennemsnittet ... læs mere
indtil videre stor stemmedeltagelse i Østervangshallen

indtil videre stor stemmedeltagelse i Østervangshallen

Klokken 12.00 havde flere end 33 pct. afgivet deres stemme ... læs mere
BREAKING NEWS: Byrådsmedlem Birgit Liin (V) trækker sig som spidskandidat

BREAKING NEWS: Byrådsmedlem Birgit Liin (V) trækker sig som spidskandidat

Det er ikke bare landspolitisk, der sker forandringer… ... læs mere
Så er folketingsvalget gået i gang

Så er folketingsvalget gået i gang

Allerede fra morgenstunden var der pæn valgdeltagelse i Østervangshallen ... læs mere
Løft nu blikket fra tallerkenen med valgflæsk!

Løft nu blikket fra tallerkenen med valgflæsk!

I de seneste 4 uger er danskerne blevet stopfodret med nationalretten… ... læs mere
Skal man frygte at komme på plejehjem?

Skal man frygte at komme på plejehjem?

Svar fra Søren Sloth (SF) ... læs mere
Knæk Cancer: Flot resultat i en svær tid

Knæk Cancer: Flot resultat i en svær tid

Endnu engang har danskerne bakket stærkt op om Knæk Cancer: I løbet af uge 43 er der samlet i alt 117.449.190 kr. ind ... læs mere
Publikum strømmede til Familiemessen i Hadsten

Publikum strømmede til Familiemessen i Hadsten

Allerede før kl. 11.00 måtte bilister ty til ulovlig parkering ... læs mere
Loading...