Og faktisk ser det ud til, at seniorerne kommer til at fylde mere på det danske arbejdsmarkedet.
Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Aalborg Universitet, der er lavet i forbindelse med forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv.
– Konkret er andelen af +50-årige, der forventer at arbejde til efter folkepensionsalderen steget fra 19% i 2018 til 23% i 2022. Dette på trods af den stigende folkepensionsalder. Der ligger altså et kæmpe potentiale for arbejdskraft, hvis virksomhederne formår at fastholde seniorerne, siger Lars L. Andersen, professor på NFA.
Samtidig forventer flere seniorer at forlade arbejdet pga. dårligt fysisk og psykisk helbred. Andelen, der forventer at trække sig tilbage pga. dårligt fysisk helbred, er steget fra 18% i 2018 til 23% i 2022.
Det er især seniorer, der arbejder med produktion (fx inden for industri og bygge- og anlægsbranchen), samt seniorer, der arbejder med mennesker, service og omsorg (fx SOSU’er og sygeplejersker), der forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere kan klare arbejdet.
Flere arbejdsgivere vil gerne beholde seniorer
Samtidig viser en rapport fra Aalborg Universitet, at danske arbejdspladser gør mere og mere for at fastholde de ældre medarbejdere. Rapporten fra Aalborg Universitet, der for første gang dokumentere, hvordan arbejdsgivernes rolle har ændret sig, er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv.
– En større andel af arbejdspladserne gør en indsats for at fastholde seniorer. Konkret er andelen af arbejdsgivere, der gør en indsats for at fastholde seniorer steget fra 47 % i 2018 til 61 % i 2022. Det er især indsatser som øget fleksibilitet samt efteruddannelse, som arbejdsgiverne i stigende grad tilbyder deres seniorer, siger Christian Albrekt Larsen, professor ved Aalborg Universitet. Han har sammen med kollegaer undersøgt, hvordan arbejdspladsernes brug af og holdning til seniorer har udviklet sig over tid.
Der er en klar tendens til, at seniorer rekrutteres mere og afskediges mindre, når man sammenligner med tidligere år. Arbejdsgiverne synes også i stigende grad, at seniorerne har nogle værdifulde ressourcer, som er svære at erstatte. Andelen af arbejdsgivere, der synes, det er svært at erstatte seniorernes kompetencer er steget fra 25 % i 2018 til 36 % i 2022.
– På trods af stigende anvendelse af seniorer, er der ikke sket nogen stigning i andelen af arbejdspladser med en nedskreven seniorpolitik. Og blandt mindretallet af arbejdspladser med en seniorpolitik, er kommunikationen om seniorpolitikkens indhold mangelfuld, siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.
På samme måde er holdningen til den ældre arbejdskraft uændret.
– Arbejdsgivernes holdninger til seniorerne er fastlåste. Seniorerne opfattes fortsat som pålidelige og loyale, men med begrænset evne og vilje til at lære nyt, siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.
Hvad skal der til, hvis seniorer skal blive lidt længere?
For seniorer er det især vigtigt med øget fleksibilitet, økonomi, bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, flere seniordage og mulighed for nedsat tid, hvis de skal blive på arbejdet flere år.
– Halvdelen af seniorerne svarer, at de vil blive længere, hvis der var mulighed for at gå på nedsat tid eller deltid og knap halvdelen svarer, at de ville blive længere, hvis de blev tilbudt flere seniordage, siger Lars L. Andersen, professor på NFA.
Mere fritid betyder generelt mere og mere for seniorerne. I 2018 forventede 43%, at ønsket om mere fritid ville blive årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet. I 2022 var det steget til 50% af seniorerne.
– Seniorerne vil altså gerne arbejde til en højere alder, men der skal være en god balance, der sikrer, at de også kan nå andre ting i livet end kun at arbejde. For nogle handler det om at bruge mere tid med familie, børnebørn og venner, for andre handler det om, at selv kunne bestemme, hvad man skal bruge sin tid til, siger Lars L. Andersen.
