|

Genåbning: GF Forsikring frygter indbrudsboom

FORSIKRING/FOREBYGGELSE:

I takt med at Danmark åbner op igen, er mange kronjyder så småt ved at vende tilbage til arbejdspladsen. Det betyder samtidigt, at indbrudstyvene igen kan genoptage deres erhverv på veje og i opgange. Med råd fra GF Kronjylland kan man gøre meget for at forebygge indbrud.

 
ATTER ARBEJDSRO: Som genåbningen af Danmark skrider frem, begynder villavejene atter at ligge tomme hen i dagtimerne. Det betyder også, at risikoen for indbrud stiger, idet tyvene får arbejdsroen tilbage. (Foto: Stock, GF-arkiv)

I de seneste måneder har de mange hjemmearbejdende danskere betydet omkring en halvering i anmeldelser af tyveri og indbrud hos det kundeejede selskab, GF Forsikring. Men i takt med at Danmark åbner mere og mere op, vil risikoen for indbrud stige, og flere kronjyder vil opleve at komme hjem til et hus rippet for værdi.

Hos GF Forsikring frygter man, at stigningen bliver stor, og at tallet kommer til at tangere sidste år, hvor Østjyllands Politi fik 5430 anmeldelser om indbrud. Heraf blev 933 anmeldelser indgivet i Randers Kommune, mens tallet for f.eks. Favrskov var 339.

– I en lang periode har indbrudstyvene haft meget dårlige arbejdsbetingelser, og det betyder desværre, at antallet af indbrud sandsynligvis kommer til at stige i den kommende periode. Vi håber selvfølgelig, at indbrudstyvene ikke forsøger at indhente alle de ”forsømte” indbrud. Men vores erfaring er, at sommerferieperioden også er sæson for indbrud, så vi frygter indbrudsboom, fortæller Per Haulund, der er skade- og policedirektør i GF Forsikring.

Nemt at forebygge indbrud

Heldigvis kan kronjyderne selv gøre meget for at mindske risikoen for indbrud og holde tyvene på afstand. Det vigtigste er, at tyvene ikke opdager, at man er taget væk på ferie. Samtidig er godt naboskab også vigtigt, for opmærksomme naboer er et godt våben i kampen mod indbrudstyve.

– Det handler om at bruge en masse små kneb og bruge dem samtidig. Fx er det ikke en god ide at forlade et ryddeligt hus og have. Rod gør nemlig tyven usikker på, om der nogen hjemme eller ej. Lys der tænder automatisk, er også en klassisk metode til at stresse tyven, slutter skade- og policedirektøren fra GF Forsikring.

GF Forsikring oplyser, at kommer man i den uheldige situation og bliver mødt af et gennemrodet hus, så er første skridt at anmelde indbruddet til politiet. Derefter tager man billeder af skaderne, og når politiet har sikret sig spor til efterforskning, så kan man anmelde skade til sit forsikringsselskab og gå i gang med at rydde op og lave en liste over stjålne og ødelagte ting.

***

Gode råd: Sådan skræmmer du tyven

  • Klip hækken ned, så tyven ikke kan snige sig ubemærket ind i dit hus.
  • Lås døren til dit skur eller værksted, så tyven ikke har værktøjet lige ved hånden til at begå indbruddet med.
  • Lav aftale med dine naboer om, at I hilser på alle, der kommer og går på vejen/i opgangen, og at I holder øje med hinandens hjem.
  • Skjul dine værdier, så de ikke kan ses fra vinduet.
  • Tænd og sluk-ure der tænder lys automatisk både ude og inde.
  • Rod gør tyven i tvivl, om der er nogen hjemme eller ej.
  • Drop ekstranøglen under dørmåtten eller i tagrenden. En tyv med god tid kan sagtens finde den.

***

Faktaboks: Så mange indbrud blev der anmeldt til Østjyllands Politi i 2019

Kommune

Antal anmeldelser

Antal anmeldelser pr 1.000 indbyggere

Ukendt

3

Syddjurs

497

11,6

Norddjurs

367

9,7

Favrskov

339

7,0

Odder

145

6,4

Randers

933

9,5

Samsø

14

3,8

Aarhus

3.132

9,1

Total for kredsen

5.430

9,1

Kontakter
 
 
Rikke Lundvald
Kommunikationskonsulent

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Spil teater, tegn en manga eller gå i cirkus på biblioteket

Spil teater, tegn en manga eller gå i cirkus på biblioteket

Udsigt til sommerferie i hjemlige rammer? Kig ind på favrskovbib.dk, hvor der er ekstra mange –gratis – sommeraktiviteter for børnene ... læs mere
Sommerpakke med tilbud til ældre og personer med handicap

Sommerpakke med tilbud til ældre og personer med handicap

Lokale foreninger arrangerer aktiviteter for ældre og personer med handicap. I sensommeren og efteråret vil Favrskov Kommune stå for en række aktiviteter for beboerne på plejecentre og botilbud ... læs mere
Guidet cykeltur: 2 hjul gennem 5000 år

Guidet cykeltur: 2 hjul gennem 5000 år

Cykl 60 eller 100 km lørdag 12. september 2020 ... læs mere
Nu er der igen åbent for besøg på plejecentrene

Nu er der igen åbent for besøg på plejecentrene

Beboerne på plejecentrene kan igen få besøg på mere normal vis ... læs mere
PingvinNyt holder ikke ferielukket

PingvinNyt holder ikke ferielukket

Hadsten-Pingvinnyt bliver løbende opdateret døgnet rundt som sædvanligt - måske i et lidt langsommere tempo. Men send til os, som du plejer, så tager vi os af det ... læs mere
Så blev det også ferie tid ved KE!

Så blev det også ferie tid ved KE!

KE EL installations A/S ønkerr alle en god ferie ... læs mere
Fund af aflatoxin i Änglamark ØKO Brune ris hos COOP

Fund af aflatoxin i Änglamark ØKO Brune ris hos COOP

Nordic Food Partners A/S tilbagekalder Änglamark ØKO Brune ris, grundet forhøje værdier af Aflatoksin i produktet Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 3. juli 2020 ... læs mere
Udrykningskøretøjer risikerer ikke længere uretmæssige stærekassebøder

Udrykningskøretøjer risikerer ikke længere uretmæssige stærekassebøder

Rigspolitiet har fundet en løsning for stærekassebøder, så førere af brandbiler, ambulancer og andre udrykningskøretøjer ikke uretmæssigt får bøder tilsendt efter en udrykningskørsel ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Narkokørsel i Hadsten

Narkokørsel i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Annonce : Sommersalg i XL-BYG med alt til Grill og Terrasse

Annonce : Sommersalg i XL-BYG med alt til Grill og Terrasse

Se det MEGA store udvalg hos GADEBERG XL i Hadsten ... læs mere
Loading...