|

Favrskov står bag marts-vejret

Der er mange gode grunde til, at Favrskov Kommune indleder og afslutter vejrudsigten hele marts måned på TV2 Østjylland.

 

Når vejrudsigten toner frem på TV2 Østjylland 1. marts og måneden ud, vil det være med et billede af nogle attraktive byggegrunde på Kornmarken i Hammel. Med billedet følger desuden et budskab om, at der er attraktive byggegrunde mange steder i kommunen.

Kommunen har valgt den regionale markedsføringskanal på TV2 Østjylland for at komme i kontakt med borgere fra de omkringliggende kommuner i det østjyske, siger Jan Kallestrup, kommunaldirektør i Favrskov Kommune:

– For os er det interessant at gå mere bredt ud og vise, at Favrskov Kommune er attraktiv at flytte til, hvis du eksempelvis bor i lejlighed i Aarhus og har behov for mere plads. Hos os er der plads til parcelhusene, og vi har aktuelt en række grunde til salg i eksempelvis Hammel, Lading og Voldum. Desuden er vi i fuld gang med at gøre grunde klar til salg i Søften, Hinnerup og Hadsten. Så inden længe har vi virkelig mange forskellige boliggrunde at tilbyde, og det er det, vi nu slår et slag for på TV2 Østjylland.

Helle Langkjær er koordinator i Køb og Salg i Favrskov Kommune. Der er travlt i hendes afdeling for tiden, da mange byggegrunde er udbudt til salg, og flere nye er på vej.

– Det er positivt, at vi nu har mange byggegrunde til salg. Det betyder, at køberne har noget forskelligt at vælge imellem, både i forhold til område, pris og beliggenhed. Vi mærker en stigende interesse for de forskellige boligområder. Lige nu går det godt med at sælge grunde på Kornmarken i Hammel og Sydmarken i Lading. Interessen for at købe grund i Favrskov kunne vi også mærke, da vi for nylig deltog i en messe i Aarhus, siger Helle Langkjær.

Byggegrundene i Favrskov bliver også promoveret på bannerannoncer hos TV2 og med jævne mellemrum på kommunens Facebookside.

Ifølge Jan Kallestrup har kommunen også andre markedsføringstiltag i støbeskeen.

– Et af dem er, at vi i nærmeste fremtid reklamerer på nogle af de regionale busser. Busserne er spændende, da de også kommer bredt ud og krydser flere kommunegrænser. Vi håber naturligvis, potentielle tilflyttere spotter vores annoncer, så Favrskov står frisk i deres erindring, når flyttetankerne melder sig, siger Jan Kallestrup.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Nielstrup Museum er på banen igen.

Nielstrup Museum er på banen igen.

Vi har åben, hver Onsdag & Søndag fra den 16-6 til 1-9- 2021 ... læs mere
2 indbrud i Favrskov

2 indbrud i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hadsten Håndbolds store årsmøde

Hadsten Håndbolds store årsmøde

Bjarne Frislev blev førstevalget til FØRSTEHOLDET ... læs mere
Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Mødet holdes enten i Hinnerup eller Hammel.   ... læs mere
Pas på i solen og støt kræftsagen

Pas på i solen og støt kræftsagen

Vidste du, at du med dit køb af solcreme kan støtte kræftsagen? ... læs mere
Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE  

PRESSEMEDDELELSE  

BYRÅDSKANDIDAT GENOPSTILLER IKKE TIL REGIONSRÅDSVALG ... læs mere
Morrismanden nåede ikke at blive færdig

Morrismanden nåede ikke at blive færdig

Af Redaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Spirituskørsel

Spirituskørsel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sådan sorterer Mette sit affald

Sådan sorterer Mette sit affald

Affaldssortering bør være lige så naturligt som at købe ind, mener Mette Sørensen, der selv sorterer sit affald grundigt ... læs mere
Alt det der gør dit hjem trygt og sikkert

Alt det der gør dit hjem trygt og sikkert

Beskyt dit hjem bedre mod indbrud ... læs mere
Loading...