|

”Forladte Traktorer og Entreprenørmaskiner”

Ny bog af Jørgen Kjær, Hadsten

 

Traktorerne var med til at mekanisere det danske landbrug – de fik lov at slide, og ofte også at blive slidt op! Mange af disse udrangerede traktorer og andre entreprenørmaskiner endte ofte bag laden eller i læhegnet. Der fik de lov at stå, indtil skrothandleren tog over, eller måske indgik de i en byttehandel, når en ny og større skulle anskaffes.

Andre nænnede ikke at skille sig af med deres måske første traktor, og den fik lov at stå bag laden eller i læhegnet – og der står den måske endnu som et slags forgængeligt minde om en tid, der var, og minder os samtidig om al tings forgængelighed på dens vej tilbage til naturen.

 

De gamle traktorer og entreprenørmaskiner bliver på den måde en slags kulturarv, som minder os mennesker om den tekniske udviklings ubønhørlige og ubarmhjertige brug og smid væk mentalitet, men måske også som en smuk gestus til den udslidte maskine, der ikke bare skulle dø.

Disse forladte traktorer og entreprenørmaskiner er i dag af de fleste oversete, men også eftertragtede fotoobjekter for nørderne. De skal nu udødeliggøres i denne bog om ”Forladte traktorer og entreprenørmaskiner”, der efterfølger bøgerne ”Forladte Motorkøretøjer i Danmark” og ”Bilkirkegårde og forladte Motorkøretøjer i Norden”.

Bogen er bygget op omkring fotos af disse prægtige maskiner, der trods alle odds har overlevet her i landet til i dag, og som man i princippet har kunnet være så heldige at kunne se, hvis man var både heldig og havde øjnene på vagt!

I bogen hører vi museumsmandens syn på de forladte traktorer: ”Du dokumenterer med bogen en kulturarv, som højst sandsynlig vil forsvinde i løbet af en overskuelig årrække. Sådanne pludselige møder med eksempelvis en gammel traktor eller en anden form for ruin, virker ofte stærkere, end de oplevelser vi kan skabe på museerne”.

 

Bogen om de ”Forladte Traktorer og Entreprenørmaskiner” er på 224 sider i større format med et væld af farvefotos – alle fra Danmark. Den koster 298.00 kr og kan købes i boghandelen eller bestilles direkte ved Forlaget Motorploven på www.motorploven.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



550 fik bøder for at bruge mobiltelefon under kørsel

550 fik bøder for at bruge mobiltelefon under kørsel

550 bilister nøjedes ikke med at køre bil, da de kørte bil i uge 47. De benyttede håndholdt mobil under kørslen, og de kan nu se frem til en bøde ... læs mere
KvægNYT:

KvægNYT:

ARLAS økologerne skal være med i 3-hjerte ordning ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Så er der julehistorier

Så er der julehistorier

K.V Svendsen skriver igen! ... læs mere
Færdselsuheld i Ødum

Færdselsuheld i Ødum

af Østjyllands Politi ... læs mere
Bittert nederlag i Odense

Bittert nederlag i Odense

23. november 2020 08:08 , af Simon Olsen ... læs mere
Indbrud i Hadsten

Indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
DANBOLIG oplyser

DANBOLIG oplyser

LÆS VIDERE ... læs mere
Jule-soul i Sløjfen

Jule-soul i Sløjfen

Nogle traditioner skal der holdes fast i – også under en pandemi. Én af disse er julekoncerten i Sløjfen den første søndag i december ... læs mere
Hadsten Håndbold  har nye ideer

Hadsten Håndbold har nye ideer

af Eventchef Simon Olsen ... læs mere
Loading...