|

FRIHALS…

FRIHALSET: Et begreb, der er værd at hæfte sig ved. Ole Juul forklarer hvorfor. Læs den tankevækkende klumme her på PingvinNyt…

FRIHALS

Af pastor emeritus Ole Juul

Jeg har gennem årene haft en Guds velsignelse af dåb og vielser, og det var altid en stor glæde at står dér ved døbefonten eller alteret og tage imod ”gamle” konfirmander, når de kom med deres børn eller sig selv og deres udkårne. Men hver gang stod man også med denne fornemmelse af, at det hele blot kom til at handle om ritualet og ikke om dem selv.

Da gnavede denne lille orm i samvittigheden og gjorde, at man gang på gang følte, man kom til kort, når man så gerne ville forklare, hvad det i grunden betyder at lægge sit barn, sig selv eller sin elskede i en større magts hænder. At netop i denne forankring ligger et menneskes frihed – eller frelse, som det hedder indenfor murene.

Men et menneskes liv leves ikke kun ”indenfor murene”. Det leves også udenfor, i en hverdag så modsætningsfyldt, som den er, og da er det netop dette gode liv ”udenfor murene” om at gøre, at begreberne derindefra oversættes, at deres gyldighed også erfares i levet liv – så at sige. Og hvordan i alverden får man sat jævne ord og betydninger på et så tungt ladet begreb som frelse? Ja, det gøres kun ved hjælp af billeder, og en dag ”faldt jeg” over et billede, som jeg gerne vil benytte lejligheden til at bringe videre.

Det fortælles, at da missionærerne for ca.1000 år siden kom herop sydfra, fra Tyskland, Italien og Frankrig, så kom de i voldsom sproglig forlegenhed, når de skulle oversætte grundbegreberne i den spirende tro, som nu bredte sig overalt i det sydlige Europa. Heroppe mod Nord har vi altid været lidt reserverede, lidt kølige, når noget nyt meldte sig, og sådan oplevede disse første missionærer det også, og skønt de brændte for at få det fortalt, ja, så fornemmede de også, hvordan ordene hang som istapper ud af munden på dem. For ingen forstod dem eller ville forstå dem.

Og mens de gik rundt og ventede på bedre tider og spekulerede sig gule og grønne i hjertet over, hvordan de i himlens navn skulle gøre det begribeligt for de her nordboere, hvad det betød alt sammen, så kunne de ikke undgå at bemærke, hvordan de gamle vikinger behandlede de fanger og slaver, som de slæbte hjem fra deres togter. De så blandt meget andet, at disse fanger om halsen bar smedede ringe, som var det synlige tegn på slavestatus.

Men nu var det sådan, at her hos os gjaldt den gamle nordiske retstanke, og den indebar, at der var mulighed for, at en fange kunne befries fra sin slavestatus. Det skete, hvis hans herre var tilfreds med ham eller, hvis han i løbet af nogle år var i stand til at købe sig fri for det lidt, han tjente som fange og slave. Og når det skete, så blev slaven som et ydre tegn på sin nye værdighed befriet for sin halsring. Den blev skåret over og smidt væk. Hans hals bar ikke længere ringen, nej, nu var den fri af ringen.

Et frit menneske var altså en, der med andre ord var ”frihalset”. Og se, da missionærerne fandt ud af det, ja, så havde de med ét et ord for, hvad begrebet betød, at man var et frit menneske. Så var man ”frihalset”, og det blev efterhånden til ordet frelst.

At frelse et menneske er at frihalse det samme menneske, og det bør i et retssamfund som vores også ske ”udenfor murene”. Det er vel det, der er fundamentet, syldstenen, i et demokrati.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

PET Petersen er kommet med dette indlæg

PET Petersen er kommet med dette indlæg

Jeg har skrevet et lille læserbrev vedr.socialdemokraternes flygtninge og indvandrere politik ... læs mere
Indbrud i Lyngå

Indbrud i Lyngå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skare Food A/S tilbagekalder to partier af kogt skiveskåret roastbeef ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ønsker en læreplads som tømrer

Ønsker en læreplads som tømrer

Dennis Engelstad vil gerne i lære, som tømrer ... læs mere
Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Skovgruppen i Børnehuset Vesterskovvej  i Hadsten kunne i dag hejse det grønne flag sammen med borgmesteren ... læs mere
Forslag fra Flemming

Forslag fra Flemming

Hvem er Flemming ??? ... læs mere
Hadsten Skakklub - afholdt generalforsamling

Hadsten Skakklub – afholdt generalforsamling

Det er under respekt af coronaen lykkedes Hadsten Skakklub at komme i gang igen ... læs mere
Nyt mødested i Thorsø -

Nyt mødested i Thorsø –

få en snak -så er du ikke alene ... læs mere
Loading...