|

FORARGELSEN

Ole Juul fortæller om “Langlørdag” og
ønsker glædelig Påske – her på PingvinNyt…

FORARGELSEN    

Af Ole Juul

Et pjalteevangelium er den historie, der de kommende dage lyder i kirkerne landet over, blevet kaldt. Et pjalteevangelium om en pjaltekonge. For grækere var det dengang en tåbelighed, og for jøderne er forargelse. Og noget kan der være om snakken. Vi samles om budskabet om en konge, der gør sit indtog i staden på et æsel, og få dage senere henrettes samme konge som en gemen forbryder. Han, der kaldte sig selv Guds Søn. Der er ikke megen storhed, magt og ære i det. Det er, som Grundtvig skriver det om bondeblomsten, ”uden duft og pragt og skær, hvem er du velkommen gave?” Nej, og vi kan undre os over, at historien ikke sluttede dengang. Der burde have være sat et punktum. Så foragerlig en historie burde ikke være kommet i omløb. Men det kom den, den har ikke været til at udrydde, og en af kirkens største højtider har den som sin egentlige grundfortælling.

Dog må vi spørge os selv, om det fortsat er en historie, der sætter sine spor hos os almindelige dødelige danskere. Om vi vil lade os nøje med forargelsen.

Engang spurgte jeg mine kommende konfirmander, om de kunne nævne blot en af de helligdage, der hører Påsken til. Og så kom det prompte fra en af drengene, ”Lang Lørdag”. Det svar udløste en selvfølgelig latter fra de dydige i klassen, men drengen har jo ret, uden han selv ved af det. Lørdagen er blevet danskernes foretrukne helligdag.

Nu er det ikke fordi, vi har konverteret til jødedommen og derfor holder sabbat. Nej, det er fordi, vi kan samles i det, der er blevet svaret på det gamle Tempel, den moderne helligdom, Indkøbscenteret. I flere dage ligger alt øde hen, men så oprinder da omsider lørdagen, denne lange, velsignede dag, hvor vi atter kan sikre os, at vi aldrig skal mangle noget. Så, hvad skal vi med Langfredag, denne forargelsens dag, når vi har en lang lørdag. Ja, hvad skal vi med dette forargerlige pjalteevangelium, at Gud er den, der fornedrer sig, lader sig håne, spotte, korsfæste, dræbe?

Se, hvis det alt sammen sluttede her, så ville bogen – også dengang – ville være lukket. Men i morgen vil den endelige slutning, som er alt livs begyndelse, fortælles. Om den kærlighed, der lod sig fornedre, ydmyge, håne. Om den kærlighed, som tror alt, håber alt, og udholdt alt. Om den kærlighed, der på trods satte sig igennem, og ville dit og mit liv.

Denne prædiken har naturen nu i ugevis ”holdt”, hvor der derude for alvor er grøde, og hvor alt spirer til nyt liv. Og vi ville ikke kunne leve uden den. Sådan erfarer vi, at alt er til i sin modsætning, og derfor er foråret så livgivende, fordi vi har været igennem en mørk vinter, hvor alt synes dødt.

Det kristne budskabs troværdighed kommer af, at denne modsætning, som vi alle kender, er indbygget. Kun den, der for alvor har elsket, kender til sorgen ved at miste, og kun den, der har været alvorligt syg, erkender hver ny dag som en velsignet gave.

Sådan er det evangelium, der forkynder liv og opstandelse. Det forkyndes på baggrund af Kristi lidelse, smerte, sorg og død, og rummer derfor også dit og mit liv. Af den grund er påskens evangelium, så forargerligt det end er, ikke til at udrydde.

                      Glædelig Påske!

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



DEBATINDLÆG

DEBATINDLÆG

af Rasmus Foged, Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland for Alternativet ... læs mere
Pressemeddelelse fra Bibliotekerne

Pressemeddelelse fra Bibliotekerne

Nu kan man reservere bøger og bestille læseposer på biblioteket ... læs mere
Øget normering i dagtilbud – en vigtig prioritet

Øget normering i dagtilbud – en vigtig prioritet

Af Isabell Friis Madsen (A) Næstformand i Børne- og Skoleudvalget i Favrskov Kommune ... læs mere
UD I NATUREN (4)

UD I NATUREN (4)

Januarcocktail - fisk, fugle, nisseskæg, mos og grene ... læs mere
Indbrud på Østervænget

Indbrud på Østervænget

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE

PRESSEMEDDELELSE

Vestjysk Bank gennemfører fratrædelsesrunde efter fusion ... læs mere
Nyt fra Hadsten Husholdningskreds

Nyt fra Hadsten Husholdningskreds

af formand Irma Katholm ... læs mere
Gravide ladt i stikken i Region Midtjylland

Gravide ladt i stikken i Region Midtjylland

Af Anders g . Christensen, Spidskandidat for Venstre i Region Midtjylland ... læs mere
Ros til en rød borgmester (det er ikke hverdagskost)

Ros til en rød borgmester (det er ikke hverdagskost)

Jyllandsposten den 14. januar 2021:  ”Fordobling af prisen på letbane blev for meget for borgmesteren” ... læs mere
Nyt fra LECA

Nyt fra LECA

Så er vi klar med årets første nyheder ... læs mere
Loading...