|

Forsikringsselskab flytter til Favrskov Kommune

Codan flytter til Hinnerup

I løbet af sommeren 2021 skifter Codan deres kontor i Århus ud med et nyt domicil i Favrskov Kommune.
De nuværende kontorer i Århus lever ikke op til den måde, Codan vil arbejde på fremadrettet. Derfor har Danmarks tredjestørste forsikringsselskab brugt tid på at lede efter et nyt domicil, hvor de ønskede rammer bedre kan skabes.

Rammer der skal styrke fællesskabet ved at skabe samhørighed og liv bundet sammen af et atrium.
Rammer der giver samme fornemmelse, uanset om man besøger Codan i Århus eller København, og som er tilpasset en hverdag med langt mere hjemmearbejde blandt Codans medarbejdere.
Codan har besluttet at tilbyde sine medarbejdere muligheden for at arbejde hjemme 2 dage om ugen i fast form fremover. Det betyder også, at de fysiske rammer skal tilpasses en hverdag med flere videomøder og behov for sociale aktiviteter.

 Henrik Bundgaard

Størstedelen af medarbejderne, der får ny adresse på arbejdspladsen, er en del af Codans Skadecenter, der årligt hjælper omkring 245.000 husstande og 50.000 små og store virksomheder med godt 200.000 skader.
”Jeg er meget glad for, at vi har fundet et nyt og moderne domicil, der endnu bedre kan danne rammerne om vores nye og mere fleksible måder at arbejde på, gøre det nemmere at arbejde sammen om Codan og styrke fællesskabet” udtaler Henrik Bundgaard, skadedirektør i Codan Danmark, og fortsætter:
”Derudover har det været vigtigt for os, at det fortsat er nemt at komme til. Både hvis man har sin faste gang Codan flytter til nyt domicil i Favrskov Kommunepå kontoret eller som gæst. Derfor glæder det mig, at 4 ud af 5 medarbejdere, fremover kan se frem til at bruge kortere tid på transport til og fra arbejdet”.

I løbet af de kommende måneder vil indretningen, brugen og selve flytningen planlægges i detaljer.

 Nils Borring

I Favrskov Kommune er borgmester Nils Borring glad for Codans beslutning om at flytte sit jyske hovedkontor:
”I kommunen er vi glade for at kunne byde Codan velkommen i vores attraktive erhvervsområde i Søften, der med sin beliggenhed lige op ad E45 gør det nemt for medarbejderne at komme til og fra. Det valgte domicil ligger på en facadegrund med stor synlighed, og kommunens ønske er netop at tiltrække virksomheder med
mange ansatte til disse erhvervsgrunde. Samtidig vil vi glæde os over at få endnu en stor virksomhed til kommunen med mange ansatte, der forhåbentlig vil værdsætte de smukke omgivelser og den gode beliggenhed.”

Fakta:
Adresse: Omega 3, Søften, Hinnerup
Antal medarbejdere der flytter til det nye domicil: ca. 170
Dato: Juni – præcis dato endnu ikke på plads.
//
Mere info?
Kontakt:
Anders Lorenzen, Presse- og kommunikationsspecialist i Codan, på +45 30 37 88 03 / afl@codan.dk
Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune, på +45 30 30 82 24 / borgmester@favrskov.dk

Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder.
Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa.
Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

PET Petersen er kommet med dette indlæg

PET Petersen er kommet med dette indlæg

Jeg har skrevet et lille læserbrev vedr.socialdemokraternes flygtninge og indvandrere politik ... læs mere
Indbrud i Lyngå

Indbrud i Lyngå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skare Food A/S tilbagekalder to partier af kogt skiveskåret roastbeef ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ønsker en læreplads som tømrer

Ønsker en læreplads som tømrer

Dennis Engelstad vil gerne i lære, som tømrer ... læs mere
Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Skovgruppen i Børnehuset Vesterskovvej  i Hadsten kunne i dag hejse det grønne flag sammen med borgmesteren ... læs mere
Forslag fra Flemming

Forslag fra Flemming

Hvem er Flemming ??? ... læs mere
Hadsten Skakklub - afholdt generalforsamling

Hadsten Skakklub – afholdt generalforsamling

Det er under respekt af coronaen lykkedes Hadsten Skakklub at komme i gang igen ... læs mere
Nyt mødested i Thorsø -

Nyt mødested i Thorsø –

få en snak -så er du ikke alene ... læs mere
Loading...