|

Fru Larsen lægger sig i spidsen af eliten

Den danske Spiseguide 2013 har udvalgt Hotel og Restaurant Fru Larsen i Laurbjerg som et af Danmarks 10 bedste steder at overnatte og spise.

Fru Larsen lægger sig i spidsen

Hvert år hersker der stor spænding i gastronomiske kredse, når Den danske Spiseguide offentliggør nomineringerne af de førende restauranter i Danmark. Fru Larsen er udvalgt blandt de ti bedste i kategorien “Bo&Spis” sammen med bl.a. Falsled Kro og Henne Kirkeby Kro. Det er muligt at blive nomineret indenfor otte kategorier. Hver kategori udpeger 10 danske gastronomiske landmærker, hvoraf fem går videre til finalen.

“Vi er meget stolte af at være med i konkurrencen om at blive årets ”Bo&Spis” af Den danske Spiseguide. Det er en kategori med meget hård konkurrence fra bl.a. Falsled Kro og Henne Kirkeby Kro,” udtaler forpagter og kok Tommy Friis.

Vi er især glade for, at vi er blevet udpeget allerede i vores første år som nye forpagtere af Fru Larsen,” supplerer Birgitte Friis, der også er uddannet kok og gift med Tommy. “Vi synes, at vores første år er gået over al forventning – og så er det fantastisk at få den anerkendelse oven i, der ligger i nomineringen.”

Billede:  værtsparret Tommy og Birgitte Friis
En drøm bliver til virkelighed

Birgitte og Tommy Friis overtog forpagtningen af Fru Larsen i august 2012. Parret kender dog rammerne usædvanlig godt, da Tommy blev udlært hos Fru Larsen i 1999. Efter nogle år som køkkenchef på Molskroen var det tid til at prøve kræfter med den fælles drøm om deres eget sted.

“Vi tager nomineringen som et tegn på, at vi har ramt den rigtige balance mellem god mad og vin – og det hyggelige værtskab. Vi har fokus på enkel mad med et naturligt udtryk med inspiration i det nordiske køkken. Det er vigtigt for os, at vi skaber en totaloplevelse for vores gæster med gourmetmad og en uhøjtidelig stemning,“ fortæller Tommy Friis.

Det er ikke første gang, at Tommy og Birgitte Friis vinder hæder og omtale. Tommy har bl.a. vundet den prestigefyldte Kartoffelprisen i 2006 og 2009 og blev valgt som årets kok i 2010. Begge fik bronzemedalje ved deres svendeprøve som kokke.

Den danske Spiseguide har eksisteret siden 1978 og er blevet et fast pejlemærke for dansk madkunst. Udover “Bo&Spis” består de andre kategorier bl.a. af “Årets Restaurant”, “Årets Sommelier”, “Årets Restaurantchef/Tjener”, “Årets Fiskerestaurant”, “Årets Kokkeprofil” m.fl.

De endelige finalister bliver udvalgt ultimo juni, og vinderne bliver udråbt ved en gallafest den 27. oktober 2013.

 

Yderligere oplysninger:

Hotel og Restaurant Fru Larsen

Birgitte Friis

Tlf. 86 46 83 88
restaurant@frularsen.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Nielstrup Museum er på banen igen.

Nielstrup Museum er på banen igen.

Vi har åben, hver Onsdag & Søndag fra den 16-6 til 1-9- 2021 ... læs mere
2 indbrud i Favrskov

2 indbrud i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hadsten Håndbolds store årsmøde

Hadsten Håndbolds store årsmøde

Bjarne Frislev blev førstevalget til FØRSTEHOLDET ... læs mere
Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Mødet holdes enten i Hinnerup eller Hammel.   ... læs mere
Pas på i solen og støt kræftsagen

Pas på i solen og støt kræftsagen

Vidste du, at du med dit køb af solcreme kan støtte kræftsagen? ... læs mere
Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE  

PRESSEMEDDELELSE  

BYRÅDSKANDIDAT GENOPSTILLER IKKE TIL REGIONSRÅDSVALG ... læs mere
Morrismanden nåede ikke at blive færdig

Morrismanden nåede ikke at blive færdig

Af Redaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Spirituskørsel

Spirituskørsel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sådan sorterer Mette sit affald

Sådan sorterer Mette sit affald

Affaldssortering bør være lige så naturligt som at købe ind, mener Mette Sørensen, der selv sorterer sit affald grundigt ... læs mere
Alt det der gør dit hjem trygt og sikkert

Alt det der gør dit hjem trygt og sikkert

Beskyt dit hjem bedre mod indbrud ... læs mere
Loading...