|

”Fede tider” svarede næsten til navnet

ANMELDELSE

Af Sven Erik Ginge

 

 

 

  Sven Erik Ginge

 

Så løb endnu en lokalrevy over scenen i Sløjfen, med premiere onsdag aften. ”Fede tider” er titlen på 2016-udgaven, og ser man bort fra enkelte tynde numre, så svarer indholdet ret godt til titlen.

Svagest er anden del, hvor lidt for mange generelle og ikke-lokale tekster dominerer. Bedst og sjovest – og flest – er de lokale tekster.

En lokalrevy plejer at beskæftige sig med ting der er sket i det forløbne år. Men ”Fede tider” udmærker sig ved også at se fremad. For eksempel på det kommende efterårs-besøg af Dronning Margrethe, med en tydelig opfordring til ikke at glemme Hadsten når programmet skal lægges. Og en fin finte til den pensionerede Prinsgemal: hvis han tager med til Hadsten, så kan han få sine konge-drømme opfyldt ved at besøge ”Frisør King”.

Et af revyens bedste numre krævede slet ikke nogen tekst, det var en ordløs sketch om hjemmehjælp. Sjovt.

Det lokale handelslivs problemer med flere og flere tomme lokaler gik ikke ram forbi. ”Handel lokalt, ellers går det galt”, lød det fra scenen. Ikke ligefrem satire, men en god opfordring. I det hele taget kneb det nok lidt med de helt skarpe pointer. Det hele var pænt og strømlinet.

Absolut bedste nummer var en sketch om Kollerups salg af byggejord. Det kan synes ret kedeligt i en revy, men godsejer Pia Selchau-Mark og sønnen Niels-Christian var skrevet nogle årtier frem i tiden, og så fik den ikke for lidt i en kombination mellem Gustav Wieds ”Livsens ondskab” og Osvald Helmuths ”Tyve tønder land”. Godt set, godt ramt, godt udført.

De flere og flere ikke-danskere i gadebilledet fik også et nummer. Og skulle nogen af de nye indbyggere, der endnu ikke helt kan sproget, alligevel læse Pingvinnyt, så må vi advare om, at der altså er forskel på kastraktion og vaccination.

Som allerede nævnt mangler ”Fede tider” måske lidt bid. Til gengæld bliver det mere og mere professionelt når det gælder scenografi, kostumer, koreografi og lys. 26 numre på to timer er en rigtig lagkagerevy, Og heldigvis er det meste flødeskum.

”Fede tider” spiller i Sløjfen både torsdag, fredag og lørdag.

 

Stor billedkavalkade fra revyen er på vej i løbet af dagen 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Cykelstier og vejgrøfter er ikke skraldespande! ... læs mere
Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Anledningen er HSK`s 100 års jubilæum ... læs mere
Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsorat med 2 år ... læs mere
SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

17% APPASSIMENTO🚨 fra Skjold Burne ... læs mere
Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

MitID erstatter NemID ... læs mere
LÆSERBREV

LÆSERBREV

K: Trin(bræt) til at få bygget ungdomsskolen i Hadsten ... læs mere
Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...