”Vi vil fred her til lands!”
Sådan lyder begyndelsen af omkvædet i sidste vers i Midsommervisen.
Og aldrig siden 2. Verdenskrig har netop 3. vers i Midsommervisen af Holger Drachmann været mere aktuel…
De færreste af os – om overhovedet nogen, der er tilstede her i aften – har oplevet krig så tæt på os i Europa, som vi oplever i denne tid.
De færreste af os erindrer den kolde krig i Europa, hvor vi hver dag levede med frygten for en rigtig krig. Den forsvandt med Berlinmurens fald i 1989. Altså for 33 år siden.
Lige siden har vi levet i fred og nogenlunde fordragelighed her i vores del af verden.
Men den 24. februar, hvor en magtsyg russisk præsident brutalt overfaldt et demokratisk naboland, nemlig Ukraine, var det slut med fred og fordragelighed.
Og her er det, at 3. vers i Midsommervisen pludselig bliver så smerteligt aktuelt:
”Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende!”
Det er lige netop det, der sker i denne tid. Vores forsvarsvilje er sat på prøve, og den har bestået prøven:
– Vi styrker NATO.
– Vi sagde JA til at ophæve Forsvarsforbeholdet.
– Og vi har sendt 800 mand til Baltikum for sammen med de øvrige NATO-lande at forsvare de 3 nye baltiske demokratier: Estland, Letland og Lithauen.
– Vi hæver vores forsvarsbudget til at udgøre 2 pct. af vores bruttonationalprodukt.
– Og både Sverige og Finland har ansøgt om medlemskab af NATO.
Teksten i Midsommervisens sidste vers fortsætter sådan her:
”men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:”
Og det er lige det, der sker, når vi ”tænder bål på fædrenes gravhøje” – så forbereder vi os på at stå op imod despoten i Rusland!
De næste to linjer lyder sådan her:
”hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde;”
… Vi har alle både en heks og en grim trold i Putin og hans oligarker, der holder ham ved magten i Rusland. Og vi vil af al magt holde disse ”mørkets magter” fra livet ved at støtte Ukraine i kampen mod den brutale russiske overmagt, lige som vi slutter op omkring styrkelsen af både NATO og EU.
Jeg vil slutte med de sidste linjer i 3. og sidste vers i Midsommervisen:
”vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde!”
Og med disse ord ønsker jeg jer alle en rigtig god Sct. Hans Aften.