|

FOLKESYGDOMMEN

Tankevækkende klumme af Ole Juul. Den handler om stress.
Gad vide, om Covid-19 forstærker stress…

FOLKESYGDOMMEN

Af Ole Juul         

I et moderne vesteuropæisk land som Danmark kan vi prise os lykkelige for, at mange sygdomme, som mærkes og kendes i andre lande og verdensdele, ikke længere er synlige og mærkbare hos os som enkeltpersoner og som folk. Lægevidenskaben og en høj levestandard har udryddet de sygdomme, som er kendt i fattige lande og hos underernærede befolkninger, og der er ingen potentiel fare for, at vi atter skal komme til at lide under dem.

              Det betyder dog ikke, at vi strutter af sundhed og velvære, og selv om en undersøgelse har vist, at danskerne hører til et af de mest lykkelige folk i verden, så må mange herhjemme dagligt leve med den sygdom, vi kalder stress. Rent materielt har vi vel aldrig haft det bedre og alligevel må mange danskere døje med det, der er blevet en folkesygdom, som der åbenbart ikke er nogen synlig helbredelse for.

              En anden undersøgelse har afsløret, at det næppe er mængden af arbejdstimer, der forårsager stresssymptomerne. Forskningen indenfor feltet kan godtgøre, at et menneske, der måske arbejder op til 70 timer om ugen ikke af den grund bliver stresset, mens andre, der måske kun arbejder 20 timer om ugen, rammes af stress. Skønt der forskes på højeste niveau, er der stadig en mængde ubesvarede spørgsmål, og det lader til, at vi må lære at leve med, at flere og flere rammes af stress.

              Jeg er bestemt ikke ekspert på området, og jeg har ikke en færdig løsning på problemet, men jeg har i min omgang med mennesker gjort iagttagelser, som for mig at se afslører nogle dybereliggende årsager til stresssymptomerne.

              En af mine bedste venner er lærer i folkeskolen. Hun elsker sit arbejde, hun er en dygtig kapacitet indenfor sit fag, har undervist i adskillige år, er aldrig udkørt, men glæder sig hver dag til at møde sine ”børn”. Hvordan kan det nu være, at hun kan tale med om stress? Det kan hun, fordi hun ikke længere har den fornødne tid og det nødvendige rum til at være den opdrager og underviser, hun i sin tid udannede sig til at blive. I stedet for at virke som menneske med de kvaliteter, som hun dels har med sig og dels har opøvet, er hun blevet administrator af regelsæt, som tager det meste af den tid, som hun på sin arbejdsplads skulle agere som menneske i. Der er ganske enkelt ikke tid til at være menneske og menneskelig.

              Den samme problematik har jeg gentagne gange erfaret i mit møde med kvinder, der er ansat indenfor ældreplejen. Vi har her at gøre med personer, der med sig bærer nogle højt værdsatte menneskelige kvaliteter, som har lyst og overskud til at gøre godt for andre mennesker, men som af systemet bliver reduceret til hurtigløbende rengørings- og servicerobotter. Heller ikke for dem er der længere tid til at være menneske i mødet med andre mennesker.

              En af de ting, som mange mennesker efter en lang arbejdsdag må sande er, at de ikke havde eller fik tid til at være mennesker og menneskelige i mødet med andre. Den del af ens personlighed og arbejdsindsats bliver af ”systemet” ganske enkelt ikke længere værdsat.

              Man får ikke stress af alt det, man når, men af alt det, man ikke nåede. Blandt meget andet at få lov at være den man er og få tid og rum til at udtrykke det.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



ÅRETS GAMMELNISSE-JULEKALENDER

ÅRETS GAMMELNISSE-JULEKALENDER

Alletiders lystige julekalenderbog kan stadig findes i Skjold Burne, Søndergade 12. Skynd dig ind til Peter Aschelund ... læs mere
J U L E T R A D I T I O N E R

J U L E T R A D I T I O N E R

I morgen går vi ind i december. Det er julekalendertid ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Vi spreder julestemning ... læs mere
HØST december 2020

HØST december 2020

Så er HØST på banen igen ... læs mere
Kræftramte børn skal også kunne behandles på Aarhus Universitetshospital!

Kræftramte børn skal også kunne behandles på Aarhus Universitetshospital!

Anders G. Christensen, Formandskandidat til Regionsrådet Region Midtjylland, Venstre, Lyøvej 58C - 8370 Hadsten Mobil: 2022 9806 ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Glædelig 1. søndag i advent!

Glædelig 1. søndag i advent!

Jul er for børn. Kræft er ikke for børn ... læs mere
Solo uheld

Solo uheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
RITUALER

RITUALER

Julen er kommet for at blive. Ole Juul skriver om den velgørende advents- og juletid, så læs denne skønne juleklumme og kom i stemning ... læs mere
Tømrerfirma er flyttet til Hadsten

Tømrerfirma er flyttet til Hadsten

Tømrermester Torben Hansen er flyttet til Hadsten ... læs mere
“Skills træning er LEGENDARISK”

“Skills træning er LEGENDARISK”

Godt nyt fra Hadsten Håndbold ... læs mere
Skal! Skal ikke…

Skal! Skal ikke…

Statsminister Mette Frederiksen og Fødevarestyrelsen brugte ordet ”skal” i alt 31 gange i forbindelse med ordren om, at alle mink i Danmark skulle aflives ... læs mere
Loading...