|

Favrskov står sammen om at holde afstand

I tre uger har borgerne i Favrskov Kommune fulgt myndighedernes retningslinjer om at holde afstand og i videst muligt omfang blive derhjemme. Nu opfordrer borgmesteren og politiet til at holde fast – også når det bliver påske.

  • Borgmester Nils Borring og fungerende politidirektør i Østjyllands Politi, Marian Thomsen sender et fælles budskab om fortsat at holde afstand til andre mennesker, også i påsken.

     

I tre uger har borgerne i Favrskov Kommune fulgt myndighedernes retningslinjer om at holde afstand og i videst muligt omfang blive derhjemme. Nu opfordrer borgmesteren og politiet til at holde fast – også når det bliver påske.

Færre biler på vejene, færre passagerer i bus og tog, lukkede daginstitutioner, butikker, cafeer og restauranter. Hverdagen i Favrskov Kommune har ikke lignet sig selv de seneste tre uger, og der går nok også lidt tid, før alt vender helt tilbage til normalen.

– Det er en mærkelig tid for alle, både herhjemme og i udlandet. Statsministeren siger, at vi skal holde ud, for så kan vi se lyset forude. Og det lys er selvfølgelig, at Danmark stille og roligt åbner op igen. Jeg synes, at borgerne i Favrskov Kommune i det store hele er ansvarsfulde og følger anvisningerne. Vi har eksempelvis lige genåbnet genbrugspladserne, og det er heldigvis foregået i god ro og orden. Så vi skal bare holde fast nu, siger Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune.

Hold fast – også når det bliver påske

Påsken venter lige rundt om hjørnet, men påskeferien bliver for manges vedkommende nok ikke helt, som man havde planlagt. Udlandsture er blevet aflyst, men måske erstattet af en tur i sommerhus, og den store påskefrokost med familien bliver heller ikke til noget i denne omgang.

Men de ændrede planer sker på en alvorlig baggrund, og det er vigtigt at huske hinanden på, så alle fortsætter med at overholde myndighedernes retningslinjer.

– Heldigvis er der så meget andet, man så kan tage sig til i påsken. Vi har en lang række naturperler og aktiviteter i naturen, man kan kaste sig over. Selvfølgelig i behørig afstand til andre. Man kan bakke op om aviserne ved at læse dem, låne digitalt på bibliotekerne eller lette indsatsen i køkkenet ved at købe take away fra spisestederne i kommunen. Endelig kunne man også lade udflugten gå til en af vores udstykninger og blive klogere på, om fremtiden byder på ny bolig. Hvis udflugten ikke skal være ’in real life’, kan det jo også være digitalt, lyder det fra Nils Borring.

Få henvendelser fra Favrskov

Østjyllands Politi har de seneste par uger i gennemsnit fået ca. 20 henvendelser om dagen fra borgere, der ønsker at gøre politiet opmærksom på uhensigtsmæssig adfærd i relation til de skærpede retningslinjer. De fleste henvendelser har drejet sig om større forsamlinger på flere end 10 personer.

Størstedelen af henvendelserne har dog ikke ført til nogen indgriben fra politiets side, enten fordi der ikke var så mange, som først angivet, eller fordi det blev skønnet, at de tilstedeværende overholdt myndighedernes retningslinjer. Der har også være flere sager, hvor politiet har vejledt borgere og erhvervsdrivende om reglerne, hvorefter anvisningerne er blevet fulgt.

– Der har været meget få henvendelser fra Favrskov, hvilket jeg ser som et udtryk for, at borgerne har forstået budskabet og er gode til at følge retningslinjerne. Nu er det vigtigt, at vi alle holder fast, også når det om lidt bliver påske og lysten til at mødes med familie og venner bliver endnu større. Vi skal blive ved med at stå sammen om at holde afstand, siger fungerende politidirektør i Østjyllands Politi, Marian Thomsen.

 

Dato:03. april 2020

Senest opdateret:

03. april 2020

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



SOLO UHELD

SOLO UHELD

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kære Revygæster

Kære Revygæster

Vi har modtaget følgende fra Revyens administrator Jens-Ole Hesel ... læs mere
STÆRKT BEKYMRENDE!

STÆRKT BEKYMRENDE!

Fra fredag d. 18. til lørdag d. 19. september blev 589 registreret smittet med Covid-19 ... læs mere
EFTERLYSNING 

EFTERLYSNING 

Hadsten Håndboldklub efterlyser DIG ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Byrådet i Favrskov er nået til enighed ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
112-appen lukker og slukker

112-appen lukker og slukker

Rigspolitiet oplyser ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 487.

Ugens naturbilleder nr. 487.

Tiden går og inden længe må vi sige farvel til skønne september. Dagen er aftaget med godt 5 1/2 time og solen er nu på himlen fra ca. 7 morgen til 7 aften ... læs mere
Regionsbudget i den rigtige retning

Regionsbudget i den rigtige retning

Region Midtjyllands budget for 2021 er nu på plads, og der indgår mange af Alternativets mærkesager i budgettet ... læs mere
Bogsalg på Favrskov Bibliotekerne

Bogsalg på Favrskov Bibliotekerne

Gør et kup, når bibliotekerne sælger bøger, blade og cd’er til faldende priser ... læs mere
Favrskov Affald nedjusterer forventningerne til 2020

Favrskov Affald nedjusterer forventningerne til 2020

Sara Funch, direktør i Favrskov Forsyning ... læs mere
Loading...