Billede: Bestyrelsen i Radio Favrskov: Per Rubak, Egon Nielsen Loft, Bruno Hedegaard, Mogens Hansen, Sven Jensen, Alex Damsted og Rudi Daugsch
Tekst og foto: Rudi Daugsch
Den årlige generalforsamling for Radio Favrskov blev igen i år afholdt i Sundhedscenteret Hovvej 76. den 30. april.
Som dirigent blev valgt Herluf Nydam.
Formandens beretning blev igen aflagt af Sven Jensen. Han fortalte om radioens 20. års fødselsdag, som på dagen den 29. juni blev afholdt med en reception på radioen. Senere var der fest i Sløjfen, hvor der var mødt 90 gæster frem. Radioen kunne ved hjælp af velvillige sponsorer og økonomisk støtte fra banker, sparekasse og erhvervslivet holde skinnet på næsen. Radioen kan nu høres over hele kloden, hvis man åbner for en PC og finder radioens hjemmeside. Det hedder net-radio. Facebook er også et medie, som radioen forsøger sig på.
Radioen har overdraget programchefstillingen til Alex Damsted. Der er kommet unge mennesker til radioen. Hver onsdag fra 17.30 til 18.30 er der “Ung Time”. Koda er stadig radiens største udgiftspost.
Favrskov kommune tildeles af staten nogle § 18 penge. Det er penge til frivilligt socialt arbejde. Af den pulje har lydavisen, som drives af frivillige til fordel for kommunens blinde og svagtseende, de senere år modtaget et beløb. Dette beløb er i år reduceret og kommunen har meddelt radioen, at den ikke vil modtage flere penge fra denne pulje.
Problemet er blot, at det er radioen, som lægger udstyr til produktionen af lydavisen. Radioen er ikke økonomisk i stand til at drive lydavisen, der har eksisteret i flere større jydske byer. Hadsten er det sidste sted i landsdelen, hvor den produceres.
Grundet den globale økonomiske krise og afgang af tidligere studieværter på radioen, er indtægterne reduceret i forhold til sidste år.
Sven Jensen sluttede sin beretning med at takke alle, som havde deltaget i arbejdet på radioen.
Regnskabet blev godkendt. Der var et mindre underskud, som skyldtes nogle afskrivninger på sendeudstyr.
Formanden blev genvalgt.
Jørgen Peter Rasmussen forlod efter flere år radioens bestyrelse. Han fortsætter som medarbejder. Siden sidste generalforsamling havde Poul Erik Højer forladt bestyrelsen. Nyvalgte til bestyrelsen var Alex Damsted og Rudi Daugsch. Suppleanter blev Knud Vester og Peter Høllede.
Revisorerne Jan Kristensen, Sparekassen Kronjylland og Kristen Mark, vestjyskBANK blev genvalgt. Suppleant for disse blev Hans Peder Hansen, vestjyskBANK.
Der var indkommet forslag om afhentning af quizgevinster. Generalforsamlingen vedtog, at disse kun kan henlægge på radioen i 3 måneder og ikke kan sendes med posten til vinderen.
Der var mødt 25 personer, som bagefter kunne nyde en kop kaffe med kage.
Jørgen Peter Rasmussen og formand Sven Jensen